OP systemet
Jydsk Telefon-Aktieselskab (JTAS) planlagde allerede i 1970 at udskifte den papir-baserede oplysningstjeneste med edb. Med et online system kunne personalet, i stedet for at bladre i bøger, sidde ved en terminal og lave en søgning henover alle abonnenter på én gang. Der blev bestilt en CDC 6400 mainframe med tilhørende dataskærme til formålet. Levering i september 1971. Mens de ventede på leverancen opgraderede JTAS modellen til en Cyber 73 med levering i februar 1972. Oplysningen i Ålborg skulle blive den første bruger. Maskinen blev installeret i marts, og i november blev den første linje lagt mellem Ålborg og Århus[1]. Der blev brugt RC3500 og RC810 Dataskærme til styringen af datatrafikken.
I begyndelsen af 1974 gennemførtes et første pilotprojekt i Aalborg med 100.000 abonnenter. Det viste sig at CDC-anlægget var for langsomt. Jydsk Telefon udsendte derfor i efteråret 1974 et officielt udbudsmateriale til en række datafirmaer, som Regnecentralen vandt med et tilbud baseret på to RC8000 datamater, som endnu var under udvikling.
EDB-løsningen blev kaldt OP-systemet. Det blev benyttet af de telefondamer, som besvarede forespørgsler om telefonnumre fra kunderne. Disse kunne ringe til Oplysningen på 0038 (senere ændret til 118) og få foretaget en søgning.
Systemet indeholdt en del teknisk raffinerede løsninger. Databasen med oplysninger om telefonabonnenternes navne, adresser og telefonnumre var organiseret på en snedig måde, som gjorde søgningerne meget hurtige. Desuden benyttede man sig af en såkaldt fonetisk søgning, således at man fik samme søgeresultat uanset man søgte efter ’Smidt’ og ’Schmidt’, hvilket jo er meget praktisk – man var fri for at spørge kunden om den præcise stavemåde, som kunden måske ikke kendte.
Flemming Sylvest Pedersen fortæller:
En gang jeg var på besøg i Århus-afdelingen, traf jeg Jørgen Zachariasen, som viste mig noget, som vist var en prototype af OP-systemet.
Der var flere interessante detaljer, som fangede min interesse.
Terminalerne var af en meget speciel type (lavet af Regnecentralen naturligvis) med et flot skarpkantet design, der var som en kasketskygge ud over skærmen. Skærmkabinettet var af metal. Hen over skærmen (et katodestrålerør, naturligvis) var der en mærkelig anti-refleks belægning, som bestod af et meget fint net af metaltråd. Skærmen var forbundet med RC3500 via et coaxialkabel, og al skærmlogik lå i RC3500, så skærmen var kun et ’dumt’ fjernsyn.
Tastaturet var separat, og havde ingen forbindelse til skærmen. Jeg ved ikke hvordan det var forbundet til RC3500. Hvad der blev tastet gik direkte til RC3500, som også skulle sørge for at skrive ekko af det indtastede ud på skærmen.
-
OP-systemdiagram med CDC Cyber 73 -
Placering af de fire bordsale -
Skærmbillede af OP systemet, Ålborg, 1974
Systemet blev solgt til Jydsk Telefon i 1977, KTAS, Fyens Telefon, samt P&T således at OP-systemet var landsdækkende i 1978. I udlandet blev det købt af Oman (2 stk. RC8000 med 6 stk. 66 MB diske, 4 stk. RC3502 samt 16 stk. RC853 arabiske OP-terminaler). New York Telephone (24 stk RC8000, 2500 terminaler og 80 stk. RC3502). Michigan, Kuwait og Tyrkiet.
0036
Ud over 0038 havde Jydsk Telefon også etableret en modem-baseret tjeneste. Man brugte sin egen terminal eller computer til at ringe op til 0036. Man kunne derefter indtaste sine søgninger. Hvis man vil søge på (01) 92 50 00, skrev man * (søgning) T (på telefonnr.) og derefter sin søgestreng.
*T1 92 50 00
unesco national kommission
den danske frederiksholmskanal 25F
Det er en direkte forbindelse ind i OP systemet. Telefonselskaberne udviklede derfor en klient ved navn Den elektroniske Telefonbog, hvor brugeren kunne lave formular-baserede søgninger.