Sperry Univac

Remington Rand var den oprindelige producent af UNIVAC computere, som Sperry Corporation opkøbte i 1956. Virksomheden var et konglomerat og Univac blev en division. Selvom Sperry havde opkøbt Remington Rand var de stadigvæk i Danmark i begyndelsen af 60erne under deres respektive oprindelige firmanavne. Sperry solgte gyroskoper og radarer til skibe. Remington Rand markedsførte elektriske barbermaskiner. I 1962 valgte Remington Rand A/S at åbne et kontor for salg af Univac på Falkoner Allé 7 ved siden af Rialto bygningen mens den blev opført.
De første salg
SAS har tegnede kontrakt med Sperry Rand Corporation i 1966 om installering af to Univac 494 EDB-anlæg til SASCO centeret. Den type blev kaldt realtids-computere. Det betød ikke andet end at de var interaktive. Den kunne reagere på indtastninger fra brugerne, og ikke via hulstrimmel. Sperry Rand Danmark A/S oprettede samme år et datterselskab - Univac EDB A/S på Hedegårdsvej 45, Kastrup - for at kunne servicere Scandinavian Airlines. Samme år blev der solgt en UNIVAC 1107 til Burmeister & Wain. Den hidtil største datamaskine i Danmark.
Det videre forløb
I 1969 var Univac EDB A/S flyttet til Vordingborggade 18, 2100 Kbh Ø fra Hedegårdsvej. Univac er nu nr. 2 eksportør af computere i USA.
I 1971 solgte RCA Corporation deres computer division og RCA Spectra 70 til Sperry Rand. Denne linje bliver til UNIVAC Series 70. Den Siemens 4004, som Dansk Dataservice A/S købte i 1967, er fremstillet på en Spectra 70 licens.

Univac A/S havde 135 ansatte i 1973 og flyttede ind på Vesterbrogade 2D[1] lige overfor Tivolis hovedindgang. Det hed "Persil-huset" efter sin forhenværende ejer, og blev omdøbt til "Univac-huset". Der er også en Remington afdeling af Sperry Rand Danmark A/S på Prags Boulevard 63.
Muligheden for at samarbejde med andre computerfirmaer begyndte at blive overvejet hos Saab. Dette var fordi Saab var forsinket med D23. I begyndelsen af 1975 blev der indgået en kontrakt med den amerikanske producent Sperry Univac om at danne et fællesejet selskab, Saab Univac. Selskabet overtog D20-seriens mainframes. Selskabet skulle eksistere indtil Sperry Rand har migreret alle kunder.
I 1977 købte Sperry Rand firmaet Varian Data Machines for at komme ind på minicomputer markedet. Det blev til Serie V77.
Sperry Rand Corporation valgte at koncentrere sig om computerbranchen i 1978. De solgte flere af de divisioner, som de oprindeligt havde erhvervet ved opkøbet af Remington Rand, og skiftede navn til Sperry Corporation.
Sperry Univac, der i 7 år har heddet Saab Univac hedder nu igen Sperry Univac i 1982 og er flyttet til Østerbrogade 125, 2100 Kbh Ø.
Sperry og Burroughs slår sig sammen til Unisys i 1986. Unisys lukkede 2016 i Danmark og har ikke længere aktiviteter.
Galleri
-
Univac Series 90, 1973
-
Saab Univac er den næststørste leverandør i Danmark, 1975
-
Saab Univac nyheder i 1978: V77 og UDS2000
-
Vordingborggade 18, Kbh Ø, år 2025
- ↑ Huset på Vesterbrogade 2D har en ret interessant historie: Bygget 1940-1942 af sæbefabrikanten Henkel. Da det stod færdigt, blev det inddraget af Waffen SS som rekrutteringskontor for frivillige til Frikorps Danmark. Henkel fik det tilbage efter befrielsen, og satte order "Persil" op på facaden. I 1973 flyttede Univac ind, og i 1981 åbnede McDonald's deres første restaurant på denne adresse. Det er nu The Old Irish Pub.