PTM/L/Ferritlagre

Fra DDHFwiki
Skift til: navigering, søgning
F44.JPG
Ferritecores.jpg

Tidlige ferritkerner var ca. 2mm i diameter - Læs mere om dem her




Ferritlagre fra 60'erne og 70'erne

Ferritlagre (også kaldet "core memory's" efter ferritkernerne) kom frem i starten af 1950'erne og blev i perioden 1955-1975 den altdominerende måde at lave hovedlagre til den tids computere.

Læs mere om principperne bag ferritlagre her.

Den enkelte kerner i lageret kan magnetiseres i enten den ene eller anden retning, hvilket anvendes til at repræsentere enten et "0" eller "1". En kerne kan således indeholde 1 bit information. Når informationen udlæses er det en destruktiv læsning, og informationen skal derfor skrives tilbage i kernen igen.

Magnetiseringen bliver i kernen selv når strømmen slukkes, og lageret bevarer derfor sin information, selvom computeren slukkes. Denne egenskab ("non volatile" lagring) blev udnyttet i mange sammenhænge, bl.a. i forbindelse med computere i rumfartøjer.

Nederst til venstre ses et bufferlager fra en RC2000 strimmellæser med organiseret med 256 tegn af 8 bit.

Nederst til højre et ferritlager fra en Digital PDP computer fra 1970'erne med 12Kbyte af 8 bit (ca. 98.000 kerner).

De 2 øverste lagre er ældre og fra hhv et bufferlager til en ydre enhed og fra hovedlageret til en IBM computer.