Datapoint

Fra DDHFwiki
Spring til navigation Spring til søgning
Datapoint 2200 med dansk tastatur

Virksomheden Computer Terminal Corporation (CTC) fremstillede terminaler under varemærket Datapoint. Den første model hed Datapoint 3300 fra 1969. Derefter kom model 2200 i 1970.

Datapoint 3300

Model 3300 var en skærmterminal, som emulerede en Teletype Model 33. Ifølge CTCs sælgere var »3300eren er hundrede gange bedre end 33eren«. Den havde 25 linjer med 72 tegn. Det var CTCs første produkt.

Læs mere om Datapoint 3300 på Wikipedia.

Datapoint 2200

Den næste model - 2200 - var oprindeligt solgt som en terminal, som kunne emulere flere typer terminaler ved at indlæse et program fra bånd. CTC startede med at samarbejde med Intel og Texas Instruments om at fremstille en CPU (kaldt 1201) til denne nye terminal. Projektet blev forsinket og CTC endte med at lave CPUen som et processorkort fra TTL komponenter på samme måde som alle andre computere blev fremstillet på den tid. Datapoint 2200 kom ud i 1970, hvilket gør den til verdens første 8-bit personlige computer. Intel videreudviklede 1201 designet, omdøbte det til 8008 og solgte det fra 1972.

På toppen af kabinettet sidder to kassettebåndstationer. De har den usædvanlige egenskab at de kan læse/skrive data i begge af båndets køreretninger. De kan dermed bruges som et langsomt random access medie, hvor båndet kører baglæns eller forlæns mens der læses for at finde den post, der skal opdateres. Ligeledes kan man lave batchopdateringer, hvor data læses ind fra det ene bånd, behandles, og skrives ud på det andet bånd.

Læs mere om Datapoint 2200 på Wikipedia.

Se et videoklip:

I slutningen af 1972 skiftede CTC navn til Datapoint Corporation.