Siemens 4004
Siemens System 4004-familien blev introduceret i januar 1965 med annonceringen af 4004/15, 25, 45 og 55. Disse fire systemer svarede oprindeligt til RCA Spectra 70 (senere UNIVAC Series 70) computersystemer med samme nummer, der blev afsløret måneden før til de amerikanske, canadiske og mexicanske databehandlingsmarkeder. Under en licensaftale med RCA markedsførte Siemens oprindeligt hele RCA's tredje generation af Specta 70-serien som konkurrent til IBM System/360. Serien var næsten hardware-kompatibel med IBM. Den brugte EBCDIC tegnsættet og modelnumrene var sammenlignelige med System/360. En Siemens model 45 lå mellem System/360's modeller 40 og 50 i ydelse.
I november 1967 bestilte Dansk Dataservice A/S, som lavede bogføring v.h.a. EDB, en Siemens 4004/35.
I 1969 tog forsikringsselskabet Haand i Haand en Siemens 4004 i brug til administration af koncernens 500.000 policer. Rationel Databehandling opstillede det største edb-anlæg Siemens havde installeret i Europa. Systemet havde 512 KB RAM, 58 MB harddisk og 7 magnetbåndstationer. Firmaet var på det tidspunkt kun to år gammelt.
Model 150 blev annonceret som en topmoderne universalprocessor i december 1970, med leverancer begyndende i marts 1972. 135-I blev annonceret i december 1970 for at fjerne hukommelsesbegrænsningerne og fungere som et opgraderingsoption for model 35-brugere. En forbedret 135-II blev annonceret i oktober 1972 med omkring 50 procent højere ydelse, en øget øvre grænse for hovedhukommelse, udvidet skrivebeskyttet hukommelse (ROM) og større I/O-kapacitet. Model 127, der blev annonceret samtidig med 135-II i oktober 1972, var designet til at udfylde hullet skabt af 135-II's stærke pris/ydelsesforbedringer i forhold til den mindre model 35. Model 45-III var en opgraderet version af den originale model 45, der var identisk med 135-II bortset fra større hukommelsesområde og større I/O-kanalkonfigurationsmuligheder. Model 150 var baseret på en forbedret version af model 60 plus et udvidet hukommelsesområde og adskillige mindre yderligere processorændringer.
I 1973 blev serien udvidet med modellerne 220 og 230.
Siemens havde moderat succes med 4004. Kunderne foretrak at købe IBM-kompatible systemer fra IBM eller Amdahl Corporation.
Arven efter 4004
I en kort periode på ca. 2 år gik CII, Philips og Siemens sammen i 1974-75 i et joint venture om at markedsføre under Unidata varemærket således at det samme produkt kunne sælges på de nationale markeder for henholdsvis Frankrig, Holland og Tyskland. Disse systemer var baseret på ny teknologi, men i høj grad baseret på Siemens 4004 - stadigvæk IBM-kompatible - og fik betegnelsen system 7.000[1]. Efter sammenbruddet fortsatte Siemens serien op til model 7.780. I 1978 blev 7.800 modellerne indlemmet, fremstillet af Fujitsu ud fra deres M-180 og M-200. Disse var designet til at være kompatible med IBM 303x-serien.
Operativsystemer
Siemens introducerede BS1000 operativsystemet i 1968. Den minimale konfiguration, der krævedes for at køre BS1000-operativsystemet, bestod af en System 4004 CPU med mindst 64K bytes hovedhukommelse, 1 konsol, 1 disklagerenhed tilsluttet via en vælgerkanal, 1 kortlæser og 1 printer.
BS2000 var et virtuelt hukommelsesoperativsystem, der gav betydelige funktionelle forbedringer i forhold til BS1000. BS2000 blev introduceret til 7.000 som version 1 i december 1973. BS2000 kunne køres på enhver mellemstor til stor System 7.000 fra model 7.730 og opefter; samt System 4004/151. De væsentlige funktioner i BS2000 inkluderede dynamisk hukommelsesstyring for et virtuelt adresseområde på op til 8 millioner bytes; samtidig understøttelse af lokal eller fjern batchbehandling, multiprogrammering af op til 120 opgaver og interaktiv behandling (tidsdeling) for mere end 100 brugere under kontrol af et batchorienteret opgavestyringssystem; og realtidsdrift.
BS2000 blev porteret til flere processorarkitekturer, og eksisterer den dag i dag som et Fujitsu produkt.
- ↑ Punktummet er en europæisk tusindseparator.