HP Minicomputer kontra IBM-Mainframe i 1980'erne
Fortællingen er om et minicomputer baseret IT-laboratorie system Labka, som startede op, blev opdateret og kørte på Rigshospitalet (RH) / Mikro-laboratoriet ML 4051 i 1979 og 9 år frem. Systemet blev herefter nedlagt og erstattet af et IT-laboratorie system implementeret på en mainframe. Labka/HP1000 systemet kørte imidlertidig videre på 2/3 af sygehusene i Danmark (bilag 3), i alt 50 andre sygehuse, frem mod 2012, med en produktion på 50 mio. analyseresultater per år i 2005, og understøttede via Labka Sygehus-Pakken (LSP) 14.800 pc-terminaler på de kliniske afdelinger med 37.600 brugere.
Undertegnede (JUC) fik ideen til denne historie efter en ven i 2025 havde gjort mig opmærksom på min daværende kompetente chef, overingeniør Aksel Mygind, Rigshospitalets Ingeniør afd. og hans ”Dæmon” fra Cheminova-sagen. Cheminova-sagen er behandlet af DR og i flere bøger. Min ”Tak og ros” (bilag15 MYGI/MYGI89), sendte jeg til Aksel Mygind, da jeg omsider forlod RH, i 1989, samt i 2025 til Aksel Myginds barnebarn Johanne Mygind, forfatteren til den nyligt udgivne bog Giftig, for at gøre opmærksom på hendes morfars gode sider.
Denne fortælling drejer sig om RH, Labka, minicomputeren HP 1000, mainframes og har ikke, bortset fra Aksel Mygind, noget at gøre med Cheminova-sagen, men det fik mig til at finde nogle gamle papirer frem.
ULTRA KORT. Minicomputer: HP 1000 / Mainframe: CDC 3300 / CYBER / IBM system 4381
Labka-systemet på minicomputeren HP 1000 blev, i begyndelsen, udviklet i Rigshospitalets(RH) Medicotekniske afdeling i samarbejde med Mikrolaboratoriet (ML) af JUC.
Systemet blev sat i drift i 1979 på RH/ML 4051, men nedlagt 1989, blandt andet grundet en beslutning om at lave et nyt IT-lab system på en mainframe, et IBM-system 4381, en erstatning for det eksisterende centrale CDC 3300/ CYBER-anlæg. Historien er set fra min ”vinkel” og på basis af min hukommelse, men jeg har støttet mig til dokumenter, som jeg havde gemt fra den tid, og hvoraf nogen findes i de vedhæftede bilag.
Jeg har skitseret noget om den generelle IT-situationen, særligt i relation til IT-laboratorie-systemer på den tid og har også forsøgt at forstå og beskrive, hvorfor Rigshospitalet og de involverede afdelinger/ personer som tog de beslutninger de tog dengang. Dvs. at fokusere på den daværende it-udvikling og sammenhænge, som var så afgørende på dette tidspunkt.
Meget syntes at være betinget af udviklingen inden for IT-området netop i dette årti, hvor minicomputerne kom frem, hvor pc’erne og net endnu ikke rigtigt var "kommet", og hvor udvikling af applikations-programmel og system krævede særligt hensyn, ikke kun til operativsystemet, men også samspillet med hardwarens og dennes formåen, hvor hardwareresurserne på den tid var så begrænsede i forhold til det, man ville opnå.
Få havde set på hvilke muligheder og begrænsningerne der lå i fx et Realtids system som HP 1000 (RTE III, RTE A) i firserne, "alt" syntes nyt.
