Fortælling/Min første tid ved Regnecentralen

Fra DDHFwiki
Skift til: navigering, søgning

af Villy Toft

Baggrund - første møde med Niels Ivar Bech

Som et led i mit afsluttende eksamensarbejde(antenneteori) ved DTU i 1958 var det nødvendigt at foretage ret omfattende numeriske beregninger, baseret på rækkeudviklinger af Bessel- og Neumannfunktioner. Professor H. Lottrup Knudsen, som var min vejleder, fik derfor i forsommeren 1958 arrangeret et møde mellem direktør Niels Ivar Bech (NIB) og os.

Mødet foregik i NIB’s kontor, som på det tidspunkt var et kvistkammer m/ skråvægge over køkkenet i en villa på Bjerregårdsvej i Valby. Det var et ganske inspirerende møde, hvor NIB gav tilsagn om, at jeg vederlagsfrit kunne benytte DASK til kørsel af mine programmer, hvis det skete på tidspunkter, hvor andre normalt ikke benyttede den(fx: fra midnat lørdag til søndag morgen!).

Desuden fik jeg vederlagsfrit stillet en ”støttepædagog” vedrørende DASK-kodning til rådighed, samt anvist hvordan mine koder blev hullet på papirstrimmel. Jeg fik også tildelt et skrivebord i verandaen i en anden villa, der lå for enden af haven.

Med hjem fik jeg ”Lærebog i kodning af DASK”, som jeg skulle sætte mig godt ind i, før jeg mødte op og gik i gang med programmeringen. Kort og godt - men ikke uden forhindringer - lykkedes det at få omsat mine algebraiske feltberegninger til en større mængde numeriske værdier, således at der kunne optegnes en række kurver, baseret på temmelig mange forskellige parametersæt. Det synlige resultat, i form af en diger indbunden rapport blev afleveret i oktober 1958.

Videre forløb - næste møde med NIB

I januar 1959 afsluttede jeg min civ.ing. eksamen og blev indkaldt som soldat til Flyvevåbnet (”polyt-ordningen”). Efter Rekrutskolen kom jeg på Sergent- og Korporalskolen i Værløse. Mens jeg gik der, fik jeg brev fra Lottrup Knudsen, som meddelte at han sammen med NIB ville forsøge at få mig frigjort til at videreføre mine antenneberegninger ved Regnecentralen. Det lykkedes imidlertid ikke, da Flyvevåbnet ikke kunne acceptere en sådan ordning.

Nogle uger efter dette brev skulle jeg så en lørdag eftermiddag hjem på orlov hos mine forældre ved Gilleleje. For at spare penge ”blaffede” jeg - iført uniform - nordpå og var efterhånden nået til Hillerød, hvor jeg stod med opadvendt tommelfinger. Efter 10-20 minutter stoppede en Folkevogn op. Bilens fører sagde: ”dav Toft, - hvor skal du hen?”. Det var NIB, som var på vej til sommerlandet. Han insisterede på at køre mig helt hjem til mine forældres gård (selvom det var en omvej for ham). Det blev til en spændende snak undervejs, - bl.a. om det mislykkede forsøg på at få mig frigjort til det videre antenneberegningsarbejde; - men også om at jeg passende kunne tænke på Regnecentralen, når jeg engang var færdig med at springe soldat.

Dette er blot et par eksempler på NIB’s aldrig svigtende engagement, - et engagement hvor han samtidig var meget situationsbevidst. På samme tid var han en autoritet, meget demokratisk og motiverende overfor dem, han kom i kontakt med. Det var en ledelsesstil, der på den tid var ganske usædvanlig; - Regnecentralen var også på det punkt forud for sin tid.

Efter en periode i USA og i Flyvevåbnet fik jeg mulighed for at søge job i Regnecentralens udviklingsafdeling i Valby. Det blev til i alt 11 år yderligere ved Regnecentralen, - i forskellige roller.

Spændende år; - med mange udfordringer både teknisk/fagligt, forretningsmæssigt og ledelsesmæssigt.