Q1 Microlite

Dette er en alt-i-én personlig computer til dataindtastning, tekstbehandling og interaktiv programmering i PL/I. Datamuseets Microlite blev lanceret omkring 1980 som tredje generation af Q1 linjen. Den blev solgt af JDC Data A/S i Vejle til brug for deres batch-faktureringssystem (Q1-systemet).

Dette er historien om Q1 Corporation. En virksomhed, der ville lave en højteknologisk skrivemaskine, og holdt fast i ideen med at udskrivningen bedst foregår foran brugeren lige over tasterne. Så meget, at de valgte et dyrt plasma display istedet for en CRT for at have plads til printeren i kabinettet. De forbedrede skrivemaskinen så meget over tre produktgenerationer, at de endte med en generel kontorcomputer, der landede i en blindgyde.

Historie

For at forstå hvorfor Q1 Corporation lancerede en proprietær computer i en skov af mere fleksible CP/M systemer, skal man kigge tilbage på den første generation Q1. Den blev lanceret i december 1972, og var det første system med en Intel 8008 CPU til generel kontorautomatisering. Firmaet kunne dermed prale med at have skabt den første personlige computer med en mikroprocessor - ved at komme senere end Datapoint 2200. Q1 var udformet som en skrivemaskine med diskettedrev. Der var et display på enkelt linje med 80 tegn. Salgsargumentet var at breve ofte blev skrevet om igen og igen på mekaniske skrivemaskiner med få ændringer. Ofte var det standardbreve hvor kun modtageren og datoen blev ændret. Med en Q1 skrivemaskine kunne sekretæren hente et brev ind fra disketten, gå det igennem linje for linje på displayet og derefter printe det ud. Det var mulighed for at lave egne programmer i PL/I som blev udført af en fortolker. Det er muligheden for at kunne programmere, der gør den til mere end et elektronisk instrument. Derudover var der et simpelt program til kartoteksopdatering.

Den næste generation kom i 1974 og hed Q1/Lite. Den havde en Intel 8080 CPU (senere Z80). Nu begyndte det at ligne en desktop computer med et egentligt kabinet. Et-linje displayet var blevet til 12 linjer á 40 kolonner. Der var stadigvæk mulighed for en printer i kabinettet, men man kunne også få den som en separat enhed. Flere maskiner kunne dermed dele printer og harddisk via en multiplexer.

Tredje generation fik et plasmadisplay på 24x80 tegn. Det indbyggede programmeringssprog er stadigvæk PL/I, men nu kan man også få COBOL og CP/M.

Første generation Q1 med diskettedrev under bordpladen
Q1/Lite med printer og 5.25" disketter
Q1 Microlite reklame, 1980
Q1 Microlite - Bagside med to parallelle og en seriel port
Tastatur (ikke rengjort)
Model og serienr.

Operativsystem

Denne computer drives af Resident Operating System (ROS), som navnet antyder ligger i ROM. Det består af 3 komponenter: Console (I/O til skærm og printer), Disk (til læsning/skrivning på disketter og harddisk), og Interpreter (en PL/I fortolker). Til interaktiv brug arbejder man altså direkte i et programmeringssprog. Interpreter kan fjernes hvis man altid skal starte direkte op i en specifik applikation.

Det er ikke muligt at angive hvilket drev man vil lægge sin fil på. Der skal angives et antal spor og en record-størrelse, og filen oprettes på drev 1 eller 2 alt efter hvor der er plads. Alle filer skal have en record-størrelse. F.eks. skal PL/I kildetekst have en størrelse på 80 bytes. Kataloget over filer på disketterne er i en fil ved navn INDEX.

Andre computerarkitekturer opererer med en fast sektorstørrelse på disketten såsom 128, 256, 512 bytes mv. På Q1 disketter bruges record-størrelsen^[1].

Kommandoer: DISK INIT - Kopierer INDEX filen fra drev 1 til drev 2. Dvs. formatterer disketten i drev 2 og føjer den til som forlængelse af drev 1.; DISK COPY - Kopierer alle filerne fra drev 1 til drev 2.; DISK ALLOCATE tracks filnavn - Allokerer plads til en fil. Tracks er antallet af spor der skal allokeres. Programmet vil spørge om record-størrelse.; DISK ALLOCATE 0 filnavn - Sletter en fil; DISK RENAME fil1 fil2 - Omdøber fil fra fil1 til fil2.; PRINT file - Udskriver en fil. PRINT INDEX udskriver filkataloget på printeren.; EDIT - Starter editoren.; SORT fil1 fil2 - Sorterer fil1 og skriver resultatet til fil2.; SELECT fil1 fil2 - Interaktiv kommando til at udvælge records fra fil1. Resultatet skrives til fil2.; JOIN fil1 fil2 - Tilføjer fil2 til fil1.; ALIST fil - Udskriver filen i hexadecimalt format.; COMPARE fil1 fil2 - Sammenligner to filer.; FORM layout datafil - Redigering af records i en datafil. layout definerer ledetekster og datastrukteren.; TRACE fil - Til debugging af programmet i fil.

Teksteditor

Teksteditoren var designet til at virke med et display på en enkelt linje. Man skriver EDIT filnavn, og den første linje af indholdet bliver vist. Man bruger de vandrette pile-taster til at flytte markøren til det sted man vil lave en ændring. TAB og tilbage-TAB hopper til næste/forrige tab-position. Return-tasten skifter til næste linje i dokumentet. Når bunden er nået hoppes til første linje. På Lite-modellerne flytter de lodrette pile-taster markøren på skærmen en linje ned eller op. Der er en del funktionstaster: F1 sletter linjen; F2 starter indsæt-tilstand; F3 og F4 er søgning; F6 skifter til forrige linje; F7 afslutter editoren; og F8 går til første linje.

Printer og composer

Printeren er oprindeligt en Diablo HyType II model 1345A og kan printe 45 tegn i sekundet i maskinskrivningskvalitet. Ifølge Q1 Corporation var det den bedste udskrivningskvalitet på markedet. Den blev normalt leveret til at tage enkeltark, og udstyr til endeløse baner som vist på billedet var ekstra. Den kan ikke skrive proportionalskrift. 'W' har samme bredde som 'l'. Ikke desto mindre blev Q1 solgt på at kunne printe lige højremargen. Der var et 'composer' program, som kunne flytte vognen 1/120 af en tomme, og dermed sætte mere afstand ind mellem ord og bogstaver. Desværre er der ingen manual, så det vides ikke om der også var formatteringskommandoer.

Floppy disk

Q1 var meget tidligt ude med floppy disks.

IBM lancerede 8" floppy disks i 1971 men det tog fem år før de første single-chip floppy-disk controllere kom på markedet, så Q1 lavede deres egen, der hardwaremæssigt stort set kun består af et skifteregister, som CPU'en læser og skriver.

Q1 anvendte ikke det af IBM i GA21-9182 foreskrevne format, men opfandt deres eget specielle diskformat:

En fil tildeles et antal spor på disketten og disse formatteres med sektorer i filens recordlængde.

Det første spor er kataloget, med recordlængde 40.

Programmer ser ud til at bruge recordlængde 255, som muligvis er den maksimale.

Værktøjer til dekodning af Q1 disketter fra "flux-filer" findes i vores FloppyTools github projekt.

Mere information

↑ ROS User's Manual, side 13

[1] ROS User's Manual, side 13

[1]