Noget der skete, var "tilfældigheder", situationer som opstår på det ”rigtige” tidspunkt. Dette fremgår indirekte af fortællingen med de mange bilag. Man bør ved læsning af fortællingen især være opmærksom på forskellen mellem Batch-processer som i de ældre systemer og Realtids-processerne (i HP 1000/ Labka) som giver en mere optimal funktion, som fx øgede sikkerheden og reducerede antallet af hasteprøver med 50 %, hvilket der fx var redegjort for allerede i 1983 i artiklen Bilag 17. ART/ART83
Endvidere var det, som det fremgår flere steder i Fortællingen: at HP1000/Labka systemet "havde kunnet" understøtte hele afdeling KK (ML,CL,Finsen ), hvilket var en del af det oprindelige mål, Bilag 12 Afvik/Afvik87 & 14.
Labka/HP1000 systemerne kørte videre i endnu 20 år, Bilag 3. I denne periode blev der, bortset fra systemet på RH, ingen IT-Mainframe baserede laboratorie systemer installeret i Danmark (Forholdene på Odense Universitetssygehus er ikke undersøgt).
Anderledes i USA ? For IT-laboratorie systemer i USA se link: ”Lab-systemer i USA" "The History of Medical Informatics in the United States"
For Labka-placering på kort, se Labka Røde mærker, Labka Sygehus-Pakken Grønne mærker, (Blodflödet Blå mærker) klik her
Forhistorie
I 1972 oprettede Rigshospitalet (RH) en elektronik-ingeniør stilling. Formålet var at bistå med automatisering, fx med dataopsamling fra de mange nye analyseinstrumenter, flere med "data-udgange".
Akademiingeniør JUC blev ansat i denne stilling i RH's Ingeniørafdeling, senere navngivet Medicoteknisk afdeling, men udstationeret på Centrallaboratoriet (CL) dvs. Klinisk biokemisk afdeling og bistod ligeledes Kromosom Laboratoriet mm. På RH løstes flere mindre data/elektronik opgaver, bilag 16. JUCC/JUCC57
Omkring 1979 var en hel ny RH-bygning, Syd komplekset/børneafdelingerne ved at være klar til indflytning og her skulle der oprettes et nyt laboratorie, Mikro-Lab ML 4051, for betjening af børn, herunder for tidligt fødte børn, en ”vigtig special” afdeling, bilag 2. Til ”automations-opgaven” blev der, via byggebevillingen, af Ingeniørafdelingen indkøbt et HP 1000 minicomputer anlæg til ML, således at analysemaskiner kunne tilsluttes online mm. og manuelle overførsler og beregninger af data kunne reduceres.
Det lykkedes, i løbet af lidt over 1 år, at opbygge et mindre ” komplet” IT-laboratoriesystem, Labka (tidligt kaldet Rclis) se bilag 17, som blev idriftsat i 1979. Nogle år efter opdateret og som kørte til omkring 1988/89 på RH, hvorefter det blev afviklet. Minicomputeren HP 1000 blev overført til ”Centrallaboratoriet” CL 3011 og anvendt som simpel indlæsningsenhed på det nye mainframe IBM baserede system, bilag 14.
Omkring det tidspunkt, hvor Labka blev nedlagt på RH, var 4 Labka/HP1000 systemer i rutinedrift på 4 sygehuse, bilag 3 & 15. Dansk Datalab ApS (DDL), som JUC havde oprettet i 1984, skulle give et tilbud på yderligere 4 Labka systemer til 4 sygehuse i Vejle Amt. I DDL, var der 3 og ¼ person ansat, JUC var stadig ansat ½ tids-/orlov på RH. Labka var understøttet af DDL.
Indledningen til tilbud side 1 og 2 er særlig betydningsfuld. De 3 forhold. Her fremgår også status for Labka i 1988
BILAG 1 Indledning vigtigt : Klik 2 gange på billedet for at se teksten
Den farverige del af fortællingen
På en måde er det også fortællingen om ”knald eller fald” for Labka, og det lille DDL.
