RCSL

Fra DDHFwiki
Spring til navigation Spring til søgning

RCSL, RegneCentralens System Library, er index-numre for alle Regnecentralens marketing-, tekniske dokumenter og programmer.

Typisk har de formen <tal> '-' <bogstavkode> <lbnr>

Tallet formodes at være et administrativt afdelingsnummer, som kan ses på denne afdelingsnøgle. Der var en reorganisering i 1971, hvor salg/marketing (42) blev udskilt fra informationsafdelingen (82).

Bogstavkoden angiver muligvis afdeling eller placering ("GL" = "Glostrup" og "RT" = "Rialto" ?). Man skal være opmærksom på af afdelingerne flytter rundt i løbet af årene. F.eks., i 1968 etableredes Teknisk Center i Malmparken i Ballerups industrikvarter. Hertil flyttede i de følgende år biblioteket og en stor del af Regnecentralens udviklingskapacitet. Malmparken blev nedlagt som udviklingscenter i december 1972.

Løbenummeret er et fortløbende tildelt nummer.

Afdeling Prefiks Periode
Service 21-M 1972
RC 4000 center 28-D 1972
Specialcenter Århus 30-M September 1976 - ultimo 1982
Salg 42-I 1971 - ultimo 1983
Teknisk lager ? 43-GL 1974 - ultimo 1981
Teknisk Service ? 44-RT 1970 - 1985
Udviklingssektor 51-VB 1969 - 1970
Udviklingssektor Århus 52-AA 1970 - 1983
Information 82-Q Marts 1970 - ultimo 1971

I 1983 gik Regnecentralen af 1979 over til at bruge koden '99', men registrerede stadigvæk dokumenterne i RCSL indekset.

Prefiks Periode
99-0 1983 - 1989
99-1 1984 - 1989

Fra ca. midten af 1985 stoppede marketingsafdelingen med at bruge RCSL og gik over til år-måned-løbenr.