Hulstrimmel

Fra DDHFwiki
Spring til navigation Spring til søgning
8 kanal hulstrimmel

Hulstrimler (engelsk: paper tape) var meget brugt i 60'erne og 70'erne sammen med hulkort både til registrering af data og som inputmedie for programmer til datidens computere.

Den tidligste brug af hulstrimmel er dog langt før opfindelsen af computeren.

5 kanaler

Strimler med fem huller blev almindelige fra første halvdel af 1900-tallet og frem, da man begyndte at anvende fjernskrivere - senere telex. Læsning og skrivning var rent mekanisk. Når man trykkede på en tast på en skrivemaskine blev bogstavet både afsat på papiret og tilsvarende huller blev sat i strimlen.

Der blev brugt flere forskellige tegnsæt til kodning af information på strimlerne. Se mere om dette emne på Wikipedia.

Med 5 bit kan man kun fremstille 32 forskellige tegn. Der er lige plads til bogstaverne, men ikke cifre eller andre tegn. Det blev løst ved at reservere en kode til skift til et andet tegnsæt, som indeholdt disse.

Læs en fortælling om kommunikation med fjernskrivere her.

8 kanaler

7-bit ASCII udkom i 1963 og dermed blev der brug for særligt udstyr til den nye type maskinel - computeren. Der kom hulstrimler med 8 kanaler. Den ene kanal blev brugt til paritet. ASCII er faktisk designet til hulstrimler. Hvis man har lavet en fejl i en hulstrimmel, så kan man "slette" rækken ved at hulle alle positioner. Koden '7F' er derfor brugt til 'Delete'. Hulstrimlen kunne fremstilles på en såkaldt Flexowriter.

Digital Equipment Corporation (DEC) brugte hulstrimler i 60'erne og 70'erne der var foldet sammen - således var de nemmere at opbevare.

Billeder


Læs mere på Wikipedia.

Estimering af indhold på hulstrimmel

Under indlæsningen af hulstrimmler registredede vi rullernes diameter og antal tegn på strimlerne, det gav følgende datasæt:

Hvoraf ses at rullens diameter øges med ca. 1.76 mikrometer per tegn.

Som tommelfingerregel kan derfor benyttes:

   (Rullens diameter - kernens diameter) * 568 = antallet af tegn