RC7000
RC7000 er i bund og grund en Data General Nova 1200 minicomputer solgt under OEM aftale fra 1971. Regnecentralens første kontakt med Nova computeren var i forbindelse med de to 0.5-meter teleskoper Danmark leverede til ESO som "Indmeldelsesgebyr" i 1971. Regnecentralen fremstillede hertil RC1700 Telescope Controller.
Regnecentralen havde fulgt udviklingen og bemærket, at der på markedet de sidste par år var sket en betydelig prisreduktion, idet der som følge af den teknologiske udvikling var fremkommet et stort antal minidatamater, For at drage fordel af de billige minidatamater indgik de samarbejde med Data General og markedsførte deres Nova og SuperNova under navnet RC7000 til generel brug. RC gik specifikt efter markedet for undervisning, og opnåede betydelig succes. Allerede ved årskiftet 1972-73 var mere end 100 RC7000 blevet leveret. Over en tredjedel blev brugt til undervisning i skoler, gymnasier og universiteter. Af programmel kunne man få: Assembler, editor, debugger, Algol 60, Fortran IV, og BASIC til én eller flere samtidige brugere. Det var dette programmeringssprog, Børge R. Christensen fik lagt nogle udvidelser ind i, og som i 1975 skulle blive til COMAL under DOMUS operativsystemet. Nova-computeren blev også anvendt i RC3600 systemet.
Anvendelser
RC7000 blev bla. brugt til:
- Uddannelse, typisk med RC-BASIC/COMAL enten på floppydisk eller Diablo-disk.
- Ingeniørberegninger
- RC7100 Tidsfølgemelder, "Proceskontrol" f.eks. på kraftværker, sukkerfabrikker (Nakskov) mv.
- RC7300 Message switch, til ØK
Der var oprindeligt tre modeller:
- RC7002 var en Nova 1200, hvor 1200 refererede til 1200 ns ferritlager
- RC7003 var en Nova 800, som brugte flere integrerede kredse og dermed var hurtigere
- RC7004 var en SuperNova, som kunne regne med 16 bit ad gangen
Fortællinger om RC7000
Mads Frellesen skriver:
Det var en 16 bit maskine, som havde masser af lys og knapper på forsiden, bl.a. 16 lamper, der viste registeradressen og 16 lamper, der viste adressens indhold. Endelig var der også 16 vippekontakter, som kunne bruges til at indtaste enten adresse eller indhold (kommando eller data). Så maskinen kunne faktisk programmeres direkte i maskinkode fra frontpanelet. Ikke særlig hurtigt, men sjovt at kunne.
RC7000 blev blandt andet anvendt i RC's såkaldte "MUT" terminal (det stod for Modular Universal Terminal). Sådan én var der blandt andet fra 1972 og nogle år frem (ved nogen hvor længe?) på RUC (Roskilde Universitetscenter), hvor den forbandt de studerende med RECKU's UNIVAC 1108. MUT-terminalen bestod af RC7000 i en 19" rack (som også må have indeholdt et modem), en klassisk TeleType med papirrulle til at styre MUT'en, en hulkortlæser til at transmittere batchjobs til RECKU og en linieskriver til at udskrive resultatet af en batchkørsel. Inddata blev lavet på hulkort på 3 stk. IBM 029 hullemaskiner, der stod langs den ene væg i maskinstuen.
Det var egentlig lidt synd, at den eneste datamaskine på RUC dengang kun blev brugt til at fungere om batchterminal til RECKU i stedet for at blive brugt lokalt. Det var kun når vi en sen nattetime formastede os til at lege lidt med den, at den fik lov til andet end at sende og modtage data.
RC7000 i samlingen
Systemet består af en RC7000/Nova 2 CPU, to Diablo diske, strimmellæser og konsol.
Ved hjælp af et til formålet skrevet assemblerprogram har vi udlæst indholdet af et antal Diablo diske, således at disse kan bruges i RC7000 emulator programmet.
Systemet er doneret i april 2004 af Friedrich Schröder, tidligere tekniker ved Regnecentralen.
