RC4000
Begyndelsen på RC4000 var en kontrakt mellem Haldor Topsøe og Regnecentralen om levering af en kæmpemæssig datalogger til en kunstgødningsfabrik i Pulawy i Polen. Heraf dets fokus på realtidsprocesser og monitor kontrolprogrammet. Efter dets færdiggørelse i 1967 blev det hurtigt videreudviklet til et generelt computer system. Charles Simonyi blev tilknyttet Pulawy-projektet da han kom til Danmark og blev ansat på Regnecentralen.
Hardware
Den allerførste RC4000 indeholdt en magnetisk tromle som sin eneste lagerenhed. En tromle (192 kBytes) var også inkluderet i de senere RC4000-systemer, men det primære backinglager var magnetisk "skivet" disklager. Der blev brugt CDC Disk Storage Moduler; i de tidlige dage en type med 6 MBytes kapacitet (RC433); senere blev et 54 MBytes (RC4819) drev standard. Sidstnævnte blev tilsluttet via en RC-fremstillet Disk File Controller (DFC403), der var i stand til at forbinde op til 6 drev til RC4000.
Magnetiske båndstationer var den meget brugte Ampex TM7, navngivet RC747 (7-spor) og RC749 (9-spor) af RC. Til hulstrimler blev brugt RC2000 og et Facit produkt til hulning, som fik navnet RC150 fordi den kunne stanse 150 tegn per sekund.
RC4000 Line Printer (RC610) blev leveret af Data Products - en 1000 LPM tromleprinter, der vejer omkring 400 kg. RC designede controllerelektronikken, der var indbygget i printeren. "Printerkablet" på RC4000 er simpelthen en forlængelse af den interne lavhastigheds I/O-datakanal.
Hulkort var et must på den tid. Kortlæseren (RC405) kom fra CDC. En ekstern 3-faset transformer var nødvendig for at konvertere den europæiske 3x380V netspænding til de 3x160V, der kræves af denne amerikansk fremstillede periferiudstyr (andre perifere enheder blev leveret i europæiske versioner af deres leverandører).
Andre perifere enheder omfattede en grafisk plotter, forskellige grafiske displays og selvfølgelig udstyr dedikeret til processtyringsapplikationer (analog og digital I/O osv.).
Til tilslutning af terminaler gennem asynkrone RS232 forbindelser blev der udviklet en såkaldt telemultiplexer (TMX). TMX'en indeholdt 16 "lavhastigheds"-kanaler til teletypeterminal og lignende. Fra begyndelsen var den maksimale datahastighed 200 Baud, men heldigvis kunne de tilgængelige datahastigheder nemt ændres ved en simpel omkonfigurering af ledningerne i TMXen. Datahastigheder så høje som 4800 Baud er opnået på lavhastighedskanalerne. TMX inkluderede også 4 "medium speed" kanaler, specificeret for datahastigheder op til 2400 Baud. Disse kanaler var hovedsageligt beregnet til blokorienteret, synkron kommunikation og var ikke særlig anvendelige i forbindelse med normale dataterminaler.
Markedsmodtagelse
Det oprindelige processtyringsanlæg blev leveret i 1967. Haldor Topsøe købte derefter et endnu større anlæg til installering på en anden polsk fabrik. Dette blev leveret i 1968. RC4000 blev derefter introduceret på det danske marked i april 1969 til både processtyring og administrativ EDB. RC4000 blev også udset til at blive stillet op i RC's egne datacentre. Der var megen interesse de første to år. Derefter faldt salget kraftigt.
Poul Dahlgaard i slutningen af 1971:
...at den rivende teknologiske udvikling uden for RC i forbindelse med de omtalte forsinkelser vedrørende RC4000 og udvikling af nye produkter til salgsorganisationen måtte give anledning til alvorlig bekymring og usikkerhed.
Det er på baggrund af denne markedsudvikling, at Regnecentralen valgte at tage Data General og Datapoint produkter ind til salg under eget varemærke. Produktionen af RC4000 stoppede i december 1972. Men der blev udviklet en stor mængde standardsystemer til RC4000 i servicecentrene, og efterhånden som disse gik fra at være batch- til terminalorienteret, kom der et behov for at kunne sælge systemerne til kunder, som ville have egne anlæg, selv om RC4000 ikke længere blev produceret. Resultatet blev genfødslen af RC4000 som simulering med en RC3600. Derefter blev RC8000 lanceret i 1975 med fuld bagudkompatibilitet til RC4000.
