Amstrad CPC

Fra DDHFwiki
Spring til navigation Spring til søgning
Amstrad CPC 464

Amstrad CPC (Colour Personal Computer) serien er én af de sidste 8-bit hjemmecomputere. Den første model blev introduceret i 1984 og de blev solgt indtil 1990. Inden de begyndte med computere, fremstillede Amstrad forbrugerelektronik. De var derfor i stand til at sammensætte et alt-i-én system billigere end konkurrenterne.

For at komme ind på det tysk-talende marked indgik Amstrad et partnerskab med Schneider Rundfunkwerke AG og de samme computere kan findes som Schneider CPC med mindre ændringer for at overholde tysk lovgivning og med tysk tastaturlayout.

CPC 464

CPC 464 havde 64 KB RAM, medfølgende skærm og indbygget kassettebåndoptager. Den blev introduceret i juni 1984 i Storbritannien. man kunne vælge mellem sort/hvid eller farveskærm. Systemet blev en succes fordi markedet havde ændret sig i forhold til for ét til to år før. Forældrene var blevet trætte af at familiens TV konstant blev brugt til computerspil og hjemmecomputeren var flyttet ind på børneværelserne. Det var en blevet fordel at man ikke skulle købe skærm og båndoptager separat.