Computer Automation Alpha LSI

Fra DDHFwiki
Spring til navigation Spring til søgning
Alpha LSI-2

Computer Automation Inc. var et amerikansk firma, som fremstillede minicomputere. I Danmark blev de markedsført af SC Metric. Alpha LSI systemer blev også solgt til undervisningssektoren og kørte tidlige versioner af COMAL.

Computeren i Datamuseets samling blev anvendt til kliniske undersøgelser på Københavns Amtssygehus Gentofte, Audiologisk afdeling indtil slutningen af 1980erne måske helt indtil begyndelsen af 1990erne. Computeren blev i daglig talt omtalt som "Alpha computeren". Den blev anvendt til at udføre elektrofysiologiske målinger - de såkaldte "Electrocochleography" og "Hjernestamme audiometrier". Opstillingen blev udviklet af afdelingens daværende civilingeniør Claus Elberling, som har publiceret adskillige videnskabelige artikler baseret på målinger udført ved hjælp af computeren.