TI SR-52

SR-52 var den første programmerbare lommeregner fra Texas Instruments (TI), der havde en indbygget magnetkortlæser. Denne funktion gjorde det muligt for forskere, ingeniører og økonomer at gemme og indlæse komplekse programmer på små magnetiske strimler. Den blev lanceret i efteråret 1975 og repræsenterer et vigtigt skridt på vejen mod de moderne grafiske og programmerbare lommeregnere, vi kender i dag.
Lommeregneren var designet til at konkurrere direkte med den populære HP-65 fra Hewlett-Packard, men den kostede under det halve af sin konkurrent ved udgivelsen.
Bogstaverne "SR" står for Slide Rule. Det skulle signalere at den var beregnet til videnskabeligt brug - altså kunder som brugte regnestokke. Det var ikke længere nødvendigt da den blev efterfulgt af TI-59 i 1977.