ØK Message Switch

ØK brugte allerede TexCom, et telex-baseret "store and forward" system til meddelelser. ØK-afdelingerne i Hongkong og Singapore specificerede sammen med ØK Data i starten af 70-erne et forbedret system, der blev udviklet og implementeret af Regnecentralen A/S i Danmark. Det fik navnet RC7300 Message Switch. Systemet skulle erstatte al telex-korrespondance og også til data om containerbevægelser, containerskibe og havne. Denne kommunikation var problematisk på grund af den store tidsforskel mellem København og Hong Kong.
Hos ØK styrede det rederiets daglige strøm af telegrammer hvor det under navnet »Telecom«. Det kunne modtage, behandle og videresende 50.000 telegrammer i døgnet med en gennemsnitlig længde på 60 ord å 6 tegn. Under spidsbelastning kunne systemet afvikle 4.000 telegrammer i timen. Fejlbehæftede telegrammer blev automatisk standset og kunne - uden forsinkelse af den øvrige trafik - rettes af operatøren.
Systemet var det vi i dag kalder e-mail - over telex-nettet.
På hovedkontoret kørte det på et RC7000-system med 2 pladelagre, 3 dataskærme, magnetbånd og 64 transmissionslinier. Datatransmissionen etableres bl.a. til ØK Datas IBM System/360 anlæg. Der var automatisk telex-opkald, 19 lokale modtagestationer og 9 lokale sendere. Udover forbindelse til Hongkong blev et europæisk net etableret. Systemet blev afleveret til ØK i maj 1973.
En mindre udgave af »Telecom«-systemet, kaldet »Minicom«, fungerede som sekretær for Datacentralens IBM-anlæg. Alle forespørgsler indgik som hidtil pr. telex, og »Minicom« kunne betjene op til 64 terminalbrugere samtidig. For at sikre 24 timers drift på systemet, havde Regnecentralen opbygget to identiske systemer, der gensidigt overvågede hinanden og hoveddatamaten.
Kilder
- CIRCA personaleblad
- History of Nordic Computing 4.
- Ingeniøren Året Rundt 1973