Tønder Seminarium

Fra DDHFwiki
Spring til navigation Spring til søgning

Tønder Seminarium var indtil 1989 et lærerseminarium i den sønderjyske by Tønder.

Seminariet blev oprettet i 1788, efter at provst Balthasar Petersen (1703-1787) [1] fra omkr. 1753 havde drevet et skolemesterinstitut i sit hjem. [2]

Seminariet var dermed det første i Norden.[3] Fra 1829 statsanstalt, 1848-64 dansksproget seminarium og 1864-84 tvesproget.

Den nuværende bygning på Østergade 65A i Tønder blev bygget i 1905, og var fra Genforeningen i 1920 et dansk statsseminarium. I 1989 blev institutionen sammenlagt med Haderslev Statsseminarium og overflyttet dertil, statsseminariet dannede ramme omkring Børge Christensens arbejde med Comal fra han blev ansat i 1971.

DATO - Datafdelingen ved Tønder Statsseminarium

Fra cirka 1978 og frem opererede Børge Christensen under navnet "Dataafdelingen ved Tønder Statsseminarium, vi har ikke fundet nogen officiel omtale vedr. stiftelsen af denne afdeling, men vi har set den omtalt i reference og på brevpapir.

Det reelle omfanget af denne afdeling er derfor ukendt, og der er derfor en sandsynlighed for at det udelukkende består af noget brevpapir som Børge havde fået fabrikeret for at fremstå mere officiel når han kooresponderede med andre vedr. Comal.

ITAI - Institut for Teoretisk og Anvendt Information

I 1987 stiftedes det sønderjyske Institut for Teoretisk og Anvendt Informatik[4], man "startede" i lånte lokaler hos Tønder Statsseminarium, projektet var støttet af EF og Amtet i fællesskab med 500.000kr til det første års drift, Børge Christensen blev ansat af bestyrrelsen som direktør og der var ydet tilsagn om yderligere én medarbejder.

Institutet for Teoretisk og Anvendt Information havde som hovedformål at indsamle og formidle datalogisk viden i nær samarbejde med erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner, derudover var det også hensigten at institutet skulle deltage i forskningsmæssige samarbejder med universiteter og høkre læreanstalter.

Det er dog uvist hvor meget aktivitet man nåede at få igangsat da Børge uventet gik bort kort efter, "Veloplagt fortalte han om sine tanker og ideer om instituttets betydning for et tysk publikum få dage før sin død." således skrev kollegaen Niels Erik Tyge i årsskriftet for 1989[5].

Forstandere

  • 1753-1787 Balthasar Petersen [6]
  • 1787-1803 Thomas Carstensen [6]
  • 1803-1810 Johann Ludolph Forchammer [6]
  • 1810-1827 Professor Jacob Decker [6]
  • 1829-1855 professor Christian August Bahnsen [6]
  • 1858-1864 professor Kühnel, A.M.A[7][8]
  • 1864-1920 Det Prøjsiske Seminarium [9]
  • 1920-1937 Emil Albeck [10] (12.12.1870 - 12.12.1937 [11]) [6]
  • 1937-1947 Morten Bredsdorff (21.01.1901 - 14.01.1990) [12][6]
  • 1947-1968 Asger Nyholm (03.08.1901 - 08.08.1989[13])[6]
  • 1958-1970 Sigurd Schoubye (23.06.1915 - 08.07.2000[14])
  • 1970-1982 Hans Hedelykke Pedersen (21.12.1922 - 2000 [15])
  • 1982-1989 Jakob Rod, 82-84 konstitueret (28.05.1921 - 22.12.2015[16] [17]) [18]

Litteratur

  • Tønder Statsseminarium 1788-1988 – Et jubilæumsskrift udgivet af Tøndringersamfundet i anledning af seminariets 200 års jubilæum.

Referencer

  1. https://de.wikipedia.org/wiki/Balthasar_Petersen
  2. Tønder Statsseminarium 1788 - 1988 - Et Jubilæumsskrift, p11
  3. https://jv.dk/toender/markant-bygning-sat-til-salg-nu-kan-det-gamle-laererseminarium-blive-dit Jyske VestKysten, Merkant Bygning sat til salg
  4. Tøndringer samfundets årsskrift for gamle og nyværende elever fra Tønder Statsseminarium 1987 p 38
  5. Tøndringer Samfundets Årsskrift 1989
  6. 6,0 6,1 6,2 6,3 6,4 6,5 6,6 6,7 Personalehistorisk Tidsskrift af Samfundet for Dansk Genealogi og personalehistorie 1975
  7. Tønder Statsseminarium 1788-1988 – Et jubilæumsskrift ved Svend Åge Karup. Tøndringersamfundets årsskrift 1988. p12
  8. Tønder Seminarium - en del af historien, Arkiveret kopi af originalenDengang » Artikler
  9. Det Prøjsiske Seminarium 1864-1920
  10. Arkiv.dk: Seminarieforstander Emil Albeck. 1929
  11. kb.dk: Emil Albeck
  12. https://biografiskleksikon.lex.dk/Morten_Bredsdorff
  13. https://www.olhus.dk/getperson.php?personID=I9294&tree=tree1%7C
  14. https://biografiskleksikon.lex.dk/Sigurd_Schoubye
  15. Slægten fra Lyndgård i Eskelund i Brørup sogn https://slaegtsbibliotek.dk/2024/946616.pdf p.163
  16. https://arkiv.dk/vis/4035072
  17. https://afdoede.dk/minde/209904/jakob-rod
  18. Tønder Statsseminarium 1788 - 1988 - Et Jubilæumsskrift, p12