Monster (grafikprogram)

Projektpræsentation af Spreckelsens triumfbue i Paris. Tegningen blev udført for ingeniøren på projektet, Erik Reitzel på en Apple II med Monster i 1982

EDB-programmet Monster er et program til to- og tredimensionelt design. Det blev udviklet af arkitekten Per Jacobi og taget i anvendelse på NEUCC, det regionale edb-center under Danmarks Tekniske Højskole. Programmet sigtede i første omgang mod at give de arkitektstuderende ved Kunstakademiet muligheder for at udvikle, afprøve og gengive projekter og modeller. I 1976 blev programmet alment tilgængeligt på DTH og viste sig anvendeligt ikke blot for arkitekter, men også for kemikere, hydraulikere, geografer, vejingeniører m.fl.

Programmets navn, Monster, spiller på kombinationen MONo og STEReo og beskriver altså en af dets væsentlige egenskaber: det kan fremstille tegninger af tredimensionale figurer i to perspektivtegningstyper.

Oprindelse

Design systemet på IBM 2250 - NEUCC

Inspirationen til Monster kan spores tilbage til 1965, da Per Jacobi deltog i et projekt til en nordisk idé-konkurrence, der arbejdede på en plan for bebygning af Vestamager med små bysamfund af klyngehuse. Designet krævede at mange modulære bygninger blev sat sammen på forskellige måder. Til dette blev der udviklet et program i Fortran IV på NEUCC's IBM 7090 til design af grundplanerne, og et som gennemgik permutationerne for sammensætningen.

Denne idé om at bruge databehandling til arkitekturtegninger blev forfulgt i 1969-72, da Per Jacobi arbejdede på en opgave som en del af hans kandidatstipendie: "Studium af anvendelsesmuligheder for databehandling inden for arkitektur og byplanlægning". Her videreudviklede han programmet fra konkurrencen til et generelt program, som kunne bruges uden viden om programmering.

NEUCC ville gerne markere sig med grafisk databehandling og opstillede en grafisk terminal, IBM 2250, med lyspen i begyndelsen af halvfjerdserne. Designsystemet på IBM 2250 virkede ved, at det viste en matrice af punkter. Man kunne tegne simple 2D-figurer ved at røre punkterne med en lyspen. Disse kunne gemmes i computerens lager og sættes sammen til mere komplekse former. Derefter kunne man angive størrelsen og orienteringen af formen for så at fremstille en 3D-tegning.

IBM 2250 terminalen var særdeles kostbar at leje, og blev taget ned igen efter to års prøvetid. Istedet kom der Tektronix terminaler. Dette betød, at designsystemet måtte skrives om til ikke at bruge lyspen. Figurerne blev istedet defineret med tekst-baseret input. Monster, som det nu hed, var klar til brug i 1976.

Mikro-Monster på Apple II

I udgangen af 70'erne blev Monster porteret til andre maskin-arkitekturer og installeret på en række EDB-centre. Bla. RECAU, Danmarks Geologiske Undersøgelser og på Danmarks Radio.

I begyndelsen af 80'erne havde mikrodatamater gennemgået en udvikling, så de havde kapacitet til Monster. Programmet blev skrevet om i Pascal til Apple II med CP/M-kort og senere til MS-DOS. Derudover blev Monster introduceret til Supermax i april 1986.

Tegning af huset

Virkemåde

Man tegner med Monster ved at definere individuelle elementer, som man derefter kombinerer, placerer, skalerer og drejer. Nedenstående eksempel definerer et hus med dør, vindue og to trekantede vinduer i taget.

(*-------*)
(*  HUS  *)
(*-------*)

    FIGUR   Start definition af figurer

    FIRKANT:= <0,0 1,0 1,1 0,1 0,0>;
    TREKANT:= <0,0 1,0 0.5,1 0,0>;

    HUS:= <FAKTOR(5,3):FIRKANT
           FAKTOR(1,2):FLYT(1):FIRKANT
           FLYT(3,1):FIRKANT
           FLYT(0,3):FAKTOR(5,2):FIRKANT
           FLYT(1,3.5):TREKANT
           FLYT(3,3.5):TREKANT
           FLYT(2,5):FIRKANT>;
    BILLED    Skift til billedefremstilling
    TEGN: HUS;   Tegn huset-definitionen

Stereoperspektiv

3D-figurer kan betragtes fra et hvilket som helst punkt ved at oplyse ØJEPUNKT og SIGTEPUNKT i samme koordinatenheder, som figuren er defineret i. Man kan også fremstille en stereotegning ved at sætte artskoden til STEREO. Dermed fremstilles to tegninger ved siden af hinanden, hvor øjepunktet er forskudt. 3D-effekten kræver, at betragteren benytter stereobriller således at man ser på den ene afbildning med det ene øje og den anden med det andet.

