Transistor

Fra DDHFwiki
Spring til navigation Spring til søgning
Denne transistor, lavet 1957, forærede Niels I. Meyer til DDHF i 2008 (fot. Henrik Jacobsen)

Transistoreffekten blev opdaget på Bell Laboratories i USA i 1947, og i løbet af nogle år blev transistoren udviklet til en elektronisk forstærker, som kunne erstatte det gammeldags elektronrør. Fysikerne John Bardeen, Walther Brattain og William Shockley fik i 1956 nobelprisen for deres opdagelse.

Anden-generations computere - de som afløste de store og noget upraktiske computere bygget med radiorør - var bygget på denne nye teknologi: Transistorerne, som fyldte mindre, var hurtigere, mere stabile og som udviklede mindre varme. De blev flittigt anvendt i al elektronik og i computere frem til sidst i 1960'erne, hvor de blev afløst af de integrerede kredsløb.

Læs f.eks. historien om transistorerne her:

Computere bygget med transistorer

Her er en liste over al-verdens computere som er baseret på transistorteknologi: Wikipedia: List of transistorized computers med massevis af link til de enkelte fabrikater og modeller gennem tidsperioden.

Niels Meyer transistoren

I Danmark dannede ATV et Halvlederudvalg, som i 1950-erne fik startet en eksperimentel indsats på DTH (nu DTU) på Sølvtorvet med lic.techn. Niels I. Meyer som leder. I 1957 kunne Niels Meyer og Preben Prehn fremstille den første serie på 10 danske transistorer, fladetransistorer med indiumelektroder på germaniumskiver. Transistorerne indgik i en videnskabelig undersøgelse af ulineær forvrængning i transistorforstærkere, som er beskrevet i Niels Meyers disputats fra 1960.

Ved Niels Meyers afskedsforelæsning på DTU i 2000 forærede han DTU et eksemplar af den første danske serie germanium-transistorer. I 2008 skænkede Niels Meyer en transistor fra den samme serie til DDHF i anledning af 50-året for DASK's indvielse.

En af de allerførste danske transistorer, lavet 1957 (fot. N.I.Meyer)