Da tilbuddet til Vejle Amt skulle udarbejdes, var Erling Tiedemann (ET) Vejle Amtsråds formand, og i amtets blad stod der, at alle amtsrådets medlemmer netop havde fået en IBM-PC derhjemme. Yderligere var det kendt, at ET’s søn var blevet ansat i IBM. ET var som landskendt politiker særdeles handlekraftig og en stærk styrende/”dominerende” chef. "Det forlød", at han godt kunne finde på "at tage sig af detaljer". Senere også kendt som katolik og formand for Etisk råd. IBM var på den tid den helt dominerende/sikre IT- virksomhed. HP var mest kendt som kalkulator, laserprinter leverandør og instrument virksomhed.
Sikkerhed var, grundet flere” IT-skræk historier”, på den tid særligt vigtig, jævnfør bilag 4. Yderligere: havde RH nyligt ”kasseret”/afviklet Labka og implementeret et IBM-mainframe baseret lab system, Bilag 13.
Primus motor i denne proces var den nyligt ansatte IT-chef Vibeke Høeg, som var kendt som en særdeles ”stærk” kvinde, ikke alene fordi hun nogle år tidligere havde været en førende feminist aktivist ved besættelsen af Dannerhuset 1979. Se DVD’en "Husker du-1979 DVD", som kan lånes på biblioteket, et dejligt tidsbillede af 1979’erne, med Vibeke Høeg i det første 8 min. lange indslag.
1979 var i øvrigt samme år, som Labka blev sat i rutinedrift på Mikrolaboratoriet ML på RH. Omkring 1986 var Vibeke blevet RH IT-chef, medens JUC havde Aksel Mygind som chef, bilag 15.
Situationen i Vejle var grundet ovennævnte forhold, kritisk
HP mini-computer kontra IBM-computer.
At det gik godt i Vejle Amt, dvs. tilbuddet blev accepteret, var at tilbuddet ”stod stærkt”, ikke mindst på grund af det kumulerede svarsystem (se indledning til tilbuddet vigtigt, BILAG 1), samt at ledelsen på Vejle sygehus/ Klinik Biokemisk afd. overlæge Ivan Brandslund stod ”helt” fast på, at Labka var det system, som skulle anskaffes til laboratorierne i amtet.
Om IT- laboratorie situationen på Rigshospitalet/ Centrallaboratoriet CL 3011.
På RH havde man i 1969 installeret et centralt mainframesystem CDC 3300. På dette system havde man blandt andet etableret et IT- lab-system baseret på hulkort og hulstrimmel fra nogle analysemaskiner på CL. CDC 3300 blev omkring 1985 betragtet som et gammelt/forældet system. Det var placeret i en separat bygning og forbundet med et specialkabel lagt under jorden til en hulkortlæser på CL i Centralkomplekset. En hulstrimmellæser var ligeledes etableret. IT-Labsystemet havde ingen online forbindelse til analyseinstrumenter og ingen realtids sammenkobling af rekvisitions- og analyse-resultatdata (bilag 6), men fungerede batchvis.
I starten af firserne var der anskaffet op mod 20 HP 9915, en lille avanceret programmerbar kalkulator, som kunne opkobles med instrumenter og lagre data/analyseresultater på bånd, som så kunne indlæses, et af gangen, på minidatamaten fra RC/ Nova, lokaliseret på CL, som derefter sendte analyseresultater til CDC 3300. HP 9915 blev hovedsagelig programmeret af laborant H.C. Nielsen, som også var en ”IT- begavelse”, og som senere blev programmør/udvikler mm. på Labka i Dansk Datalab. CL systemet håndterede ca. 700.000 analyseresultater årligt.
1. april 1985 lagdes laboratorierne på RH, CL, ML, og Finsen ”administrativt” sammen, nu benævnt KK, bilag 4.
Det fremgår heraf, at situationen omring IT var nærmest katastrofal, især med hensyn til understøttelse af CL, medens Labka på ML var blevet opdateret og havde fungeret ”optimalt” i 6 år, bilag 14 & 17.
