Intel producerer processor nummer 1.000.000.000
Verdens mest succesfulde familie af computerprocessor x86 fra Intel runder i disse dage 25 år, og samtidig har firmaet for nylig kunnet fejre at de har produceret processor nummer 1.000.000.000. En historie med enorm betydning for hele vores moderne IT-samfund.

Torsdag, 12.06.2003 09:48
I starten af 70'erne var Intel fremme med flere processorer, hvoraf 8080 Altair gav det første løft. Et helt anden succes fik Intel med 8088, der blev anvendt til den første IBM pc.

8088-processoren havde kun 29.000 transistorer, hvilket kan sammenlignes med de cirka 55.000.000 transistorer som en moderne Pentium 4 processor indeholder. Instruktionssættet er blevet meget mere avanceret, og hvor den første Intel processor kørte 108 kilohertz, så kan man i dag købe 3 GHz Pentium 4 processorer.

Intels processor 8088 brugte 29.000 transistorer. (Foto: Intel)


386 flyttede milepæle
Selvom Intel med 80186 og 80286 gradvist fik udvidet deres styrke så skulle det først blive deres efterfølger 386 fra 1985, som fik flyttet de næste store milepæle. 386 kunne suppleres med en numerisk co-processor, og kombinationen blev hurtigt populær, da mange spil med fordel kunne anvende den ekstra datakraft.

Et par år senere kom serien af Windows 2, 3.0 og 3.1 som gradvist gjorde det nødvendigt og mere interessant at have stærkere processorer. Her var Intel klar med efterfølgeren 486, som levede stærkt fra 1989 til 1993.

Indbygget co-processor og en del hurtigere end forgængeren 386 gjorde, at Intel fik en endnu større succes i den periode.

Den moderne Pentium 4 bruger 55.000.000 transistorer. (Foto: Intel)


Kvantespring med Pentium
Med Pentium processoren tog Intel i 1993 et stort teknologisk kvantespring. Der var nogen, som ikke forstod værdien af Pentium, da mange programmer ikke kunne udnytte den nye processor.

Reelle problemer fik Intel i 1997 da det blev kendt, at Pentium havde en fatal fejl. Med en speciel »f00f«-kommando kunne processoren bringes i knæ. Heldigvis kunne den fejl repareres via software-opdateringer. Det illustrerer imidlertid, at det er en ekstrem kompleks opgave at bygge nye processorer, hvor test og verifikation er nøgleord.

I 1995 gik Intel frem med Pentium Pro overfor servermarkedet. Et marked, hvor UNIX-systemer med forskellige RISC-processorer havde siddet tungt. I de følgende år kom Pentium II og Pentium III, som tilføjede nye avancerede cache og pipeline strukturer til processorerne.

Det var i høj grad MMX-udvidelsen og en tilsvarende række af nye instruktioner rettet mod hurtig 2D og 3D grafik, som gjorde disse processorer attraktive.

Udviklingen i antallet af transistorer per processor ud fra Moores Lov. Klik på grafik for større billede. (Grafik: Intel)


Pentium 4 til video og spil
I 2000 introducerede den seneste 32 bit processor Intel Pentium 4. Til start var softwaren ikke helt til stede til at udnytte Pentium IV, som var rettet mod håndtering af video og meget komplekse spil, men
forgængerne anført af Pentium III havde et meget stærkt tag i markedet sammen med K6 og Athlon fra konkurrenten AMD.

Allerede året efter var Intel klar med deres første 64 bit processor Itanium, og i 2002 kom efterfølgeren Itanium II. I dag er det kun få Systemer, som kan udnytte muligheden for at kunne direkte adressere mere end 4 GB hukommelse og kører 64 bit. Om det bliver en succes med 64 bit maskiner, må vi vente at se.

Samtidig Pentium IV og Itanium serien blev introduceret var et nyt marked stærkt på vej op til laptop-computere. I år 2000 blev Intel for en kort tid overhalet teknologisk med Crusoe-processoren fra firmaet Transmeta.

I deres processor var der lagt vægt på meget lavt strømforbrug og god ydelse. Intel svarede igen med nye varianter af de gamle Pentium II og Pentium III processorer med lavere strømforbrug, og endelig i år er Pentium M klar med god ydelse og avanceret strømstyring.

Ser man tilbage over de mange generationer, så er det imponerende, at det på mange måder er de samme grundtanker for processoren som holder 25 år senere. Intel har på afgørende måde påvirket vores liv, og været en markant del af computer og Internet-revolutionen.

Ud fra de forløbne 25 år så skal det blive meget spændende at se tilsvarende frem.

Allerede i 2007 forventer Intel, at man får produceret den næste 1 milliard processorer.

 Links
   Intels hjemmeside for Itanium 2
   Intels Processor Hall of Fame
   Intels 25 års jubilæumssite for x86-processor-familien

 Andre relevante artikler om emnet på Ingeniøren|net
   Intel skaber Internet-på-en-chip
18. maj 2001
Chip-producenten Intel præsenterede torsdag, hvad virksomheden selv kalder Internet-på-en-chip. Produktet er en sammenkobling af en processor, noget flash-hukommelse og en digital signal processor, skriver nyhedstjenesten Cnet.
   Intel frigiver 1,7 GHz Pentium 4
23. april 2001
I dag mandag frigiver chip-producenten Intel sin nyeste og kraftigste processor i Pentium 4-serien. Samtidig skærer virksomheden kraftigt i priserne på sine nyeste processorer i et forsøg på at puste nyt liv i det slumrende marked for salg af nye...
   Intels Pentium IV er noget bras
31. december 2000
Det amerikanske firma Emulators Inc, som specialiserer sig i at producere Atari og MacIntosh-emulatorer til pc’er, har netop offentliggjort et teknisk dokument, som i detaljer søger at sandsynliggøre, at Intels nye Pentium IV-processor er en komplet...
   Ram-fordoblende chip på vej
26. juni 2000
IBM lancerer snart en chip, der placeres som en sluse mellem processor og arbejdshukommelse (RAM) i en pc og derved fordobler kapaciteten i RAM, skriver nyhedstjenesten Nando Times.
   Rival hurtigere end Pentium
09. august 1999
Advanced Micro Devices (AMD) går direkte efter Intels hjerteblod, når de i dag i USA lancerer deres nyeste processor Athlon, der også har kodenavnet K7. Athlon er nemlig hurtigere end Intels nye 600 MHz Pentium III, viser test, som PC World har...


Tilbage til Museet