Trådlager

Fra DDHFwiki
Spring til navigation Spring til søgning
Trådlager fra Alfaskop 3501

Et tidligt internt lagringsmedie anvendt bl.a. i bordregnemaskiner og kontrolenheder for terminalsystemer i 1960'erne.

Princippet er, at information repræsenteres som lydbølger der cirkulerer i en lang metaltråd. En lydbølge introduceres i den ene ende af tråden, vandrer i tråden frem til den anden ende og opfanges her igen som en elektrisk impuls. Impulsen forstærkes og anvendes til at sende en ny lydbølge ind i tråden. På denne vis kan tråden opbevare information i form af et antal lydbølger, der til stadighed cirkulerer i tråden. Der kan lagres 1-2 kilobyte.

Lageret vist på billedet har været anvendt i kontrolenheden til en Alfaskop 3500 terminal fra starten af 70'erne.

Verdens første programmerbare bordregnemaskine, Olivetti Programma 101, roterer hele sin maskintilstand igennem et trådlager med ca. 2300 bits og udfører alle operationer serielt, dvs. en bit af gangen, når de til operationen nødvendige bits kommer forbi.

Læs mere om selve trådlageret på Wikipedia.