For at se hele notat Bilag 4, klik her KJnotat/KJnotat1985
CYBER-problemet
I Bilag 4 er omtalt CYBER problemerne. CYBER var en ny CDC ”moderne” computer som skulle erstatte CDC 3300. Det gik ikke godt, problemer, problemer, hastigheden, Bilag 4. Dette blev måske den væsentligste årsag til ”reorganisering” af RH dataafdelingen. Fyring, ny chef, større bevillinger, Nyt IBM-mainframe system, voldsomme konsekvenser. Da databasen på CYBER-systemet, Bilag 13 Lab/Lab88, muligvis var problemet og konsekvenserne så voldsomme, har jeg skrevet lidt om netværksdatabaser.
Netværksdatabaser
Om Netværksdatabaser se Bilag 5. Klik Her Netdb/Netdb1980
Andre forhold
Overlæge Keld Jørgensen (KJ), som var ansvarlig for rutinedelen på CL, var grundet diverse IT-”skandaler” på den tid, skeptisk overfor realtidsløsninger. Han ønskede simple, pålidelige, gerne batchvise løsninger, som var robuste, sikre, ” til at overse”. Fx ville en realtidsløsning med ledninger ud til instrumenterne, og som indebar at alle analysedata kunne ”strande” i en central realtids baseret minicomputer, være risikabel.
Hvis et sådant system gik ned, ville Rigshospitalet, grundet mangel på analysevar, gå delvist i stå. Ansvarsmæssigt ville det være vanskeligt at placere et ansvar på en enkelt ingeniør fra Medicoteknisk afdeling og RH data afdelingen havde ingen ekspertise i dette område.
Ligeledes skønnedes det, at når de mange rekvisitioner og prøver ankom fra afdelingerne, indenfor en kort tidsperiode, ville det være vanskeligt at opdatere IT- systemet med de mange rekvisitionsinformationer hurtigt nok, i forhold til analyseprocessen.
Dette var nødvendigt såfremt realtids sammenkobling mellem rekvisitions og analysesvardata, med sikkerhedscheck, skulle foretages, ligesom det var nødvendigt, hvis analysebestillinger skulle sendes online betids til analyseinstrumenterne. (Problemstillingerne vedrørende disse forhold fremgår af Bilag 17.)
Den katastrofale situation vedrørende RH /CL IT i 1985 fremgår af bilag 4.
KJ ønskede en ”egen lokal” datamat på CL, en IBM/ S36, hvor man hurtigt kunne etablere en simpel batchvis nødløsning. Tilsvarende lokale løsninger var fx anvendt på Finsen (IBM/ S34) og i Roskilde fandtes en IBM 1130, hos overlæge Begtrup, en bekendt af KJ.
På denne tid blev de såkaldte 4. generationssprog omtalt, af nogen, som revolutionerende,
”ja programmører ville i fremtiden næsten blive arbejdsløse”, derfor måske bemærkningen om "ML systemet ikke skulle gentages", i bilag 4.
Dette forekom at være misvisende, systemet Labka var jo udviklet og indeholdt de netop fremkomne moderne ”Netværksdatabaser”, og realtids sammenkobling af informationer, Klik Her Bilag 5. Netdb/Netdb1980
Den såkaldte nødløsning på den nye mainframe blev først sat i drift i ca. 2-3 år senere i marts 1988, Laborator.
I samme Laborator, Bilag 13 spalte 4, Lab/Lab88 er omtalt, at man på sigt "i laboratoriet" via 4. generation programmel, skulle tilpasse systemet til "udviklingen" i laboratoriet. Dette var allerede indeholdt i Labka, kaldet RUCAT i 1986 Bilag 1.
