Regnecentralen

Fra DDHFwiki
Spring til navigation Spring til søgning
Logo

Regnecentralen (eller RC) blev startet som et ATV institut. ATV, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, havde i 1948 nedsat et regnemaskineudvalg, som foreslog oprettelse af et institut, der skulle bygge og drive en elektronisk datamaskine - DASK - og arbejde for at udbrede kendskab til og viden om datamaskiner i Danmark. I 1955 blev instituttet dannet under navnet Regnecentralen, Dansk Institut for Matematikmaskiner (Eng: Danish Institute of Computing Machinery[1]) og de første medarbejdere ansat. Regnecentralen fortsatte med at udvikle nye generationer af computere, og var den største IT hardware producent i Danmark indtil 1992, hvor de blev opkøbt af ICL og alle udviklingsaktiviteter stoppet. RC ophørte som selvstændigt firma.

DASK og GIER

Takket være en engangsbevilling på 900.000 kr fra Staten lykkedes det - med hjælp fra det svenske Matematikmaskinnämnden - at bygge DASK, den første elektroniske datamaskine i Danmark, så den kunne indvies i februar 1958. DASK blev straks taget i brug til en række tekniske beregninger og snart også til administrativ databehandling. DASK kørte som servicecenter-maskine i ca. 10 år, hvor maskinen gradvis blev udbygget. Da DASK blev stoppet i 1967, kom et af de store skabe med elektronik til Teknisk Museum, og DDHF har en række mindre enheder i sin samling. (Navnet DASK står for Dansk Aritmetisk Sekvens Kalkulator.)

Allerede i 1959 gik RC i gang med at udvikle en ny datamaskine. Den fik navnet GIER (Geodætisk Instituts Elektroniske Regnemaskine), fordi Geodætisk Institut købte den første maskine på bestilling. Der kom meget hurtigt flere bestillinger fra Haldor Topsøe, Forskningscenter Risø, og flere forskningsinstitutter eftersom GIER var billig og velegnet til tekniske beregningsopgaver. Til GIER introducerede RC verdens hurtigste hulstrimmellæser, RC2000, som læste med en hastighed af 2000 tegn pr. sekund. RC oprettede et servicebureau samt udviklingsafdeling i Århus baseret på GIER. RC2000 blev til et selvstændigt produkt i 1963.

Regnecentralen bliver til et A/S

Etableringen af filialer og de store udgifter i forbindelse med produktion af 10 GIER maskiner betød, at Regnecentralen ville mangle likviditet i begyndelsen af 1964. Løsningen blev at reorganisere virksomheden som et aktieselskab. Dermed kunne RC vokse. Aktiviteterne omfattede udvikling og salg af datamaskiner og hjælpeudstyr, servicecentervirksomhed og omfattende undervisningsvirksomhed, og der blev oprettet datterselskaber i flere europæiske lande. Der blev efterhånden bygget ca. 50 stk. GIER, som blev solgt i Danmark og i adskillige europæiske lande både i Vest- og Østeuropa. GIER blev udvidet til et system. Der kunne tilføjes printer, magnetbåndsstationer, endda en magnetbånds-karrusel. I 1965 lanceredes RC1000 Datalogger og RC3000 konverteringssystem, og i 1969 starter leveringerne af RC4000 computersystemet.

Hvad så nu? Internt i Regnecentralen foregik der en diskussion om den fremtidige retning for RC. Det kunne konstateres, at salget af RC4000 faldt kraftigt i 1970. Skulle man stoppe med egenudvikling og kun lave videresalg af andre fabrikater? Man kunne ikke forvente at der ville komme en kundeordre på nyudvikling som med GIER og RC4000. Regnecentralen indgik kontrakt med Data General i 1971 om eneforhandling for Danmark samt ret til at sælge General Data”s produkter uden for Danmark under Regnecentralens navn. Deres Nova ville blive markedsført dels som et supportsystem (RC3600) til off-line udskrivning som en videreførsel af RC3000, dels som et minicomputersystem (RC7000) især til undervisningsbrug og som specialsystem til udvalgte anvendelser[2].

Det var ikke nok. Under betegnelsen 'Strukturrationalisering' blev forskning og udvikling begrænset. Videreudvikling af RC4000 blev stoppet og uddannelse af programmører blev overtaget af Købmandsskolen. Niels Ivar Bech, der havde været direktør helt fra starten, måtte gå af.

