BESK

Fra DDHFwiki
Spring til navigation Spring til søgning
BESK hovedpanel

BESK var den første svenske datamaskine, udviklet og bygget i Stockholm i første halvdel af 1950-erne. Den var forbillede for DASK derved, at Regnecentralen lånte tegninger og diagrammer til BESK før bygningen af DASK. Se i øvrigt den engelske Wikipedia-artikel om BESK.

Forhistorie

I 1948 oprettedes Matematikmaskinnämnden, som fik til opgave at tilfredsstille behovet for matematikmaskiner i Sverige. Matematikmaskinnåmndens Arbetsgrupp byggede først en relæregnemaskine BARK — Binär automatisk reläkalkylator — som blev færdig i januar 1950. Efter knapt fem års drift blev den demonteret i efteråret 1955 som værende forældet. BESK, der blev færdig i november 1953, havde gjort driften af BARK urentabel.

Anvendelse

BESK blev anvendt af det svenske forsvar, af industrien og af videnskabelige institutioner. Ifølge fodnoten på side 466 i denne artikel i Bell System Technical Journal præsenterede Neovius et resultat af en simulering udført på BESK på ITC1 konferencen i København i juni 1955. Problemet er matematisk besværligt (se artiklen) men utroligt vigtigt for dimensioneringen af linjer mellem automatiske telefoncentraler. BESK simulerede 262.144 (= 2^18) opkald hvor typiske manuelle eller hulkort baserede simuleringer kun omfattede 3.000-10.000 opkald.

Arkitektur

En CPU-instruktion bestod af 20 bit, opsat på følgende måde:

 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20
   «----------------------»    «---» «------------»
           adresse         modifikation   operation  

Bit 1 og 13 bruges ikke. Modifikationsbitten, nr. 14, angiver rydning af akkumulatoren før operationen. Nr. 15 angiver lange eller korte ord i operationen. De fem bit sat af til operationer giver 32 muligheder. Heraf blev 20 brugt til operationer såsom: Addition, subtraktion, skrivning til hukommelse, skrivning til multiplikationsregister, multiplikation, afrundet multiplikation, venstre- og højre skift, betinget hop, input af ord fra hulstrimmel, output af symbol til skriver.

Ordlængden i BESK var 40 bit, hvilket gav plads til to én-adresseordrer. Besk var udstyret med en mekanisme til indtastning af symboler fra 5-huls hulbånd. Det elementære input-rækkefølge har den effekt, at ét ord læses fra båndet til lagerplads n. Det må dog bemærkes, at kun fire af båndets fem hulpositioner er brugt. Altså ét ord svarer til 10 positioner på båndet. I kodningen havde man ønsket at opretholde en tæt forbindelse mellem den interne og den eksterne kode. Derfor har man været nødt til at arbejde med et hexadecimalt talsystem, svarende til de fire hulpositioner på båndet.

Kilder