Det Kumulerede svarsystem, et "gennembrud" på den tid, og RUCAT, var udviklet 1986 i Dansk Datalab af Colin Marquard og H.C. Nielsen, jævnfør Bilag 9. Kumfor/Kumfor87,
Hvad Kumuleret svar og RUCAT betød i praksis, forstås bedst ved at læse "Indledning til Tilbud" side 1 og 2 i Bilag 1
Endnu tidligere var et "tilbud" om yderligere oplysninger om IT-Labka systemet på ML mm., blevet sendt til direktionen, september 1985, fra Aksel Mygind. Men der var ingen interesse for disse tilbudte oplysninger. Hele Bilag 6 EPnotat/EPMygind.
Af bilagsoversigten med de korte kommentarer (listet i tidsrække følge 4..15), samt bilagene fremgår, At afd. KK ikke fik bevilget en egen IBM computer, men at der i stedet blev oprettet en ”ny” data-afdeling med en central IBM mainframe og ny IT chef Vibeke Høeg . For at se hele notatet vedrørende CL's ansøgning om IBM S/36, september 1985, se bilag 7, PDindka/PDindka1985
For at se orientering om hvornår den nye mainframe skulle komme, se Bilag 10, klik her Mains/Mains87
Om kapaciteten på Labka systemet set i relation til kravene på KK
I marts 1986 blev det 3. Labka system sat i rutinedrift på Centralsygehuset i Slagelse og i september 1986 blev det 4. Labka system sat i rutinedrift på Centrallaserettet i Karlskrona.
Karlskrona systemet kendte man til på RH. Fx da Karlskrona tilbuddet i 1985/86 skulle skrives, bad JUC RH om en generel tilladelse til at bruge den på RH udviklede HP1000/Labka kode. En sådan tilladelse blev givet, men kun til brug på Karlskrona Centrallasaret. Senere blev forholdene undersøgt af juridisk afdeling i IDA, som kom med et notat, som tilkendegav, at JUC kunne bruge den af JUC på RH udviklede kildetekst ”kommercielt”.
På Karlskrona systemet, som også tog sig af prøver fra ”praktiserende læger/ lægestationer”, var der 30 terminaler og den nye HP1000 A900. en ny model fra 1983, som havde en hastighed 6 gange hurtigere i forhold til den CPU, som var installeret på ML i 1979, og som kunne understøtte en produktion på 2,5 til 3 mio. analyser per år, væsentligt mere end hele afd. KK (CL, Ml, Finsen) produktionen.
Et sådant system blev ”tilbudt” RH/Vibeke Høeg, august 1987, bilag 11. TIV/TIV87
Et sidste forsøg på at få Labka på RH afdeling KK, var en skrivelse til Prof. John Philip, også indeholdende en status for Labka, Bilag 14 JPIF/JPIF87
Chefen for klin. Kem. afd. i Karlskrona var overlæge Ole Saxtrup, som havde været ansat på RH og kendte Labka, og cand. scient. Niels Jørgen Christen på Århus Amtssygehus, hvor det første ”eksterne” HP 1000/Labka system blev installeret i 1984 og sat i rutinedrift i januar 1985. I øvrigt med den klausul at sygehuset havde fuld adgang og brug af kildeteksten på sygehuset, såfremt supporten fra DDL ikke var ”rimelig”.
At systemet var fremtidssikret ses af, at et system i Ålborg med en opdateret CPU HP 1000 A990, blev installeret i 1991 dækkende 4 sygehuse, med 64 skærmterminaler 112 indgange, og en produktion, målt i 2005, på 6 mio. svar årligt. Yderligere blev Labka/HP1000 i Ålborg i 1998 udvidet med Labka Sygehus-pakken (LSP), således kunne HP 1000 via en fontend-controller, en IBM-OS/2 pc, samtidig understøtte 2000 pc'er med 5500 brugere på sygehusenes afdelinger i amtet, se LSP ” Labka - DDHFwiki”
Generelt om forløbet
Det begyndte med et dårligt fungerende gammelt CDC 3300/ CYBER anlæg Bilag 4, samt et ønske fra KJ om et lokalt IBM anlæg IBM S/36, som en ’’nød løsning’’, en løsning, som blev støttet af overlægerne på afdeling CL og Finsen bilag 7.