Stereotegning af terning

Bogen om Monster

Mikrodatamaten som tegneredskab : bogen om Monster blev til, fordi Per havde mødt Niels Borgen, søn af ejeren af Borgens forlag, og fik det forslag at skrive en bog. Det blev til et samarbejde mellem Merete Barker, Per Jacobi og Ulrik Zimmermann.

Merete Barker er en kunstmaler, som blev tilknyttet Datalogilaboratoriet på Arkitektskolens Institut for Byggeteknik i 1976. Hun begyndte at lave tre-dimensionelle skulpturer og fandt Monster velegnet til dette formål. Hendes eksperimenter med grafisk databehandling var et pionerarbejde, og erfaringerne blev opsummeret i bogen.

Ulrik Zimmermann er ingeniør og udviklede en ny udgave af Monster i Pascal til mikrodatamater. Hans bidrag til bogen var beskrivelse af programmets syntaks og teoretiske baggrund.

ISBN: 87-418-5528-0

Bogen er bemærkelsesværdig ved, at kombinere en oversigt over grafisk databehandling i kunsthistorisk perspektiv, computergrafikteori og en brugervejledning i Monster. Det betød, at den blev klassificeret i kategorien Kunsthåndværk istedet for EDB på de danske biblioteker.

Eksempler på anvendelser

Vejprojektering

Belysning af de landskabelige konsekvenser af en skitseret vejføring nord om Rønde by på Djursland. Dette blev udført med SYMAP og Monster på NEUCC's IBM 3033.

Glasuld-baserede sandwichkonstruktioner

Superfos Glasuld udskrev i september 1978 en idékonkurrence om anvendelse af et nyt byggemateriale. Andenpræmien, som beskriver brugen af materialet til hvælvede tagkonstruktioner, blev illustreret med Monster.

Kunst

Merete Barker fremstillede tre billedserier - Datalandskab I & II, samt Kubespil med Monster. Derudover har Monster også været brugt til undervisning i skulpturelle objekter på Kunstakademiets Billedhuggerskole.

Animation med Monster i DR i efteråret 1980

Danmarks Radio

Her blev det anvendt til forskellige formål. Mest til scenografi, hvor programmet blev brugt til at fremstille perspektiv-tegninger af tænkte dekorationer. Scenografen kunne få sikkerhed for at den planlagte dekoration ville tage sig ud, som han forestiller sig, og se hvordan kamerabillederne vil blive. Derudover blev der også udført et forsøgsprojekt med computergenereret animation i efteråret 1980 til programmet Hit med TV-værten Jørgen de Mylius. Dette er sandsynligvis den første computergrafiksekvens til underholdningsbrug i dansk TV.

Triumfbuen ved La Défense, Paris

Efter et dansk konsortium vandt opgaven med at bygge et kommunikationscenter i 1982 blev planlægningen af konstruktionstrinene udført over et halvt år vha. Monster.

Slagteknive ved Raadvad Knivefabrik

Monster blev brugt til at visualisere fra forskellige synsvinkler, hvordan et skjold på slagteknive ville se ud.

Kronborg festspil

For at forhindre, at festspillene i 1985 evt. skulle drukne i regn, blev der konstrueret et telt, som kunne huse skuespil og publikum. Erik Reitzel stod for teltets konstruktive udformning og anvendte programmet til at illustrere sine forslag.

Boligbebyggelse ved Hastrup Vest ved Køge

Visualisering af at skitseforslag til en bebyggelse på 400 boliger.

Indflydelse og varighed

Det lykkedes aldrig at få gjort arkitekter interesserede i Monster. Der var lidt mere interesse hos ingeniører - stort set ingen andre anvendte det til arbejdsbrug. Danmarks Radio var den eneste virksomhed, som købte Monster-programmet. Alle andre kunder fik tegninger udført som konsulent-arbejde af Per Jacobi indtil omkring 1987, hvor nye potentielle kunder foretrak standard-produkter som f.eks. Autocad og Uniras.

Mere information

• Merete Barker i Dansk Nutidskunst nr. 24
• Norsk Mikrodata nr. 7, 1983]
• Mikrodatamaten som tegneredskab : bogen om Monster
• Alt om Data, oktober 1984
• Bitarkivet

---