Prime

Fra DDHFwiki
Spring til navigationSpring til søgning

Fra Niels Søndergaard har vi modtaget følgende om Prime Computer:


Historie

Prime Computer i Natick nær Boston blev startet af 7 medarbejdere på projektet Multics i 1972. Prime Computere fremstillede det, der den gang blev kaldt minicomputere, selvom de på det tidpunkt fyldte et helt skab og kunne en del mindre end en PC her i 2012. Firmaets motto gennem hele levetiden var “Software First”. Hvilket skyldtes at Operativsystemet “Primos” var lavet til en Honeywell 316, men at Prime Computer ud fra de specifikationer lavede deres egen hardware (med en emulering af Honeywell 316 som basis).

I 1974 kom Prime 300 havde en hukommelse på 32KB til 512 KB og fra 6MB Pertec disklager. Det kørte DOSVM operating system, som blev kaldt PRIMOS 3, men brugte stadigvæk DOS for at boote. Prime 300 var et af de allerførste minicomputere med microcode-supported virtuel hukommelse, og et selvstændigt instruktionssæt, nu ikke mere en emulering af Honeywell instruktionssæt. Den virtuelle hukommelse var mere simpel end de senere systemer. Adresseringen var 16 bits, med op til 32 time-sharing (time slice) brugere, som hver havde 64K virtuel adresse rum.

Prime Computer startede i Danmark i slutningen af 1970‘erne ved et salg af en minicomputer til DSB, og den påfølgende opbygning af en support funktion. Salget gik rigtigt godt og prime voksede op gennem 1980‘erne til at være omkring 85 medarbejdere. Blandt kunderne var som sagt DSB, Forsvaret, Grundfoss, Kosangas, De Forende Papirfabriker, Magisternes A-Kasse, Elforbundet, FTF, Cancerregisteret og mange flere. Som et kuriosum kan tilføjes at de bedste Prime lande i verden var Danmark og Australien.

I 1987 frigav Prime Computer en Intel386 baseret unix/System V maskine, som blev kaldt EXL-316. Det var et enestående vindue, idet kun Altos på det tidspunkt havde en Intelbaseret unix maskine, men Prime Marketing valgte at satse på “Unix on Prime” (hvor man forlod mottoet “Software First”), dette lykkedes aldrig. Prime prøvede også at markedsføre flere andre unix baserede systemer, blandt andre Sequent og MIPS maskiner, dog unden større held.

Prime computer blev slået sammen med CAD/CAM firmaet ComputerVision og tog på et tidspunkt dette navn, men var allerede på vej til at forsvinde. Firmaet Basic Four forsøgte med en fjendtlig overtagelse, hvilket Prime management brugte 2 år for at bekæmpe, hvorefter en kapitalfond købte Prime Computer og solgte det i småstykker, hvilket blev enden på Prime Computer. I 1995 købte Bull (nu Steria) de få sidste få kunder og supportdelen af Prime Computer her i Danmark.

Teknik

Prime hardware udviklede sig og i 1980 var topmodellen Prime 850, som var en dobbelt CPU model baseret på Prime 750. Prime 750 var industriens første 32 bits computer, den havde op til 8 MB hukommelse og 1.200 MB disk storage, fordelt på 80 og 300 MB disks fra CDC.

Primos (fra revision 17) fra 1982 var langt foran andre operativsystemer. Virtuel hukommelse til hver bruger, brugerne havde ikke adgang til OS hukommelse, hurtig paging og Prime Information (en relations dabase) var snævert forbundet med OS.

Der blev brugt et anti-RISC instruktionssæt (der var op omkring 700 assembler instruktioner), hvor for eksempel strengmanipulation var lavet i microcode, selv translation fra ASCII til EBCDIC skete ved at sætte to adresse og en længde op, og så fyre en enkelt assemblerkommando af.

Der var ikke bare et disksystem, men et hierarkisk filesystem a la unix. Prime Computer havde én kunde, som havde 256 brugere på 2 MB hukommelse og 80 MB disk, det kørte fint og hurtigt.

Til enhver Prime maskine fulgte sourcekoden med til operativsystemet. Prime holdt op med at levere det med automatisk, da kunderne bad om det, men det hørte med lige til den sidst solgte Prime maskine.

I Danmark skulle vi selv ved hver opgradering af OS lave de nationale ændringer, hvilket var X.25LABD, “æ”,”ø” og “å” samt linielængden på printeren. Undertiden skulle IBM BSC protokollen også ændres (det var spøjst, det var en uhyre kompliceret udokumenteret transmissionsprotokol skrevet i Fortran IV).

Prime havde oprindeligt besluttet, at alt tekst skulle have øverste bit sat i alle bytes, således ASCII værdien “AA” ikke kunne ses direkte ud fra den omtale værdi, men blev repræsenteret asymetrisk i hver byte (man arbejdede med 16 bit oktale repræsentationer), denne beslutning var med til, at man ikke kunne lægge Prime om til unix, som det var planen fra midten af 1980‘erne.

En lille del af Primos kernen var skrevet i assembler, langt den overvejende del i Fortran IV, og senere blev resten af OS sprevet i PLP og SPL (som var afarter af PL/1 programmeringssproget). En meget lille del af OS, vistnok kun nogle devicedrivers til nyere disks bleve skrevet i ADA.

Prime implementerede fejlrutinerne fra PL/1, så debug blev meget nemt med tiden, der var hjælpeprogramme til dump-analyse og vi lavede selv (i Danmark) mange utilities til fejlfinding og vedligeholdelse af Primos.

Prime Information kan jeg ikke fortæle så meget om, bortset fra at det var så let at benytte at en OS nørd som jeg (der altid har hadet databaser) lavede mine egne. Nøglen kunne laves om undervejs, både i længde og type.

Prime Computer havde i 1980 et elektronisk mail-system, det var et peer-to-peer system, som i 1982 blev erstattet at det der i dag hedder SMTP og er er store-and-forward system.

Prime lavede et internt CPU til CPU kommunikationssystem baseret på en Token ring (i det lokale computerrum). Externt brugte Prime hovedsageligt X.25 indtil slutningen af 1980‘erne, hvor TCP/IP tog over.

Noter

MUTICS (Multiplexed Information and Computing Service) was an influential early time-sharing operating system. The project was started in 1964 in Cambridge, Massachusetts.

Prime 300 A microprogrammed 16-bit central processor with floating point hardware, error detection and system integrity checking features. 128K byte, 600 nanosecond access MOS main memory. 6MB cartridge disk. 165 cps character printer. System software including a disk operating system and FORTRAN, BASIC and Assembly languages.

Revision 17 Den sidste revision, som jeg hørte om var revision 21.

Operativsystemet Dog ikke før omtalte EXL-316, da AT&T ejede retten til sourcekoden.