Projekter/DTMF-Interface

Fra DDHFwiki
Skift til: navigering, søgning

Det er meningen DDHF skal levere effekter i forbindelse med en udstilling på Post & Tele Museum[1]. Som en del af dette ønsker vi at lave en opstilling, så man har mulighed for, at prøve OsWald og Hugo spillet som tilbage i det sidste årtusinde var ganske populære på TV.

Den oprindelige udgave af Hugo på TV kørte på ITE System 3000 som i virkeligheden er en Commodore Amiga med en hel del indpakning. I daglig tale kalder vi den ofte blot "broadcast udgaven". Vi har valgt til udstillingen istedet blot at bruge den almindelige udgave af Amiga versionen. Den styres dog ikke med en telefon, men af tastatur eller joystick. For, at give den rigtige "retro" følelse, så har vi besluttet, at man skal kunne styre med en god gammeldags telefon. Derfor har vi sat os for, at lave et interface mellem telefon og Amiga ved, at lade telefonen opføre sig som et joystick. Vi kunne have snydt og blot loddet et par ekstra ledninger på en telefon, men vi satte ambitionsniveauet lidt højere: Vi vil lave et hardware interface imellem telefon og Amiga via joystick porten, så man kan bruge en vilkårlig telefon uden at ændre på hverken telefon eller computer.

Mere vil have mere, så nu påtænker vi også at løfte nogle samples med Nina Klinker Jørgensen fra YouTube, som kan blive afspillet i telefonen, så du bliver motiveret undervejs.

Når vi engang er helt færdige, så vil der komme en sammenfattende artikel for hele projektet. Indtil da, så kan du læse om vore fremskridt og mangel på metode i følgende blog[2] indlæg:

  1. DTMF Interface 2012/09/07
  2. DTMF Redux 2012/10/05

Kontakt: Claus, Uffe