Borland SideKick

Efter successen med Turbo Pascal i november 1983 var Borland på udkig efter nye produkter som kunne skaffe en fremtidig indtægt når salget af Turbo Pascal ville dø ud. Niels Alex Jensen og Ole Henriksen gik ned i ComputerLand og købte én af hver af al den software, de havde. Målet var at finde ud af, hvad der fandtes, hvad der ikke fandtes og hvad der kunne gøres bedre. Ole fik opgaven at afprøve alt softwaren, og tage notater.
De tidlige personlige computere kørte et operativsystem, som kunne eksekvere ét program ad gangen. MS-DOS er det fremmeste eksempel. Eftersom computerne alle var optaget med at eksekvere softwaren måtte Ole håndskrive sine notater. Det virkede ineffektivt, så han spurgte Mogens i København, om det var muligt at have to programmer kørende, som man hurtigt kunne skifte imellem. Mogens svarede at der var en mulighed, som blev brugt af keyboarddrivere. Den virkede ved at driveren registrerede en tastekombination, og blev kaldt som en subrutine, når brugeren indtastede den. Det kunne måske bruges til at vise en notesblok.
SideKick blev udviklet af Borlands danske afdeling i 1984. Udviklingen tog 6 måneder. Programmet er det første eksempel på Terminate and Stay Resident (TSR) teknologien.
Et TSR program startes typisk op i AUTOEXEC.BAT. Det binder sig til en taste-kombination (f.eks. Alt-W) og stopper. Når brugeren trykker på Alt-W, kommer programmets menu op på skærmen, mens det midlertidigt blokerer det program, som brugeren har kørende. Det effektiviserer arbejdet på MS-DOS systemer, der ikke har grafisk brugergrænseflade.
SideKick indeholdt de ting man havde brug for i en håndevending: Lommeregner, notesblok, kalender, telefonbog og ASCII-tabel. En af de mest værdifulde funktioner er noget alle tager for givet i dag. Cut and paste, som ikke var muligt i MS-DOS. Det ved at man kaldte notesblokken frem og trykkede på F4. Man kan nu markere en blok på skærmen og kopiere det ind i en buffer. Derefter starter man modtage programmet op og laver en paste. Det sender teksten ind i programmet som om det er tastet ind.

Traveling SideKick
I 1986 blev programmet sat sammen med en af de personlige planlæggere, som var populære i 80'erne. Det var et ringbind til ark i U.S. Half Letter (ca. A5) størrelse. Det indeholdte kalender, notesblok og adressebog. Ideen var at forretningsrejsende, når de ikke var i nærheden af deres PC, kunne skrive i bogen. Tilbage på kontoret kunne medarbejderen skrive notaterne ind i SideKick, og derefter printe nye sider ud til at sætte i mappen. Der var en rapportgenerator, som skrev ud i det rigtige format.
SideKick Plus
I februar 1988 blev SideKick Plus lanceret. Kalenderen var blevet udvidet med aftalebog og alarmer. En afdeling kunne oprette mødeaftaler på en fælles kalender. Istedet for én notesblok var der nu ni, og fire forskellige lommeregnere. Som noget nyt kunne man planlægge indholdet af sin næste rapport med en Outline Processor.