Edda Sveinsdottir

Danmarks første kvindelige datalog og første kvindelige institutleder ved Datalogisk Institut.

Edda Sveinsdottir (1936-2022). Danmarks første kvindelige datalog og første kvindelige institutleder ved Datalogisk Institut, Københavns Universitet. Dansk-Islandske Edda Sveinsdottir var foregangskvinde i dansk datalogi. Fra begyndelsen af 1960'erne studerede hun matematik og fysik ved Københavns Universitet, hvorfra hun blev kandidat i 1965. Herefter blev hun ansat ved matematisk institut, hvor hun arbejdede med den elektroniske regnemaskine GIER - den anden computer i Danmarks historie under Bjarner Svejgaard Nielsen [Københavns Universitet 1983]. I årene der fulgte var Edda optaget af medicinsk forskning, hvor hun var med i udviklingen af de tidlige dedikerede hjerneskannere baseret på at tælle henfald af gammafotoner fra radioaktive isotoper indåndet eller ved indsprøjtet i en arterie. I 60'erne og 70'erne bestod prototypen først af en detektor. Efterfølgende prototype hjerneskannere der viste aktiviteten i en hemisfære af hjernen fik flere detektorer, som forberede skannets kvalitet og nåede op på på 256 detektorer [Hødt-Rasmussen m.fl. 1966; Sveinsdottir 1977]. Edda deltog i hardware udvikling såvel som programmering. Et fortolkende sprog var 'motoren' der skulle styre opsamling af henfald fra skanneren, samt lave billedbehandling i starten med 16Kb eller 32Kb RAM og floppy-drev. Tilsvarende, udlæstes målinger til oscilloskop som affotograferedes. Senere udlæstes til farveskærm, styret af deres eget skærmkort [Sveinsdottir og Torlöf 1970].

Senere, når der kunne rekonstrueres tværsnit af hjernens blodgennemstrømning, blev det til SPECT (Single Photon Emmited Computed Tomography) - på dansk 'Enkelfoton tomografi. Det arbejde kulminerede i 1980 med den dedikerede hjerneskanner Tomomatic 64, koblet til en PDP11/VAX [Stokely m.fl. 1980]. Det arbejde blev til den første emissionstomograf der kunne levere dynamisk opsamling af data som kunne rekonstrueres til tværsnitsbilleder af hjernes blodgennemstrømning. Xenon133 bliver binder sig ikke til hjernens væv og man har derfor brug for kort studier.

Edda var også kendt for hendes dedikerede organisatoriske arbejde og en stor fortaler for demokratiske processer. Edda var en frontkæmper og tog del i den organisatoriske kamp for af forme DIKU, men også senere når hun kom til Datalogi på RUC. Edda blev institutleder 2 gange på DIKU og blev siden professor i Datalogi på Roskilde Universitet (1987). Edda involverede sig i politiske kampe. Sagen om Superdatamaten [Frøkjær og Sveinsdottir 1981; Frøkjær og Sveinsdottir 1982], var en kamp mod EDB kapacitetsudvalgets investering i en superdatamat til 55 mio kr. Så er der en artikel som beskriver af den danske tradition for datalogi [datalogi af Edda og Erik fag TODO]. På RUC var Edda i 1991 organisator af den tredie Internationale Konference for Kunstig Intelligens (SCAI91). Organiser var besværet af at det var sommer og hoteller i Københavnsområdet og Roskilde var fuldt booket måneder i forvejen. Men med omhyggelig og vedholdende planlægning lykkedes det, proceedings [Mayoh 1991 TODO], og Conference Dinner på en skøn båd på Roskilde Fjord.

(fra ku.dk)

Dansk-islandske Edda Sveinsdottir var foregangskvinde i dansk datalogi. Fra begyndelsen af 1960’erne studerede hun matematik og fysik ved Københavns Universitet, hvorfra hun blev kandidat i 1965. Herefter blev hun ansat på Matematisk Institut, hvor hun arbejdede med den elektroniske regnemaskine GIER – den anden computer i Danmarks historie under Bjarne Svejgård Nielsen.