Af bilag 14 fremgår at hverken Vibeke Høeg eller det ledende personale på afdeling KK eller personalet på KK blev indsat i eller fik fremvist Labka systemets funktioner mm. fx på afdeling ML 4051, selv om det blev tilbudt fx bilag 6.
Forløbet omfattede følgende 4 ’’interessenter’’
Når et IT-system skulle udvikles/ installeres / implementeres, afhang det i 80'erne i meget høj grad af de tekniske forhold, men også meget af så meget andet. Derfor kan det som her være interessant at se på ”interessenterne”
1: Medicoteknisk afd. og i den tidlige fase afd. ML’s chef, overlæge Henrik Olesen. (Afd. ML blev ”underlagt” afd. KK i 1985.) Denne gruppe 1, anbefalede HP 1000/Labka systemet, bilag 6.
2: Afd. KK, fra 1985 indeholdende afd. CL, ML, Finsen. CL sektionen var langt den største, med overlæge KJ som chef for rutinedelen, professoren m.fl. Bilag 7. Forholdene på afd. CL er omtalt tidligere. Denne gruppe anbefalede ikke HP1000/Labka systemet.
3: RH’s Dataafdeling med, fra ca. 1985/86 Vibeke Høeg som helt ny IT-Chef chef. Vibeke Høeg fik store bevillinger til nyt central IBM mainframe system mm. Der var på RH tale om forskellige personer/ ”kemier”, fx en ingeniør/JUC medicoteknisk afd., en nørd, som gennem mange år var opdraget i et kreativt udviklingsmiljø, bilag 16 og Vibeke Høeg, en nyansat globalist med administrationserfaring, med organisations ”talent”, Bilag 8. Refdu/Refdu86 En ”stærk”,” kvinde med en ”horisont”, som også omfattede besættelse fra Dannerhuset og den omfattende feministiske aktive bevægelse.
Forskellen mellem JUC og Vibekes ”kemi” havde ingen direkte indflydelse. JUC, som havde delt kontor med KJ, havde trods rygter om Vibeke, egne planer om tilfældigt at ”tackle” Vibeke i RH-kantinen og få talt med hende, om muligt påvirke hende, men det blev aldrig til noget, ingen direkte kommunikation. Væsentlig officiel kommunikation vedrørende Labka systemet foregik på læge eller chef niveau. Det var i 80’erne.
4: IBM, den velrenommerede leverandør af mainframe systemer. IBM stod omkring 1985, ved indførelse af det centrale system på RH, stærkt og ”kunne” støtte Vibeke Høeg. Allerede omkring 1973 var en IBM-salgschef på besøg på RH afd. CL, hvor han prøvede at fortælle den nyansatte ing. JUC, at IBM System 7 computeren, var den rigtige computer at satse på til laboratoriebrug. Det var JUC noget i tvivl om, og tog derfor på besøg hos KBH amts sygevæsen for at få rådgivning. Her havde de et IBM 1800 anlæg, et stort dyrt proces computersystem og en gruppe på 3 ingeniører, som beskæftigede sig med laboratorie-IT.
De fortalte, at IBM system 7, ”det var da ikke noget, den havde ikke engang noget operativsystem”. Det vidste JUC ikke rigtig hvad var. På det tidspunkt havde JUC kun hardware erfaring (fra Christian Rovsing, bilag 16 JUCC/JUCC57).
Proceduren for at udvikle et program til system 7 var en tur til DTU i Lundtofte, hvor der var et IBM anlæg, dernæst, fx ”10 step to make your Fortran program”, på hulkort. Så det blev i stedet til andre opgaver på CL. Fx en automatisk analysemaskine kaldet CAMS’en, på en lille gammel 16 K. HP 2114 minicomputer.
