RC824 Terminal


RC824 er en prisbillig alfanumerisk skærmterminal med et separat elektronisk tastatur, og kompatibel med Teletype 33 og 35 teleprintere med modem tilslutning. Tegnsættet er ASCII, med store og små bogstaver. (128 tegn inkl. styretegn).
En særlig fordel ved RC824 er dens formatmuligheder. Forgrunds- og baggrundsdata kan fremhæves ved hjælp af forskellig lysstyrke, ligesom vigtige data kan fremhæves ved hjælp af blinkning.
Markøren kan flyttes fra et variabelt felt til et andet ved hjælp af TAB-tasten.
RC824 har et standard 52-taster skrivemaskinetastatur plus numerisk tastatur, samt forskellige specielle funktions-taster. Dette tastatur layout er identisk med Datamedia Elite 2500.
Transmissionshastigheden er indstillelig fra frontpanelet på skærmenheden ved hjælp af en 6-positioners omskifter. Terminalen kan indstilles til at fungere ved hastigheder fra 50 til 9600 bps. Uafhængig modtage- og sendehastighed er mulig. Datatransmissionen er asynkron med 7 data bit, 1 paritet bit, og stop bit.