Edda Sveinsdottir var involveret i arbejdet med at etablere Datalogiske Institut ved Københavns Universitet (DIKU), og i 1969 var hun medforfatter på en artikel om datalogiens rolle på universitetet sammen med forskerkollegerne Peter Lindblad Andersen og Peter Møller Nielsen. Da DIKU blev grundlagt i 1970, blev hun ansat som lektor, men allerede i 1973 overtog hun positionen som institutbestyrer og var således med til at opbygge instituttet i de unge år. Hermed var hun ikke kun Danmarks første kvindelige datalog, hun var også DIKU’s første og eneste kvindelige institutleder.

Kvinden bag banebrydende hjerneskanningsteknik.

Kvinden bag banebrydende hjernescanningsteknik. Edda Sveinsdottir var særligt optaget af forskning i medicinsk billedbehandling, og hun var blandt andet med til at danne DIKU’s billedforskningsgruppe sammen med tidligere institutleder og dekan for Det Naturvidenskabelige Fakultet, pioneren Peter Johansen.

Som 19-årig blev hun gift med Niels A. Lassen, der allerede dengang var en anerkendt nuklearmediciner og hjerneforsker, og i samarbejde med ham og sine forskerkolleger i klinisk nuklearmedicin var hun med til at udvikle et gammakamera med indbygget ”minidatamat”.

Kameraet gjorde det for første gang i historien muligt at give et tværsnit af hjernens aktivitet og lokalisere hjernefunktioner som tale, syn, bevægelse, hørelse og epileptiske centre i en levende hjerne. Denne banebrydende hjernescanningsteknik, som kaldes tomografi, bruges stadig den dag i dag til at diagnosticere for eksempel Alzheimers og Parkinsons Syndrom. Hun deltog i hardware-udvikling såvel som programmering, og det arbejde kulminerede i 1980 med den dedikerede hjerneskanner Tomomatic 64, der blev solgt til flere hospitaler, blandt andet i Frankrig. Det var den tidlige forskning af menneskehjernen, som Edda Sveinsdottir tog del i, der i særdeleshed var med til at profilere Datalogisk Institut gennem de første mange år.

I midten af 70’erne var hun med til at starte Medimatic A/S, og hun var en del af firmaets ejerkreds frem til 1987. Medimatic var i de første mange år dedikeret til forskning og udvikling af større og mere avancerede gammakameraer til tomografi. Frem til 1997, hvor Edda Sveinsdottirs mand, Niels A. Lassen, døde, var Medimatic blandt andet involveret i udviklingen af et helkropsgammakamera, der kunne optage og rekonstruere 8 SPECT-billeder samtidig og synkronisere til vejrtrækning omkring hjerteregionen. (Prototypen Tomomatic 864 kom ikke forbi indkøringen på Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicinske afdeling, Bispebjerg Hospital og kom ikke i brug).

Professor, institutleder og foregangskvinde.

Efter at have været med til at starte Medimatic blev Edda Sveinsdottir institutleder på DIKU for anden gang i 1983. Hun var kendt for sit dedikerede organisatoriske arbejde og var forkæmper for universitetsdemokrati på både Københavns Universitet og Roskilde Universitet gennem mange år. Hun var desuden aktiv deltager i en række kvindenetværk både på og udenfor DIKU.

Edda Sveinsdottirs virke som professor, institutleder og foregangskvinde har haft stor betydning for udviklingen af datalogi både nationalt og internationalt. Hun gjorde en stor indsats for at sikre et spædt fag de bedste vilkår, for at opbygge medicinsk billedbehandling som et styrkeområde i Danmark og for at sikre medarbejdernes medindflydelse, siger Jakob Grue Simonsen, nuværende institutleder ved Datalogisk Institut, Københavns Universitet.

Efter sin tid på DIKU blev Edda Sveinsdottir ansat som professor i datalogi på Roskilde Universitet, hvor hun blev til sin pension. ... [Grage Rasmussen 2022]

Kilder

[TODO Edda og Erik][datalogi af Edda og Erik fag TODO][Mayoh 1991 TODO]

• [Caprani m.fl.1975] Ole Caprani, Edda Sveinsdottir, Niels A. Lassen. SHAM, a method for biexponential curve resolution using initial slope, height, area and moment of the experimental decay type curve. J. Theor. Biol. (1975) 52, 299-315. Note: Numerisk beregning af grå og hvid komponent med indregnet radioaktivt henfald (decay).

