DASK

DASK var Danmarks første computer. Udviklingen af DASK startede i 1953, da nogle danske ingeniører tog til Stockholm for at følge arbejdet med konstruktion og programmering af dens forbillede, den svenske computer BESK. En bevilling på 900.000 kr. fra Marshallhjælpen gjorde det muligt at opføre DASK i en villa ejet af Carlsbergfondet på Bjerregårdsvej 5 i Valby. DASK blev under betegnelsen elektronhjerne første gang præsenteret for offentligheden ved en demonstration i Forum i september 1957 og blev et par år senere for alvor offentlig kendt, da den ved folketingsvalget i 1960 blev brugt til at forudsige og analysere valgresultatet. DASK fungerede i ca. 10 år som servicecentermaskine og til udviklingsopgaver. Dele af DASK, der i sin helhed fyldte en hel spisestue og vejede 3,5 t, kan ses på Teknisk Museum i Helsingør og her på Datamuseet.

Historie

Med 7 ansatte startede designet af DASK - Dansk Aritmetisk Sekvens Kalkulator - i lejede lokaler hos Dansk Teleteknisk Forsknings-laboratorium i København. 1956 - Indflytning i nye lokaler - lejet af Carlsberg Bryggerierne - på Bjerregårdsvej 5 i Valby. I 1957 er DASK klar til afprøvning i Valby, hvor der nu var 12 ansatte. Der blev foretaget en demonstration af datatransmission mellem DASK og primitivt terminaludstyr på International El- & Atomudstilling i Københavns Forum i september måned.

I januar måned 1958 var DASK officielt køreklar, og den 13. februar overdrog Forsvarsministeriet brugsretten af DASK til Regnecentralen, hvorefter maskinen blev taget i anvendelse til løsning af opgaver overvejende for forskning og forsvar.

Maskinkonfigurationen ved "overtagelsen" var:

Centralenhed med ferritkernelager på 1024 ord á 40 bit
Tromlelager (delvis færdigbygget) 8192 ord
Operatørkonsol med direkte tilsluttet udlæsningsskrivemaskine, 10 tegn/sek
5-kanals hulstrimmellæser, 200 tegn/sek
Hulstrimmelhuller, 20 tegn/sek
Additionstid: 56 mikrosek
Programmeringsfaciliteter: numeriske operationskoder

I 1959 blev DASK udbygget med en fotoelektrisk 8-kanals hulstrimmellæser og 3 magnetbåndstationer til 12-spors magnetbånd. DASK deltog med prognoser og stemmeoptælling under folketingsvalget 15 november 1960. Resultaterne transmitteredes i radio og fjernsyn, der ved denne lejlighed for første gang benyttede sig af datamaten som værktøj. Derudover blev udviklingen af en ALGOL-oversætter påbegyndt.

1960: DASK blev udbygget og forbedret med tilslutning af en hurtig linjeskriver, og anlægget benyttedes nu i større udstrækning også til "kontorautomation" - senere kaldet administrativ databehandling - der dengang var et temmelig nyt begreb. ALGOL-oversætteren blev sat i drift og viste sig, trods sine mangler, at være et meget nyttigt hjælpemiddel.

DASK blev demonteret i 1967 - dele af maskinen kan i dag ses på Teknisk Museum i Helsingør.

Arkitektur

DASK lignede i sin konstruktion sine to forbilleder, IAS computeren ved Princeton University og BESK i Stockholm. DASK var baseret på radiorør (ca. 2500 stk.) og havde et ganske enkelt maskinsprog. Senere blev en Algol-oversætter implementeret. Dens arbejdslager bestod af et ferritkernelager på kun ca. 5 Kbyte, som blev udvidet med 5 Kbyte ROM med rutiner til Algol-systemet. Arbejdslageret var suppleret med et baggrundslager, et tromlelager med kapacitet ca. 40 Kbyte. Indlæsningen af data foregik på 5-kanals papirhulstrimmel, udlæsningen på papirhulstrimmel eller på elektrisk skrivemaskine. I 1958 blev der koblet en enhed til DASK, så hulkort kunne bruges både til ind- og uddata. I årene 1959-60 blev der endvidere etableret tilslutninger til fire magnetbåndstationer.

DASK brugte en ord-størrelse på 40 bit, eftersom den primært var designet til numeriske beregninger.