Datacentralen
I/S Datacentralen af 1959 (DC) var etableret som et interessentskab af staten, amterne og kommunerne den 17. december 1959. Det blev omdannet til aktieselskab i 1991, og solgt til CSC i 1996. Derefter blev CSC fusioneret med HPE i 2017 og det nuværende navn er DXC Technologies. Hovedlokation på Retortvej 8, Valby.
Opstarten
Allerede i 1951 havde Statens Hulkortcentral påbegyndt sin virksomhed, der betød en vis centralisering af databehandlingen for flere styrelser. Med fremkomsten af edb-maskiner var der etableret et teknisk grundlag for en videregående mekanisering af store opgaver for det offentlige, og der blev udarbejdet en rapport i 1958 som anbefalede sådan en mekanisering for omkring 30 områder i et samarbejde mellem staten og kommunerne. I oktober 1959 gennemgik man et udkast fra Kammeradvokaten til vedtægter for I/S Datacentralen af 1959. Det næste møde fandt sted den 17. december, hvor Datacentralen blev stiftet. I januar 1960 besluttede man at ansætte Willy Olsen som administrerende direktør. I maj måned besluttede bestyrelsen af bestille en IBM 1401 og en IBM 7070 til levering i løbet af 1962. Den sidste blev udskiftet til en model 7074 i 1964. Derefter har DC primært brugt IBM og Amdahl mainframe teknologi. Man besluttede ligeledes at leje grunden Ved Stadsgraven 15 og opføre en kontorbygning, der skulle komme til at huse Datacentralen indtil 1974.
De første opgaver var en vejføringsberegning for Vejdirektoratet, udtrækning af præmieobligationer og kreditforeningsobligationer.
Den første store registeropgave var planlægning af moms-systemet fra 1965 for toldvæsenet. Det omfattede etableringen af to systemer: et register over de momspligtige virksomheder (ca. 360.000), dels et system til brug ved opkrævning af momsen samt til renteberegning, inddrivelse af restancer osv. Systemerne gik i drift i 1967.
I 1968 indvies motorregisteret. Oktober samme år bliver CPR registeret sat i drift efter en indkørselsperiode, og alle borgere får tilsendt et CPR-nummer bevis.
Statens Centrale Lønsystem, SCL bliver lanceret i 1969.
I 1969 havde Datacentralen 4 stk. IBM System/360 model 50H anlæg, alle udstyret med et internt lager på 256 K bytes. IBM 7074 anlægget blev stadigvæk brugt, men var under udfasning. Den var på det tidspunkt udstyret med 10 7-spors båndstationer. Derudover en IBM System/360 model 25 til afløsning af IBM 1401 og to stk. IBM System/360 model 20D til generel aflastning af printopgaver. Der var også 43 hulle- og kontrolmaskiner, en IBM 108 og en IBM 519 til hulleopgaver.
70'erne
Kildeskattesystemet lanceres i 1970. Det påvirker alle lønmodtagere, da skatten fremover bliver tilbageholdt inden udbetaling til lønmodtageren.
Efter 7 år fra den første drøftelse stod det nye hovedsæde Retortvej 6-8 færdigt og Datacentralen flyttede ind i 1974.
Statens Centrale Regnskabssystem (SCR) bliver taget i anvendelse i 1976.
Datacentralen leaser en Amdahl 470 V/5 datamat i 1977 og bryder for første gang IBM's monopol på leverance af datamaskiner til det offentlige. Et år senere kommer der endnu Amdahl.
Det fælles lagerstyringssystem for forsvaret (MILLAG) og kriminalregisteret for politiet bliver sat i drift i 1978. Samme år blev CPR omlagt fra magnetbånd til pladelagersystem.
80'erne
Datacentalen og Kommunedata udviklede i 1984 den såkaldte gennemstillingsløsning. Kommunerne kunne herved — uden anskaffelse af specielt edb-udstyr — via Kommunedata få terminaladgang til de statslige skatte- og indtægtsdata på Datacentralen.
Datacentralen sælger et CPR-system til Kuwait.
I starten af 1986 blev statens juridiske edb-informationssystem, Retsinformation, åbnet. Når det er fuldt udbygget omkring 1990 vil det indeholde samtlige gældende retsforskrifter i form af love, bekendtgørelser og cirkulærer.
Der indgås kontrakter med Jamaica for i alt 15 mill. kr. om udvikling af et toldsystem og et skattesystem.
90'erne
Statens DataNet (SDN) bliver introduceret i 1990. Systemet kobler statens institutioner sammen med e-mail, gennemstilling og filoverførsel. Dette bliver udvidet i 1992 til Internettet via en fast forbindelse til UNI-C.
Omdannelse til aktieselskab
1. juli 1991 blev Datacentralen omdannet til et aktieselskab (CVR: 15231599). De hidtidige kommunale interessenter udtrådte af interessentskabet, og staten ved Finansministeriet stod herefter som eneejer af det nyetablerede aktieselskab. Det blev samtidigt besluttet at staten skulle forsøge at afsætte 25% af aktierne til en samarbejdspartner. Staten har nu ikke længere sin egen IT-afdeling til løsning af store opgaver. De skal fremover i udbud.
Den 15. januar 1993 indgik Datacentralen i en strategisk alliance med Mærsk Data AS om etablering af driftsselskabet Dan Computer Management A/S og system-eksportselskabet Dan Software International A/S. Begge selskaber var ejet af Datacentralen og Mærsk Data med hver halvdelen af aktiekapitalen.
Datacentralen vælger i 1994 at modernisere deres systemudvikling ved at investere i I-CASE værktøjet HPS. Et I-CASE værktøj er et systemudviklingsredskab, hvor man i sammenhængende form kan beskrive opgaven i diagrammer, databeskrivelser og en form for pseudo-kode. I 1996 bliver HPS brugt til at give et vindende tilbud på Amanda til Arbejdsformidlingen.
Salg til CSC
I juni 1996 solgte staten 75% af af aktierne i Datacentralen A/S til Computer Sciences Corporation (CSC). Derefter købte CSC i september 1996 50% af aktierne i Dan Computer Management A/S, hvor CSC Datacentralen A/S ejede de øvrige 50%. Efter et år skiftes navn til CSC Danmark A/S.
I 2001 overtager CSC Danmark A/S de væsentligste aktiviteter i eHuset - DDE og etablerer CSC Consulting Group A/S med de samme medarbejdere.
DXC Technology Danmark A/S
I 2017 udskilte Hewlett Packard Enterprise Company (HPE) udskilte sin Enterprise Services-forretning og fusionerede den med CSC. Firmaet fik navnet DXC Technology, men datterselskabet i Danmark er stadigvæk samme virksomhedsentitet (CVR: 15231599) som Datacentralen A/S.