Dansk Dataservice A/S

Dansk Dataservice A/S (DD) blev stiftet i 1960 af en kreds af statsautoriserede revisorer. Direktør Gunhild Christensen. Firmaet etablerede sig på Ellebakken 21, Ballerup og leverede konvertering af kodebånd, hulning og behandling af hulkort til private kunder - primært for bogføring.
I 1966 flyttede til virksomheden til Energivej 30 i Ballerup, som bliver den permanente adresse for hovedkontoret.
DD bestilte i november 1967 et Siemens System 4004/35 med 6 båndstationer (Svarer til en Univac serie 70), således at der kunne leveres en moderne EDB-service, der ikke var afhængig af hulkort. Siemens systemet gjorde det muligt at udvikle standardsystemer for bogføring.
I 1969 er Dansk Dataservice blevet et af de største private firmaer i branchen med ca. 170 medarbejdere. De var godt hjulpet af moms, ATP, kildeskat og lignende arbejdskrævende regnskabs-opgaver, som fik også helt små virksomheder at lade et edb-servicebureau overtage bogholderiet til »100 kr. pr. måned.« Med den nye direktør, Finn Berentsen, startes en ekspansion ud i landet. DD havde til hensigt at oprette op til 10 provinsafdelinger i 1970. Disse skulle fungere som terminaler, mens jobbene bliver kørt på den centrale Siemens 4004 i hovedsædet. Afdelingerne skal ses som en mulighed for at får indlæst kundernes datamedier og få resultatet skrevet ud lokalt istedet for at sende det med posten til Energivej. De første to terminaler åbnes i Kolding og Odense og der er etableret to virksomheds-terminaler i København.
Der er nu i 1970 udviklet adskillige standardsystemer til projektplanlægning, lønberegning, lagerstyring mv. De bliver kaldt STANPERT, STANLØN, STANLAG osv. Antallet af medarbejdere ved udgangen af året er ca. 200.
Der bliver løbende udviklet nye systemer. I 1972 kom der et større standardsystem for huslejeadministration.
Nye muligheder med Univac 1106
DD har i en årrække anvendt en Siemens 4004, og de to sidste årsregnskaber har udvist overskud af den primære drift før renter og afskrivning på 2,6 og 3,1 millioner kroner. Bureauets kunder omfattede blandt andet en del revisorer. Maskinkapaciteten skulle udvides og de får leveret en Univac 1106 i 1974. Anlægget havde et arbejdslager på 128 k ord og et pladelager på 150 MB. Prisen var ca. 8 millioner kroner.
-
Annonce fra 1965
-
Reklame fra 1975 om onlineadgang til STANØKON
-
Online terminaladgang, 1975
-
Dansk Dataservice er forhandler af IBM 6150, 1989
-
Hovedsædet på Energivej 30, 1989
Det nye anlæg gav mulighed for en omfattende interaktiv terminalservice, således at revisorer for eksempel kunne opdatere eller revidere deres klientbogføringer i systemets kartoteker fra en terminal i deres eget kontor. Det blev også muligt at have en database i systemet - Et Univac DMS 1100-system, der svarede til Codasyls anbefalinger. Med "database" menes indekserede filer, som kan læses/skrives af COBOL og Fortran. SQL eksisterede endnu ikke.
I 1974 blev direktør Finn Berentsen formand for Danske EDB-servicebureauerne forening. DD har allerede været medlem af bestyrelsen i adskillige år.
Tidana
I 1981 blev Dansk Dataservice A/S lagt sammen med Tiger Data A/S, som er A/S Hellesens datacenter for EDB-service. Det nye navn er Tidana A/S. Administrerende direktør blev Preben Kokholm. Teknisk direktør Jens Brammer. Store Nord (GN) ejer A/S Hellesen og nu også Dansk Dataservice. Tidana ligger på Energivej 30.
I 1986 etablerede Store Nord varemærket "GN" og skiftede navn på Tidana til GN Data. I 1988 skiftes navnet tilbage til Dansk Dataservice A/S. Firmaet har udviklet et system til administrative edb-løsninger (PROSYS) samt sælger IBM 6150 arbejdsstationer med AIX.
FLS Data opkøbte Dansk Dataservice i slutningen af 1991. Efter opkøbet havde FLS Data 120 ansatte og omsætningen i 1992 var 135 mill. kroner. Selskabet var et af det danske markeds større totalleverandører med en aktiv indsats for Facility Management inden for IT-området. Fusionen blev fuldført i 1994, og entiteten Dansk Dataservice A/S blev opløst. (CVR: 69406815).