Hjemmecomputer

En hjemmecomputer (tidligere kaldet hjemmedatamat, hobbycomputer eller privamat) var en type computere der var designet til at være så billige at de kunne købes af private. Den første generation blev forbundet til familiens TV i stedet for en dedikeret EDB-skærm og data blev indlæst fra kassettebånd. Fænomenet startede i Danmark omkring 1980 og varede til omkring 1990, hvorefter personlige computere og spillekonsoller tog over.

Opstarten

De første forsøg med at sælge til private blev gjort med Commodore PET, Apple II og ABC 80 fra svenske Luxor. Selv om specielt Apple II havde succes på det amerikanske forbrugermarked, så var prisen for høj i Europa til at andre end early adopters købte dem. ABC 80 kostede 11.000 kr. da den blev introduceret i 1979. Det var uden diskettestation. Kun computer, skærm og båndoptager. Man kunne købe computere som byggesæt, såsom Nascom 1 & 2. De var inden for prisrækkevidde, men det var ikke noget for den almindelige forbruger at lodde selv.

Producenterne lærte hurtigt at der var fire kriterier der var vigtige: Computeren skal være billig. Den skal være klar til brug med BASIC. Den må ikke kræve en permanent plads på et skrivebord og den skal være god til computerspil.

Det danske samfund i slutningen af halvfjerdserne

For at forstå den kraftige påvirkning hjemmecomputere havde da de dukkede op i Danmark, er det nødvendigt at vide hvordan forholdende var i samfundet i perioden op til.

EDB var blevet indført i større virksomheder. De kontor- og butiksansattes opgaver ændrede sig da der kom EDB-terminaler til kontorautomatisering og lagerstyring. Folk skulle lære at bruge et tastatur. Der var en del bekymring for hvad dette ville føre til på længere sigt. Vil mennesket blive slave af computeren eller omvendt? Undervisningsministeriet indførte datalære i ungdomsskolen og højere handelsuddannelsen og dermed også skolecomputere: Piccoloen.

I første nummer for 1979 af NY Elektronik var der en artikel med titlen Datalogien og dens fremtid. Den starter med: »Behøver vi at frygte datalogien? Det mener vi ikke, man behøver, men måske skulle man følge bedre med, end man almindeligvis gør i dag. Det er vores opfattelse, at uviljen mod edb-maskinen skyldes den forholdsvise store uvidenhed, om hvad en sådan maskine virkelig er for en.«

Det første folkelige gennembrud var Sinclair ZX80 i 1981 efterfulgt af ZX81. Derefter kom i hurtig rækkefølge Commodore VIC-20, Texas Instruments TI-99/4A, Dragon 32, Grundy NewBrain og Commodore 64. Forældre - nervøse for fremtiden i deres eget job - tænkte at det samme ikke skulle ske for deres børn og købte hjemmecomputere som julegaver.

ZX-data markedsførte deres billige ZX81 på netop den følelse med sloganet: Om at abe efter eller gå i spidsen. Det var ikke fordi ZX81 var på forkant på noget område længere. Reklamerne spillede på køberens frygt for at falde bagud af dansen og det kunne løses for kun 1197 kr.

Brugen af en hjemmecomputer

Når man havde købt en hjemmecomputer fik man en enhed, som skulle sluttes til TVet. Til indlæsning af programmer skulle man bruge en kassettebåndafspiller. Når man tændte for systemet startede det op med programmeringssproget BASIC parat. Ideen var at brugeren selv skulle lære at programmere til opfyldning af eget behov. Det var i forlængelse af skolernes datalære, som i praksis var undervisning i BASIC eller COMAL. Der var sandsynligvis nogle selvstændige og små foreninger, der havde deres kundekartotek på kassettebånd, men det primære emne for programmeringen var spil. Fagblade såsom Tast! og ZinX modtog hjemmeudviklede programmer fra læserne som de publicerede i bladene.

Mange skippede simpelthen programmeringen og spillede professionelt udviklede spil købt på bånd eller kapsel. Der blev udviklet mere end 2000 spil til Commodore 64.

8-bit hjemmecomputere
Luxor ABC 80
Sinclair ZX80
Texas Instruments TI-99/4A
Commodore VIC-20
Sinclair ZX Spectrum
Grundy NewBrain
Commodore 64 med diskettestation
Amstrad CPC 464
Lambda 8300

Alle disse er engelske eller amerikanske computere. Der var andre, f.eks. franske Thomson TO7 og produkter fra Hong Kong, Taiwan og Japan. Med undtagelse af Lambda 8300 blev der kun solgt et fåtal af dem i Danmark.

16-bit generationen

Flere af de oprindelige producenter gik konkurs i 1984 eller umiddelbart efter på grund af overmætning af markedet. Det skete for Acorn Computers, Sinclair Research og Dragon Data. De primære overlevende var Commodore, Atari og Amstrad.

Hjemmecomputere blev nu solgt på at have bedre lyd og grafik - til spil - end professionelle systemer såsom IBM PC og Apple Macintosh. Det var nemmere at retfærdiggøre købet, når de også kunne bruges til lettere skrivearbejde såsom skoleopgaver.

I 1985 udgav Atari deres ST produktlinje. ST står for Sixten/Thirtytwo. Det er en reference til at CPUen - Motorola 68000 - har en 16-bit data bus og 32-bit registre. Opkoblingen til TV og båndoptager er væk. Kunden kunne vælge mellem en monokrom eller farveskærm og lagring var på 3½-tomme disketter.

Den sidste produktlinje der blev udviklet til hjemmecomputermarkedet er sandsynligvis Commodore Amiga 500 introduceret i 1987. Arkitekturen blev opgraderet til Amiga 600 i marts 1992 og Amiga 1200 i oktober. De faldende priser på PC-kloner og ønsket om at kunne bruge de samme programmer som på arbejdet gjorde at markedet forsvandt.

16-bit hjemmecomputere
Atari 520 STE
Commodore Amiga 600
Commodore Amiga 1200

Postscriptum

Mange, der gennemlevede perioden fra begyndelsen, har nostalgiske følelser for de tidlige hjemmecomputere. I sådan en grad at der er et marked for nyt udstyr. Man kan f.eks. købe komponenter til erstatning af diskettedrev med SD-kort og nye joystick. I 2017 - 35 år efter Commodore 64 udkom - genskabte Retro Games Ltd. maskinen i halv størrelse med USB porte, HDMI udgang og 64 indbyggede spil inklusive den oprindelige BASIC. Det blev så stor en succes at de fulgte op med den samme maskine i fuld størrelse i 2019.