Baudot telegraf
Émile Baudot, en fransk telegrafingeniør, ønskede at gøre Morse-telegrafen mere effektiv. Metoden med at holde nøglen nede for at sende en streg, og pausen mellem de enkelte morse-bogstaver og ord gjorde en transmission langsom.
Den grundlæggende idé i hans opfindelse fra 1874 er distributøren, som er en ring opdelt i fire sektioner, og hvor en sektion har fem kontakter. Distributøren har en roterende børste, som aflæser kontakterne. Der er en tilsvarende modtager i den anden ende. De andre sektioner kunne bruges til andre kanaler. Baudot havde dermed opfundet tidsdelt multipleksing.
Man bruger begge hænder. To fingre på venstre hånd og tre på højre. Operatøren trykker og låser i en samtidig bevægelse én eller flere af tasterne nede svarende til et 5-bits tegnsæt mens forbindelserne bliver aflæst og transmitteret af børsten. Derefter bliver tasterne låst op til nyt tryk. Der kunne sendes 30 ord i minuttet. I modtager-enden var der allerede fra starten udskrift af bogstaver fra tegnsættet på en strimmel.
En perforator blev opfundet i 1891 til fremstilling af hulstrimmel og maskinel indlæsning til senere forsendelse. I 1901 udvidede Donald Murray systemet med en skrivemaskine og lagde to koder ind i Baudot tegnsættet, således at man kunne skifte til/fra tal og symboler.
Baudot/Murray teknikken blev erstattet af telex fra 1934, men stadig brugt på faste forbindelser indtil 1950’erne.