| År | Leverance | År | Leverance |
|---|---|---|---|
| 1967 | Haldor Topsøe (Pulawy) | 1968 | Haldor Topsøe (Polen II) |
| 1969 | Teleteknisk Forskningslaboratorium | 1969 | Vestkraft (processtyring) |
| 1969 | Scanips | 1969 | Meteorologisk Institut |
| 1969 | RC Servicecenter København | 1970 | RC Servicecenter Ålborg |
| 1970 | Ålborg Portland Cement Fabrik (processtyring) | 1970 | Handelshøjskolen i Århus |
| 1970 | Elsam | 1970 | Niels Bohr Institutet |
| 1970 | H.C. Ørsted Institutet | 1971 | Århus Servicecenter |
| 1971 | Gier Electronics, Hannover | 1971 | Danmarks tekniske Højskole |
| 1972 | Nordkraft (processtyring) | 1972 | Kemisk Institut, Århus. |
| 1974 | RC Servicecenter Odense |
Tidlige artikler
- Referat af en inspirerende weekend paa Hotel Marina. Af Per Brinch Hansen.
- Design Considerations for the RC 4000 Computer. Af Per Brinch Hansen og Peter Kraft.
- p - A timesharing operating system for laboratory automation. Af Anders Lindgård.
- RC4000 - en dansk trediegenerations datamaskine. Beskrivelse af maskinens opbygning og ydre enheder.
- The logical structure of the RC 4000 computer. Af Per Brinch Hansen.
- Den tidligste beskrivelse af RC4000 monitoren. Af Per Brinch Hansen.
- RC4000 Software Multiprogramming System (rapporten der gjorde RC4000s multiprogrammeringssystem verdensberømt). Af Per Brinch Hansen.
- Kernen i et Multiprogrammeringssystem. Af Per Brinch Hansen. ACM April 1970
Pulawy projektet og processtyring
- The RC4000 data logger and computer system for the Pulawy II plant. Af Brinch Hansen & Toft Pedersen.
- Rapport over Pulawy-projektet.. Af Henning Isaksson.
- The RC4000 real-time control system at Pulawy.. Af Per Brinch Hansen.
- RC4000 computer. Eksempler på procesanlæg.
- Samarbejde mellem leverandør og bruger ved indførelse af datamaskiner i processtyringen..
- Dataopsamling og procesregulering vha. datamater Af Villy Toft, 2008.
- Programlisting af Pulawy programmellet
RC4000 simulator
Henrik Jacobsen skrev en RC4000 simulator i begyndelsen af 1990'erne. Det er en "virtuel" simulator, forstået sådan at den ikke simulerer RC4000's fysiske opbygning, men efterligner de logiske funktioner. Hensigten var at udvikle et værktøj som kunne erstatte en RC8000, med brug af datidens hardware; derfor er der gjort meget for at hastighedsoptimere koden. Det lykkedes; på en 486/66MHz PC er hastigheden af den simulerede RC4000/RC8000 ca. det dobbelte af en RC8000/55.
DTU's personaleadministrative system blev i flere år sidst i 1990'erne afviklet på RC4000 simulatoren, med nogle RC8000 specifikke tilføjelser.
Simulatoren kører under MS-DOS og benytter VCPI (Virtual Control Program Interface). Det sidste har gjort det ret problematisk at afvikle simulatoren på nyere PC-systemer med MS-Windows (endsige *nix). Med de nyere virtualiseringsteknikker som findes i PC hardware, og de forskellige "virtual box" værktøjer, er det så blevet muligt at bruge simulatoren på maskiner med et moderne styresystem - Linux, eller de nyeste udgaver af MS-Windows.
Forhåbentlig kommer her inden længe en eller flere færdige installationspakker til disse miljøer. Indtil da må man selv skaffe sig de rette VCPI-omgivelser - f.eks. ved hjælp af VirtualBox og FreeDos. Eller bare studere kildeteksten.
Bredere artikler
- For 1 milliard nye datamaskiner. Artikel af Niels Blædel, bragt i Politiken, 4. december 1966.
- Regnecentralen har udviklet en ny datamaskine - GIERs efterfølger.. Af Per Brinch Hansen.
- Ny dansk edb-maskine med store chancer på verdensmarkedet. Artikel fra Ingeniør- og Bygningsvæsen, 11. oktober 1968.
- Ny EDB-filosofi fra Regnecentralen. Et familietræ af EDB-programmer, som brugeren selv kan hægte nye generationer på. Af William Cauchi, bragt i Politiken, 8. september 1969.
- RC4000 anlæggets indtog hos DMI
- Paul-Frederik Bach's beretning fra 2007 om 4 årtier i jysk-fynsk elforsyning (om RC4000 hos Vestkraft og Elsam samt lidt om DDE PANDA)
- RC4000, RC8000 and RC9000 af Henrik Jacobsen
- Dokumentation & dokumenter i BitArkivet