• [Frøkjær og Sveinsdottir 1981] Erik Frøkjær og Edda Sveinsdottir. Sagen om Superdatamaten. Overvejelser og debat om edb-kapacitetsudvalgets forslag til udbygningen for forskning og videregående uddannelse i perioden 1982-1985. DIKU Rapport 81/17

• [Frøkjær og Sveinsdottir 1982] Erik Frøkjær og Edda Sveinsdottir. Sagen om Superdatamaten. Anden runde. Høring om edb-kapacitetsudvalgets forslag og finansudvalgets behandling af sagen. DIKU Rapport 82/3

• [Grage Rasmussen 2022] Rebekka Grage Rasmussen. Danmarks første kvindelige datalog, Edda Sveinsdottir, er død. Nekrolog. Datalogisk Institut. 2022.

• [Hødt-Rasmussen m.fl. 1966] K. Hødt-Rasmussen, Edda Sveinsdottir, Niels A Lassen. Regional cerebral blood flow in man determined by intraarterial injection of radioactive inert gas. Circulation Research. Vol 8(3), march 1966. Note: Metodestudie som bekræfter teori af Kety-Smith om gassers frie diffusion med Kr85 og Xe133. En hurtig og en langsom component beregnes fra den radioaktive aktivitet i veneblodet.

• [Københavns Universitet 1983] Årbog 1983. Indeholder meddelelser for kalenderåret 1983. Københavns Universitet. 1983. Note: På side 663 om Datalogisk Instituts historie nævnes Edda. På side 666 beskrives det medicinske forskningsprojekt med enkelt foton tomografi (ECAT) som lykkes omkring 1980 med et roterende gammakamera, som kan levere tvæsnitsbilleder (tomografiske billeder) af hjernens blodgennemstrømning i hjernen in vivo. Et forskningsprojekt der havde været igang siden 1969. Hidtil var detektorer opstillet i et stadig større tårn (antal detektorer) som opfanget gamma fotoner for en side af hovedet [Sveinsdottir og Lassen 1975].

• [Stokely m.fl. 1980] Ernest Michell Stokely, Edda Sveinsdottir, Niels A. Lassen, Per Rommer. A single photon dynamic computer-assisted tomograph (DCAT) for imaging brain function in multiple cross-sections. J. Comp. Assisted Tomography, 4, pp230-240, 1980.

• [Sveinsdottir 1965] Edda Sveinsdottir Lassen. Funktionsrepræsentation ved hjælp af exponentialligninger. <Matematisk Institut> Kopi af speciale 16.6.1965. Note: 'Inversion of Laplace transformation program' i Algol. gier instruktioner; Lister af gammafunktioner efter Appl.Math.Ser 34 (1954).

• [Sveinsdottir 1966] Edda Sveinsdottir. Computer program for calculation of cerebral blood flow from externally recorded clerance curves of Krypton85 or Xenon133 injected in a saline solution in a cerebral artery. Department of Numerical Analysis, Institute of Mathematics. University of Copenhagen. Chief B. Svejgaard, Ph.D. Note Algol program refereret i [Hødt-Rasmussen et al. 1966].

• [Sveinsdottir m.fl. 1969] Edda Sveinsdottir, Niels A. Lassen, Jarl Risberg, David H. Ingvar. Regional Cerebral Blood Flow Measured by Multiple Probes: An Oscilloscope and a Digital Computer System for Rapid Data Processing. Symposium on Cerebral Blood Flow, Springer Verlag, Berlin-Heidelberg, 1969. 35 detektor system med seperate scintillatorer (NaI krystaller). Udlæsning på oscilloskop. Samt er 32 detektor system hvor udvaskning (clearance kurver) analyseres på en VARIAN 620/I. Estimering af flow i grå og hvid substans. Ligand Xenon133.

• [Sveinsdottir og Torlöf 1970] Edda Sveinsdottir, P. Torlöf. E Tidstro Datamatstyret System til Opsamling og Behandling af Gammastråling af Høj Pulsfrekvens. Reuma af foredrag holdt på NORDDATA, København, 1970. Beskrivelse af dataopsamling af 32 detektor gammakamera til Varian 620/i (12K 16bit) med hulstrimmel læser- og skriver, oscilloskop, teletype og magnetisk pladelager på 264K.

• [Sveinsdottir og Lassen 1975] Edda Sveinsdottir, Niels A. Lassen. A 254-detector System for Measuring Regional Cerebral Blood Flow. Springer Verlag. 1975. Note: 254 detektor arrangeret til at opfanget gamma fotoner for en side af hovedet. 254 kanaler, ca 800 counts per sekund.