Sinclair ZX80
ZX80 var en hjemmecomputer som blev fremstillet af Sinclair i England fra 1980 til 1981. Den havde 4 Kilobyte ROM med heltals BASIC, men kun 1 Kilobyte RAM, hvoraf en del blev brugt til skærmen. Z80 CPUen blev brugt til både at styre elektronstrålen på skærmen og eksekvere programmet. Det havde den bivirkning at når man trykkede på en tast eller startede sit BASIC program, så gik skærmen i sort.
ZX80 kan betragtes som et pionersystem inden for mikro-datamater, da de eneste tilgængelige computere på samme tidspunkt, var sæt til hobbyister som MK-14 eller dyrere systemer beregnet til uddannelse eller forskning som f.eks. Commodore PET. ZX80 varslede overgangen mellem hobbyverdenen og forbrugerelektronikken ved at levere en brugbar datamat i kabinet til mindre end 100 £.
Teknisk set er ZX80 ikke et revolutionerende system, men snarere resultatet af en søgen efter en lavbudget-datamat ved at vælge billige komponenter, som f.eks. det karakteristiske membrantastatur og den begrænsede arbejds-hukommelse.
ZX80 fik en vis succes med næsten 70.000 solgte maskiner på mindre end ét år, hvilket annoncerer den fremtidige succes for ZX81 og samtidig fødslen af en ny stor aktør i mikrocomputerverdenen: Sinclair Computers Ltd.
ZX81 blev solgt i Danmark af ZX-data.