Regnecentralen

Regnecentralen (eller RC) blev startet som et ATV institut. ATV, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, havde i 1948 nedsat et regnemaskineudvalg, som foreslog oprettelse af et institut, der skulle bygge og drive en elektronisk datamaskine og arbejde for at udbrede kendskab til og viden om datamaskiner i Danmark. I 1955 blev instituttet dannet under navnet Regnecentralen, Dansk Institut for Matematikmaskiner (Eng: Danish Institute of Computing Machinery, kilde: Digital Computer Newsletter Jan 1956) og de første medarbejdere ansat.

DASK

Takket være en engangsbevilling på 900.000 kr fra Staten lykkedes det - med hjælp fra det svenske Matematikmaskinnämnden - at bygge DASK, den første elektroniske datamaskine i Danmark, så den kunne indvies i februar 1958. DASK blev straks taget i brug til en række tekniske beregninger og snart også til administrativ databehandling. DASK kørte som servicecenter-maskine i ca. 10 år, hvor maskinen gradvis blev udbygget. Da DASK blev stoppet i 1967, kom et af de store skabe med elektronik til Teknisk Museum, og DDHF har en række mindre enheder i sin samling. (Navnet DASK står for Dansk Aritmetisk Sekvens Kalkulator.)

GIER

Allerede i 1959 gik RC i gang med at udvikle en ny datamaskine. Den fik navnet GIER (Geodætisk Instituts Elektroniske Regnemaskine, fordi Geodætisk Institut købte den første maskine), og der blev efterhånden bygget i ca. 50 stk. GIER, som blev solgt i Danmark og i adskillige europæiske lande både i Vest- og Østeuropa.

I 1964 blev RC reorganiseret som et aktieselskab samtidig med at virksomheden blev større. Aktiviteterne omfattede udvikling og salg af datamaskiner og hjælpeudstyr, servicecentervirksomhed og omfattende undervisningsvirksomhed, og der blev oprettet datterselskaber i flere europæiske lande. I 1972 blev det nødvendigt at tilføre ny kapital, Niels Ivar Bech, der havde været direktør helt fra starten, måtte gå af, og udviklingsaktiviteten måtte begrænses en del. Med skiftende ejere, og en konkurs i 1979, fortsatte RC dog frem til 1992, hvor Fujitsu i Danmark overtog nogle af aktiviteterne, mens RC ophørte som selvstændigt firma.

RC Produkter er henvisninger til de vigtigste af Regnecentralens datamaskiner og andre materiel-produkter.

Beskrivelser af Regnecentralens udvikling findes nedenfor under RC's Historie, og Personlige Beretninger om RC er erindringer skrevet af RC-medarbejdere.

Personer af særlig betydning for RC henviser til artikler om og af personer, der havde nøgleroller under Regnecentralens udvikling fra ATV-institut til datamaskin-producent.

Kildemateriale

Foreningens billedarkiv Datamuseum Fotos rummer bl.a. mange billeder fra Regnecentralen. En masse dokumenter fra Regnecentralens dokument-bibliotek er skannet og findes i RCSL arkivet, som rummer dokumenter, manualer og programmer med RCSL numre.

RC Produkter

Kronologisk orden:

• DASK Danmarks første computer
• GIER Danmarks anden computer
• RC2000 Hulstrimmellæser
• RC3000 Dataconverter
• RC4000 Mainframe computer
• RC7000 Minicomputer fra Data General
• RC3600 Minicomputer til datakommunikation
• RC6000 Software emuleret RC4000
• RC8000 Mainframe computer
• RC822 Terminal
• RC700 Piccolo CP/M computer
• RC3500 Datanetværkscomputer
• RC39 Unix computer med 80286 CPU
• RC45 Terminal
• RC3900 Protokol-konvertering
• RC850 Terminal
• RC Partner Generel CCP/M computer
• RC Piccoline CCP/M computer til skolebrug
• RC900 PC serie med 80386 CPU
• RC5000 Megaswitch
• RC9000 Mainframe computer / UNIX computer
• RC/CPR-11 CPR-nummer checker

RC's Historie

• From Research Institute to Computer Company: Regnecentralen 1946 - 1964. Artikel af historikeren Per Klüwer fra 1999.
• Orientering om Regnecentralen. Beretning om RC's udvikling frem til 1978 skrevet af Malthe Jacobsen.
• Highlights of RC's History. En RC-brochure om firmaets udviklingen 1955-73.
• RC Begivenheder. En liste over vigtige begivenheder på Regnecentralen 1955-92. Knud Sørensen og Chr. Gram, nov. 2012.
• Salg i Østeuropa. Historien om, hvordan RC begyndte at sælge Gier og andet i det kommunistiske Østeuropa.
• "Guldalderen" 1957-69. Foredrag (PowerPoint) om vigtige begivenheder i og omkring RC i perioden 1957-69. Chr. Gram februar 2002.
• RC4000 Software udvikling. Orientering fra RC's direktion om oprettelse af RC4000 software udviklingsafdelingen, maj 1967.
• Ansættelsesbrev til Per Brinch H. Brev fra Jørn Jensen til Per Brinch Hansen om ansættelse januar 1963. En ingeniør-årsløn (ca. 20.000 kr.) var ikke så stor dengang.

Personlige Beretninger om RC

• A/S Scanips Norge 1964-1978. Historien om RC's første udenlandske datterselskab, skrevet af direktøren for Scanips Erik Ween i 2008.
• RC Aalborg 1963-79. Erling Thomsens underholdende fortælling om livet i Regnecentralens Aalborg-afdeling. Skrevet 2004.
• Mig og RC. Ole Klottrups historie om edb-branchens og Regnecentralens – specielt servicebureauets udvikling, skrevet 2008.
• RC og jeg. Hans-Jørgen Hjort fortæller om sin tid på RC som koder (startet i 1962) og senere som sælger. Nedskrevet 2011.
• RC og jeg - del 2. Hans-Jørgen Hjort fortæller om sin tid på RC 1967 til 1970. Nedskrevet 2014.

Personer af særlig betydning for RC

• Niels Ivar Bech - en epoke i edb-udviklingen i Danmark. En bog, der beskriver Regnecentralens første direktør, Niels Ivar Bech og hans indsats for RC. Bogen er skrevet i 1976 og udkom efter NIB's død. Den er skrevet af de folk, der var med til at starte det hele.
• »Lille p«, Bech og den unge himmelstormer. Artikel af Jakob Krarup i DATA 1988-6 i anledning af Peter Naurs 60 års fødselsdag.

Diverse artikler

• I 1960'erne lavede Regnecentralen verdens hurtigste COBOL oversætter. Per Brinch Hansen og Roger House skrev denne artikel i BIT.
• Hos Haldor Topsøe var man tidligt ude med at bruge DASK og GIER til beregning af gødningsfabrikker. Læs mere om RC hos Haldor Topsøe her.