Regnecentralen udvidede produktporteføljen i servicecentrene, bla. med RC Teledata og startede markedsføring af løsninger der indeholdte Datapoint produkter. RC6000 blev lanceret i 1974 og RC8000 i 1976.

Regnecentralen af 1979

I april 1979 gik Regnecentralen i betalingsstandsning. De dybereliggende årsager til denne situation var på grund af selskabets meget kraftige ekspansion. Denne kraftige vækst, der over de seneste fem år havde øget omsætningen fra 135 mill. kr. til 400 mill. kr., havde stillet meget store kapitalkrav, som kun i begrænset omfang havde kunnet opfyldes gennem indtjeningen. Det lykkedes ikke at tilføre ny kapital til det samlede selskab og en konkurs[3] blev en realitet. Ved rekonstruktionen blev der dannet tre nye selskaber: A/S Regnecentralen af 1979 (CVR:86631628), RC Datacenter A/S til at drive servicebureauerne og DP Computers A/S, som var en salgs- og serviceorganisation til Datapoint kontorcomputere og lokalnet.

Regnecentralen af 1979 (RC79) overtog hardware og software udvikling, og havde nogle hurtige successer:

  • Telefon­oplysnings­systemet blev solgt til Kuwait og oversat til arabisk. Dermed kom der også en RC853 terminal med arabiske bogstaver.
  • Det første nye produkt var RC700 Piccolo til skoler, som RC gennem RC7000 havde stærke forbindelser til.
  • RC Mosaik virksomhedsstyringssystem på RC8000 til den private sektor.
  • RC3502 blev udviklet som den centrale komponent i Paxnet og Alarmtransmissionssystemet.

RC79 havde de første to år et underskud på henholdsvis 10 og 36 millioner. I 1981 var der endnu et behov for kapital­tilførsel. ITT gik via deres danske datterselskab SEK ind som 50% ejer, og de overtog via en 5-års managementaftale kontrollen med RC79. Produktudvalget blev forenklet. Den fremtidige satsning bliver på offentlige kunder og større virksomheder.

Med ny kapital og bedre fokus blev der nu mulighed for at forny produktlinjen. RC855, en 8-bit CP/M mikro til erhvervslivet, blev til RC Partner i 1983. Piccoloen blev til Piccolinen, og terminaludgaverne af RC850-serien blev til RC45. Der kom en flerbrugerdatamat til lokal kontorautomatisering, RC39, og det hele blev forbundet med RcMikronet. Store EDB-opgaver fortsatte med at blive varetaget af RC8000 og der kom kraftigere modeller i løbet af 80'erne. ITT Europe blev solgt til Alcatel i 1986, som dermed fik 50% ejerskab af RC.

I 1987 blev RC900 lanceret som erstatning for Partneren. Dette var en kraftig 386 PC, som kunne køre MS-DOS, Unix og Concurrent DOS. RC8000 er nu blevet forældet. I 1988 annoncerede RC afløseren: RC9000. Dette var en fejltolerant Unix supermini, der var bagudkompatibel med RC8000. Kunderne købte den primært af den grund, og ikke for dens orientering mod en Unix fremtid.

ICL overtager Alcatel’s aktier i 1988 og og indgår management kontrakt og et indskud på 70 mio. kr. i Regnecentralen. Navneændring til RC International A/S. RC5000 Megaswitch blev udviklet i 1989 til at booste X.25 netværkenes hastighed hos telefonselskaberne. Pensam og de øvrige danske aktionærer sælger derefter deres aktier i RC til ICL i 1991, som i årene inden havde opkøbt Nokia Data. Der foretages en sammenlægning af ICL, Nokia Data og RC International. Fremover hedder virksomheden ICL DATA. ICL afvikler al produktudvikling i Danmark i 1992.

Regnecentralens produkter

Sprællemanden

Kronologisk orden:

Personer af særlig betydning for RC

Kildemateriale

Foreningens billedarkiv Datamuseum Fotos rummer bl.a. mange billeder fra Regnecentralen. En masse dokumenter fra Regnecentralens dokument-bibliotek er skannet og findes i RCSL arkivet, som rummer dokumenter, manualer og programmer med RCSL numre.

  1. ↑ kilde: Digital Computer Newsletter, Jan 1956
  2. ↑ Referat af bestyrelsesmøde 3. februar 1971
  3. ↑ Orientering om Regnecentralen, 12. sept. 1979 af Erik Porsberg
Hentet fra "https://datamuseum.dk/w/index.php?title=Regnecentralen&oldid=62483"