GIER/Spænding

Spændinger

Gier var bygget med de dengang ganske nye transistorer. Strømforbruget var derfor væsentlig mindre end i forgængeren Dask. Alle spændinger (jævnstrøm) var regulerede med en nøjagtighed på 1% medens alle kredsløb i Gier var dimensionerede med en tolerance på 10%. Der var således en god margin for de støjspændinger som uværgerlig opstod rundt om i maskinen. Resultatet var som planlagt en meget driftsikker maskine.

Strømforsyningen leverer følgende spændinger:

• GIER/Spænding/+24V
• GIER/Spænding/+10.5V
• GIER/Spænding/+4.5V
• GIER/Spænding/+1.5V
• GIER/Spænding/0V
• GIER/Spænding/-1.5V
• GIER/Spænding/-3V
• GIER/Spænding/-4.5V
• GIER/Spænding/-7.5V
• GIER/Spænding/-13.5V
• GIER/Spænding/-16V
• GIER/Spænding/-31.5V
• GIER/Spænding/-40V

Årsagen til at der fandtes så mange forskellige spændinger er, at transistorerne var ret dyre i 1960 (o. 10 kr). Ved at bruge mange spændinger kunne man optimere de logiske kredsløb og bruge færre transistorer. Med små spændingsdifferencer kunne man desuden øge kredsenes hastighed, idet indsvingningstiden for et skift mellem 0 og 1 blev meget kort.

Fil:Mangler pt

Alle spændingerne var kortslutningssikre idet en elektronisk overvågning slukkede for strømmen når den overskred en fastsat grænseværdi. Jeg husker hvordan ing. Worsøe demonstrerede dette på prototypen ved at jage en skruetrækker ind i forsyningsskinnerne. Han gjorde det dog kun sålænge der ikke var andre kredsløb monteret i stellet. Man kan aldrig vide hvordan sådanne kraftige kortslutningsstrømme påvirker resten.

Vi var derfor noget betænkelige når vores direktør Bech begejstret demonstrerede dette for besøgende. Det gav jo en meget flot gnist og et pænt brag når kontaktoren slog fra. Det endte dog med at vi måtte forbyde denne spøg efterhånden som maskinen blev fyldt op med kredsløbskort.