Friden Flexowriter
Flexowriter er produktnavnet på en elektromekanisk skrivemaskine, der kunne både læse og producere hulstrimler. Flexowriteren blev produceret af Friden. Det var en tung og ret robust skrivemaskine med medfølgende rullebord. Den blev bla. brugt til at producere hulstrimler til indlæsning på DASK og GIER.
Se i øvrigt Wikipedia-artiklen om Flexowriter og noget om brug ifm andre systemer på Blinkenlights.
Redigering af hulstrimmel
Hele teksten ligger på én lang strimmel. Man sætter sin oprindelige strimmel i læseren og en ny strimmel i perforatoren. Derefter sætter man kontakten for PUNCH CONTROL til ALL og trykker på START READ til at kopiere strimlen. Man holder øje med hvor langt kopieringen er kommet ved at kigge på udskriften, som bliver skrevet med omkring ti tegn i sekundet. Når kopieringen er kommet næsten til det punkt, hvor der skal tilføjes, så stoppes kopieringen med STOP READ. Operatøren skriver den nye kode, og starter kopieringen af resten af strimlen.
Hvis der skal fjernes tekst, kan man dreje på hjulet ved læseren eller man kan lade læseren køre videre uden at hulle, men stadigvæk med udskrift så det kan ses hvor langt strimmellæseren er kommet. Hvis den er kommet lidt for langt inden man får stoppet, så må man taste det manglende ind manuelt.
Det blev anbefalet at checke rettelserne ved at indlæse den nye strimmel, og se hvad der kommer ud på skrivemaskinen.
I samlingen
Denne Flexowriter med bord er doneret af Roar Blauenfeldt, Viken, Sverige.
Efter det oplyste er den købt på auktion i Hillerød (1977?) for 300 Kr. Har muligvis været anvendt til tekstbehandling. Den har påmonteret læser og perforator til en særlig type hulkort, som er kompatibel med hulstrimmel. Disse blev primært anvendt til korte tekster. De er simpelthen nemmere at håndtere.
Tegnsættet er ikke det danske som blev anvendt ifm. Regnecentralens produkter. Flexowriteren kunne konfigureres med tegnsæt specifik til den computer som den skulle anvendes til.
Programmering af en Flexowriter
Flexowriteren kunne bruges til at fremstille standardbreve med personlige dele, såsom navn, adresse, hilsen m.m. Friden kaldte det programmering. I dag hedder det brevfletning. Skrivemaskinen havde koder i tegnsættet til at styre papirets og slædens bevægelse. Operatøren skriver først den faste del af brevet på skrivemaskinen med perforering af hulstrimmel. Man sætter kontakten PUNCH CONTROL til ALL og begynder at skrive. Der angives hvor maskinen skal stoppe for at vente på indtastning fra brugeren for de personlige dele af brevet - f.eks. modtagerens navn. Her kan man kode at indtastningen skal skrives ud på hulstrimmel. Dermed kan man f.eks. automatisk fremstille addresser til konvolutter. Når man har programmeret brevet færdigt sættes strimlen over i læseren. Man kan lime strimlen sammen til en endeløs løkke og slipper dermed for at skulle sætte strimlen i for hvert eksemplar af standardbrevet.
Til udskrivning af brev flyttes PUNCH CONTROL til SELECT og der trykkes på START READ. Brevet skrives indtil der læses en STOP kode fra papirbåndet. Når operatøren har tastet navnet trykkes på START READ og skrivemaskinen læser mere tekst ind fra strimlen indtil der er endnu en stopkode, osv.
Det var muligt at sætte endnu en strimmellæser på maskinen. Den blev til at føde data ind, hvor operatøren i den ovenstående beskrivelse lavede manuelle indtastninger. Man kunne dermed have sin adresseliste på en strimmel, som kunne bruges igen og igen. Museet har en videreudvikling af den idé: En Friden 5015 Computyper.