At HP 1000/ Labka ikke kom i betragtning på RH på den tid skyldtes formentlig oplægget fra afdeling CL, og Finsen, store bevillinger til det nye centrale IBM-mainframe anlæg, og den rådgivning, som fulgte med fra IBM siden, samt en nyansat globalist, hvis kendskab til IT-laboratorie systemer var meget begrænset.
Efter at HP1000/Labka var blevet en succes på RH i Sydfløjen, var ledelsen på RH meget velvilligt indstillet og bevilgede ca. 1983 en opdatering til den helt nye model HP 1000 A serien, som netop var kommet, med større diske, mag-tape og hvad det var særlig vigtigt, det nye RTE A operativsystem. Denne opdatering var særlig vigtig for de næste års videreudvikling af HP 1000/ Labka systemet.
En opdatering, som også KJ gik ind for i den såkaldte datagruppe. KJ, som også JUC respekterede og så op til som den kloge, vidende, ansvarlige chef han var, og som JUC havde et virkeligt godt forhold til. KJ havde sine gode grunde i sin tid. Fx bekymringer baseret på it-erfaringer på RH og andre steder, samt sikkerhedsbetragtninger.
Afsluttende bemærkninger
Hvordan det gik sådan, at man nedlukkede Labka på ML Bilag12 Afvik/Afvik87, og ikke overførte det til CL/KK, kan man måske få et bedre indblik i, ved at læse de vedlagte bilag.
At det gik så godt ”generelt’’ med Labka, især i opstartsfasen, skyldtes Aksel Mygind, overlægen på ML Henrik Olesen, Inge Ibsen og personalet på ML, overlæge Kjeld Jørgensen, Niels Jørgen Christensen på Århus Amtssygehus, Ole Saxtrup i Karlskrona, Ivan Brandslund i Vejle Amt mm., men først og fremmest, det fantastiske kreative ”committede” personale i det lille Dansk Datalab.
De sidste Labka systemer på HP 1000 blev nedlagt i 2011, efter en aktiv periode på 32 år.
Labka II, som blev efterfølgeren for Labka, blev installeret på Rigshospitalet mm. omkring år 2008.
Bilagsoversigt med korte kommentarer. Hvis du vil finde og læse flere bilag så se her.
Flere af bilagene er i undersider og fås frem ved at klikke på det tilsvarende "link" i teksten. En del af de første 'et siders bilag (fx bilag 1 til 4), er dog vist som billeder ved teksten.
Vil du læse et bestemt bilag kan du se og finde det i nedenstående liste.
En stor del af bilagene fandtes kun på "gammelt" papir og er skannet ind, hvilket har givet "formatændringer".
Bilag 1 til 4 findes øverst på siden, Bilag 4 til 17 som underside-bilag. Bilag 4 til 15, er listet i tidsrækkefølge.
Bilag Nr.
1: Tilbud/ Indledning, til Vejle Amt på Labka til 4 sygehuse. Bilaget viser status for Labka på det pågældende tidspunkt 1988. Særlig vigtigt er beskrivelsen af det kumulerede svar og hvorledes det eliminerede de mange manuelle overførsler af analysevar og dermed de mange overførselsfejl. (Se forsiden.)
2: Billede fra afdeling GN Rigshospitalet. Labka betjente alle børneafdelingerne i RH-sydfløjen. GN, med de mange præmature børn, det var en særlig vigtig bruger. Labka blev implementeret samme år, som GN flyttede ind i 1979. (Noget senere fik GN en egen skærm til Labka, et kabel blev trukket gennem bygningen fra 4 sal. (Se forsiden.)
3: Labka referenceliste, 50 sygehuse, og eksempel på kumuleret udskrift af svar fra 1988, det første af sin ”art” jævnfør bilag 1. (Se forsiden.)
