P/390
En tur ned ad Memory Lane:
IBM solgte kun specifikke PC og RS/6000 servere med disse kort og kun til Independent Software Vendors.
Kortene kunne fungere i stort set alle systemer der havde 3.3 volt på PCI bussen. Selve kortet bestod af en CPU der implementerede G3 architecture level (dvs, med de første relative/immediate instruktioner) og RAM med storage key protection. Expanded storage kunne allokeres i et sammenhængende område af maskinens RAM, hvilket kræver en patch til at allokere dette område under boot. I/O instruktionerne implementeres i software.
Jeg havde P/390 kortet i min P41 desktop RS/6000. På det tidspunkt havde jeg kendt udviklerne siden XT/370 eller før og hjulpet dem med et interface til CMS/Pipelines. Da jeg fik mit eget kort gik der ikke lang til før jeg fandt visse mangler, så på min næste tur til USA brugte jeg et par dage i Poughkeepsie, NY på at rette et par device managers. Til gengæld fik jeg en beskrivelse af PCI interfacet med hjem mod at love ikke at stille spørgsmål.
Jeg kørte mit eget VM/SP system indtil IBM Dilbertiserede os i 1998 og man ikke længere måtte have en fast arbejdsplads, så alt udstyr ud over en laptop, som man jo selv slæbte rundt med, skulle i et server rum. Så jeg tog P390 kortet ud inden jeg de facto sagde farvel til min P41.
Jeg satte så kortet i min Linux PC derhjemme og sikrede mig at Diagnostic Disketten kunne køre den fulde diagnostic serie. Så måtte jeg jo finde ud af hvordan man skriver Linux device drivers. Da jeg kom så langt at jeg kunne identificere kortet købte jeg RAM og diske til at understøtte et VM system. Derefter lavede jeg en "clean room" implementering med device managers for blandt andet konsol, hulkort, disk, tape, og LAN. Subkanaler blev implementeret som et virtuelt file system under /dev/p390 således at device managers kunne køre i seperate "user land" sessions. En device manager havde så for det meste to filer, subkanalen og det underliggende Linux objekt, for eksempel standard in og standard out for en emuleret 1052 konsol.
Til sidst kørte jeg z/VM 3.1, men naturligvis i 31 bit mode.
Da det blev klart at jeg havde en fuld implementering af ESA architecture (PS/2 produktet implementerede ikke alle faciliteter i I/O systemet, fx manglede kanalerne storage protect), blev der naturligvis stor interesse blandt mine venner i Poughkeepsie og jeg fik et P390E kort, som jeg satte i den maskine der allerede havde P390 kortet (noget OS/2 versionen ikke understøttede) og kunne køre et VM cluster på de to kort.
L/390, som jeg kaldte min implementering, blev designet for I/O arkitekturen af IBMs z/PDT (Program Development Tool) som er en software implementation af z/Architecture, altså efterfølgeren til P/390.
media:P390.pdf er brugervejledning til L/390.
Se også P/370.
John Poul Hartmann 2018-04-12.