RC890

Fra DDHFwiki
Spring til navigation Spring til søgning
RC890 cluster control unit

Lanceret i slutningen af 1983, RC890 er en terminalkoncentrator til RC855 og senere også RC45 terminaler. Disse blev koblet til koncentratoren via RcCircuit, som var et fælles kabel op til 32 terminaler blev forbundet til og dermed delte en transmissionslinje. RcCircuit kablet bestod af to twisted-pair forbindelser, hvor de to sæt ledninger blev anvendt henholdsvis tegn- og blokorienterede protokoller (f.eks. 3270).

På den anden side af RC890 var der mulighed for at forbinde den til en eller to værtscomputere, såsom en RC8000 eller en IBM mainframe.

Hvis man havde brug for også at lave noget lokalt arbejde, som f.eks. tekstbehandling, var det muligt at udskifte RC890'eren med en RC39 og et RC3931 kort.

RC891

I 1986 blev produktet udvidet til også at have stik til RcMikronet, og kunne fungere som en terminalserver, således at brugeren kunne vælge fra en liste hvilken værtsmaskine han/hun ville arbejde på. Dette gjorde det også muligt at koble en RC Partner på som terminal.

Regnecentralen anvendte samme kabinet til disse som til RC Partner.

Mere information