4: 24. juni 85: KJ’s notat til Dataudvalget. Nødløsning,. "Ønske" om IBM system. Sammenlægning af CL, ML og Finsen i KK. Behandler den katastrofale daværende IT-situation, og ønsket om at få en egen IBM datamat, samt KJ’s opfattelse om hvorledes laboratorie personalet bør involveres i IT løsninger. KJnotat/KJnotat1985
5: Netværksdatabase notat. Angiver (måske) årsagen til den ”mislykkede” CYBER løsning, samt noget om, IT-”tilstanden/ udviklingen” på daværende tidspunkt. Netdb/Netdb1980
6: 19. september 85: Skrivelse til direktionen fra Teknisk chef Aksel Mygind med notat af JUC. Teknisk/medicoteknisk afdelings opfattelse af Labka, som på dette tidspunkt havde fungeret i 6 år, som Realtidsløsning. En langt bedre /avanceret løsning end den batchorientrede løsning, som der ”sigtes” mod af KK. Der tilbydes en yderligere redegørelse for argumentationen. EPnotat/EPMygind
7: 25. september 85: Indkaldelse, møde i det permanente dataudvalg. Langsigtet plan. Vedhæftet fra 10. september 85, samt om en ansøgning, IBM S/36 (900.000kr.), med redegørelse fra CL 20?/23. september 85. CL ledelsen anbefaler en lokal ”egen” IBM 36 løsning som nødløsning/batch løsning.
I bilag 4 var Labka løsningen på afd. ML, som KK ikke havde sat sig ind, allerede tidligere, omtalt som noget man ”ikke skulle gentage”. "Ansøgningen" her var underskrevet af det ledende lægelige personale. PDindka/PDindka1985
8: 10. juli 86: Udpluk af referat, Databruger Udvalg . Organisation mm. Bilaget viser, hvorledes den ny ansatte IT-chef Vibeke Høeg sætter gang i den ny organisation mm.
Vibeke, som var generalist, får IKKE (jævnfør bilag 14) en ”introduktion /fremvisning” mm. af afd ML’s Labka system, selv om det på dette tidspunkt fungerer på 4 hospitals laboratorier, men henholdt sig ”formentlig” til afd. KK’s ”opfattelse. (bilag7), samt rådgivning fra IBM. Refdu/Refdu86
9: 2.februar 87: Kumuleret svarudskift orientering. Kumulerede svar (realtids løsning) som vist i bilag 3, betragtedes som en ”gamechanger” på dette tidspunkt, endvidere omtalen af RUCAT, jævnfør bilag 1. Se også Orienteringen Kumfor/Kumfor87
10: 13. februar 87: Claus Røder, orientering om ny datamaskine til dataafdelingen, KlaR/KlaR87
11: 18. august 87: "Tilbud" på Labka til IT-chef Vibeke Høeg. Et af de sidste forsøg fra Medicoteknisk afd. mm. på at informere om, at Labka kunne implementeres og håndtere laboratorierne på afd. KK. Men der kom ikke en accept eller ”svar”. TIV/TIV87
12: 12. september 87: Om afvikling af Labka/JUC. Afvik/Afvik87
13: 29. oktober 87: Laborator, orientering til laboratoriet om at det nye datasystem , ”nødløsning” til KK, forventes marts 1988, Lab/Lab88
14: 14. december 87: Brev til John Phillip. Et sidste forsøg for at få Labka på KK. Det Kumulerede svar og realtidsløsningen antoges at give så mange forbedringer, jævnfør Indledning til Tilbud bilag 1, at der derfor ”måtte” være en ”chance”. , JPIF/JPIF87
15: 4. juli 88 : Tak og ros til Teknisk chef Aksel Mygind MYGI/MYGI89
16: Beskrivelse af JUC projekter på RH mm. JUC CV. JUCC/JUCC57
17: 1983: Beskrivelse af Labka systemet, til Clinical Laborarory Automation / New York På dette tidspunkt var navnet på Labka, "RCLIS”. Artiklen blev, som det fremgår, accepteret, men forlaget i New York gik siden ned, så publikationen kom ikke ud. ART/ART83