Fjernskrivere
GENERELT
Det specielle ved fjernskrivere er at de altovervejende bruger ITA2 koden. Dette vil sige at der kun er 5 data bits per tegn = 32 muligheder. Og det er jo ikke nok til A..Å og 0..9, plus det løse. Der findes derfor 2 "case shift" tegn : LTRS og FIGS, som gør at et tegn opfattes enten som (f.eks.) A eller -, B eller ?, osv., afhængigt af hvad det seneste case shift tegn var. Dette gav mulighed for ialt 61 tegn/funktioner, da 1 tegn (ingen huller) ikke bliver brugt. Der var 2 tegn der i shiftet tilstand blev anvendt som funktioner : et shiftet D blev opfattet som "hvem der?", og et shiftet J som "bell", dvs at der blev tændt en alarmlampe e.l. hos modtageren. Shiftet F G og H kunne bruges til specialtegn, i Danmark til Æ Ø Å Og til slut var der 3 tegn der var shift-uafhængig : Mellemrum, CarriageReturn og LineFeed.
Nu er der jo et specielt forhold med mekanik : ting tager tid. Man kunne derfor ikke nøjes med at give en LineFeed og en CarriageReturn efter hver linie, og skrive videre med det samme, da det tager sin tid at køre vognen tilbage til startpositionen, lige som på en gammeldags skrivemaskine. Det blev derfor en uskreven lov at afslutte en linie med CR-CR-LF og LTRS eller FIGS. Det sidste var nødvendigt fordi enkelte maskiner automatisk skiftede til LTRS efter linieskift.
Maskinen fandtes i et utal af versioner, f.eks. Receive Only, diverse tastaturer, 3 eller 4 rækker taster, osv.
Der er gennemført et projekt Fjernskrivernet, hvor foreningens fjernskrivere plus andet udstyr kan kommunikere sammen via et lille net der simulerer gårsdagens GENTEX net.
Dokumentation for diverse modeller af fjernskrivere.
Lidt historie http://www.baudot.net/docs/kimberlin--telex-twx-history.pdf
Siemens T-100
Denne maskine har sammen med T-68'eren været den dominerende indenfor vesteuropæisk GENTEX og TELEX trafik.
I de fleste vestlige lande er TELEX død idag. Det var en tjeneste hvor primært firmaer kunne kalde hinanden op v.h.a. et system med en telefondrejeskive eller ved at taste modtagerens nummer direkte. Man fik så en on-line forbindelse, hvor man kunne skrive sammen eller sende meldinger. I princip ikke meget forskelligt fra e-mail eller SMS idag. De fleste apparater havde såvel hulstrimmelhuller som -læser. Man kunne så præparere sine meldinger på forhånd, og sende den afsted med maximal hastighed (50 bps = 6-7 tegn pr. sekund!) så man kunne slippe så billigt som muligt. Systemet blev også brugt meget på faste, kritiske forbindelser, dvs helt udenom det offentlige net. Det kunne være f.eks. mellem lufthavne. Jeg har selv brugt det ifm overførsel af satellitdata fra Chile til Darmstadt
GENTEX kørte på samme net som TELEX, men det var kun til brug for telegrafkontorer, kystradiostationer som Lyngby Radio, osv. Foruden de nationale myndigheder fandtes der også kommercielle kontorer, som fungerede som mellemled. Der var f.eks. en del områder i den 3. verden der ikke havde (eller dårligt fungerende) nationale kontorer, så der kunne de kommercielle så gøre en forretning. Jeg mindes Western Union (gør nu i pengeoverførsler, formentlig ved hjælp af det samme netværk), Commercial (gjorde mest i forretningstelegrammer, hvor hastigheden var vigtigere end prisen) og Imperial, der havde sit europæiske hovedsæde i Antwerpen. Idag bruges GENTEX hovedsagelig i lande hvor telekommunikationsinfrastrukturen er under al kritik. GENTEX er på grund af hastigheden og brugen af polaire relæer så fleksibel, at det nærmest kan bruge en rulle pigtråd som overførselsmedie. Relæerne gør at støj ikke har indflydelse på signalet.
Systemet kunne også bruges til mere-eller-mindre lyssky/uautoriserede aktiviteter. Et eksempel var Berlin, hvor der var forbud mod at kontoret i VestBerlin kontaktede ØstBerlin (og nok også omvendt!). "Bagdøren" gik via Holland, hvor ØstBerlin havde tiltusket sig et hollandsk nummer (31275). Samme sag for Warszawa (31677) og Prag (31751).
Siemens T-LOCH_12B
Dette er en "stand-alone" hulstrimmelhuller. Man skal være rimelig sikker på fingrene, for man kan ikke se hvad man skriver, da det netop hullede tegn først bliver synlig 2-3 tegn senere. Ved fejl skal man altså trykke 2-3 tegn tilbage, trykke START 3 gange for at overskrive fejlene, og så skrive det korrekte tegn.
På venstre side af maskinen er der en omskifter. Når den slås til, kan man på skiven ved siden af se hvor mange tegn man har skrevet. Når man kommer til 68-70, tændes lampen som tegn på at det er på høje tid at trykke Carr.Return/LineFeed. Denne funktion skal bruges når det man skriver, skal sendes til en bladskriver. Af gode grunde er den ikke nødvendig når der skal sendes til en strimmelskriver.
Maskinen i samlingen virker, den skal dog lige have en omgang med en støvsuger og en oliesprøjte.
GNT
Mangler info
SIEMENS T1000
Denne maskine havde elektronisk hukommelse, så den næsten kunne bruges som tekstbehandlingsmaskine.