Ballerup, Lautrupgård (Silicon Valley)
Dansk Datahistorisk Forening’s historie knytter sig tæt til Ballerup, hvor kommunen stillede lokaler til rådighed for foreningen.
I starten af 1970’erne udlagde kommunen et stykke tidligere landbrugsjord til erhvervsområde for virksomheder der ikke hverken støjede, svinede eller på anden måde skabte ’uro’ i området.
Området tiltrak en lang række store virksomheder (med edb, som det hed dengang) og datacentre, som var presset ud af begrænsede lokaler i den indre by, København mv., og området fik snart tilnavnet: ”Silicon Vally”.
Efterfølgende har der været en del udskiftning, men fortsat (i 2023) er området fri for virksomheder med fysisk produktion, og dermed varetransporter ud og ind.
Ballerup Kommune
(Kilde: SDC NYT ,juni 1975, John Bjørkmann).
Ballerup Kommune består af områderne Ballerup og Skovlunde (mod øst) og Måløv (mod vest) og har pr. 2023 omkring 60.000 indbyggere. Sagnet fortæller at navnet ”Ballerup” er afledt af en navnkundig gud ved navne ”Balder”, som skulle have haft sin høvdingeborg her og som skulle være begravet et sted nord for byen. Mere historisk korrekt er det nok at Ballerup – som er yngre end de omkringliggende byer som f.eks. Smørum og Måløv – er startet som en udflytter by, anlagt fra en af de ældre byer omkring år 1300 og navngivet efter en af de første indbyggere.
Lautrupgårds historie – og den politiske forhistorie
(Kilde: SDC NYT , juni 1975. H. W. Jensen – forkortet med mindre ændringer)
Lautrupgård ejedes omkring 1850 af O. Brønike, men blev kort efter solgt til godsejer Willars Knudsen Lunn til Frederikshøj, som lod opføre den statelige hovedbygning. I 1873 solgte Lunn avlsgården med besætning og løsøre for 269.000 kr. til proprietær A. F. Hansen, som videresolgte den i 1895 for 240.000 kr. til proprietær Peter Neergaard, hvis enke afstod den og en tilkøbt gård (Rosengården) for 900.000 kr. til proprietær S. Chr. Bach, der atter afstod gården til mejeriet Enigheden for 625.000 kr. Lautrupgård bragtes herefter i fin stand med henblik på produktion af konsummælk.
I 1942 solgtes gården til Løvens Kemiske Fabrik, som ejede den og området frem til starten af 1960’erne.
Ballerup Kommune overtager
Nu erhverver Ballerup Kommune både Lautrupgård’s og Borupgård’s jorder og får derved hele 297 hektar (en hektar = 10.000 m2) at disponere over. Heraf udgjorde Lautrupgård de 99 hektar.
Planerne
Det var oprindelig planen at anvende området til boligbebyggelse, men det blev ikke til noget og i stedet besluttede kommunalbestyrelsen at udlægge området til administrations- og institutionsbyggeri, hvilket blev konfirmeret ved en byplanvedtægt i 1971. Lautrupgård havde indtil nu henligget med dyrkede marker og spredte bevoksninger som et rigtig sjællandsk bondeland, men skulle nu til at ændre struktur i overensstemmelse med planerne.
Planen dækker et område på 261 hektar, hvor Sømosen mod øst er fredet land. Det var bestemt at området skulle anvendes til 4 formål:
- Administrations- og kontorformål (100 hektar)
- Offentlige formål, herunder sociale institutioner (139 hektar)
- Centerformål, der tænkes anvendt til butikker og servicevirksomheder (5 hektar)
- Erhvervsformål (17 hektar)
Og det var tanken at skabe et parklignende landskab, hvor de enkelte parcellers planlægning er underordnet denne ide.
Det er bestemt, at der inden for området ikke må udøves virksomhed som ved støj, røg, lugt, støv, rystelser eller ved sit udseende er til ulempe for området. De enkelte ejendomme må ikke indhegnes, og der er fælles retningslinjer for terrænbehandling og beplantning. Det kuperede terræn skal bevares og der kan opbygges skærmvolde mod de omgivende veje. Lokale veje og stier kan placeres med hensyntagen til parklandskabet.
Der manglede således ikke positiv vilje til at få noget godt ud af området.
Det kan efterfølgende (i 2023) bekræftes, at området holder en pæn høj standard med mange grønne områder og velholdte virksomheder.
Lautrup-områdets mange IT-virksomheder
Herunder en række af de mange virksomheder der bor og har beboet Lautrupgård området med links til virksomhedernes IT-historier.
Virksomhederne kom nogenlunde i denne rækkefølge:
- Topdanmark – tidl. Topsikring og MLU - med egen edb-afdeling
- Siemens
- Rank Xerox
- SDC – tidl. Sparekassernes Datacenter]]
- Christian Rovsing A/S – nu lukket
- KMD – tidligere Kommunedata
- PBC / PBS
- MULTIDATA A/S
- BLUEGARDEN
- VISMA
- NETS
- Oracle
- Regnecentralen
Senere tilflyttere:
- FDC – tidl. Forsikringsselskabernes Data Center
- Statens IT
- Schneider Electric
- Atea
- ..
(Listen ajourføres løbende med firmanavne og links )