Nye sider

16. apr. 2024, 18:46 ‎RC Teledata (hist | redigér) ‎[919 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "RC Teledata blev lanceret i 1972. Det var et modulært opbygget online databehandlingssystem<ref>I nutidens sprog svarer det til Software as a Service - SaaS.</ref>, der kunne tilpasses vidtgående individuelle behov og ønsker, og som var særlig velegnet til økonomistyring. I virksomheden placeres en terminal - feks. en Datapoint 2200 - og en linjeskriver. Terminalerne stod via telefonnettet i direkte forbindelse med datamaskiner i RC's servicecentre i Københa...")
11. apr. 2024, 06:45 ‎DelData (hist | redigér) ‎[2.744 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Omdirigering til ØK Data A/S#DelData oprettet) Tag: Ny omdirigering
8. apr. 2024, 11:18 ‎BCP a/s (hist | redigér) ‎[401 bytes] ‎Martin.Stald (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Her mangler dit indlæg. Har du viden om firmaets aktiviteter så send en halv side til info@datamuseum.dk Virksomheden beskæftigede sig med import og distribution af Hardware og Software Kategori: Virksomheder Kategori: Software Kategori: Hardware")
8. apr. 2024, 11:07 ‎BFC Data A/S (hist | redigér) ‎[274 bytes] ‎Martin.Stald (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Her mangler vi dit indlæg. Har du viden om firmaets aktiviteter så send en halv side til info@datamuseum.dk Kategori: Virksomheder")
8. apr. 2024, 11:03 ‎Jørgen Andersen Ingeniørfirma A/S - JAI (hist | redigér) ‎[141 bytes] ‎Martin.Stald (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Her mangler dit indlæg. Har du viden om firmaets aktiviteter så send en halv side til info@datamuseum.dk [Kategori: Virksomheder]]")
8. apr. 2024, 10:58 ‎BCP Hardware a/s (hist | redigér) ‎[268 bytes] ‎Martin.Stald (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Her mangler dit indlæg. Har du viden om firmaets aktiviteter så send en halv side til info@datamuseum.dk Kategori: Virksomheder")
5. apr. 2024, 08:20 ‎Datacentralen (hist | redigér) ‎[405 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med " Her mangler dit indlæg. Har du viden om firmaets aktiviteter så send en halv side til info@datamuseum.dk Kategori: Servicebureauer")
4. apr. 2024, 17:47 ‎KD Data A/S (hist | redigér) ‎[144 bytes] ‎Poul Badura (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med " Her mangler dit indlæg. Har du viden om firmaets aktiviteter så send en halv side til info@datamuseum.dk Kategori: Servicebureauer")
4. apr. 2024, 17:25 ‎ØK Data A/S (hist | redigér) ‎[1.032 bytes] ‎Poul Badura (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med " Her mangler dit indlæg. Har du viden om firmaets aktiviteter så send en halv side til info@datamuseum.dk Kategori: Servicebureauer")
4. apr. 2024, 17:18 ‎Dansk EDB Satscentrum - DES (hist | redigér) ‎[639 bytes] ‎Poul Badura (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med " Her mangler dit indlæg. Har du viden om firmaets aktiviteter så send en halv side til info@datamuseum.dk Kategori: Servicebureauer")
4. apr. 2024, 17:16 ‎Dansk EDB Regnecentrum (hist | redigér) ‎[1.297 bytes] ‎Poul Badura (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med " Her mangler dit indlæg. Har du viden om firmaets aktiviteter så send en halv side til info@datamuseum.dk Kategori: Servicebureauer")
4. apr. 2024, 16:56 ‎Værdipapircentralen - VP (hist | redigér) ‎[303 bytes] ‎Poul Badura (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med " Her mangler dit indlæg. Har du viden om firmaets aktiviteter så send en halv side til info@datamuseum.dk Kategor=(Servicebureauer)")
4. apr. 2024, 16:03 ‎Ny Elektronik/Indhold 1983 (hist | redigér) ‎[1.660 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "__NOTOC__ E-pages.dk: https://www.e-pages.dk/audiomedia/folder/5721/ == Juli/august 1983 == * BYGGER ** Side 8 Elektronisk lommeorgel ** Side 36 Panorama kontrol ** Side 71 Wattomat ** Side 80 Frekvenslup ** Side 90 Motorcykel alarm * TESTER ** Side 74 Forstærkere: Rotel, NEC og JVC. ** Side 32 Video: Hitachi VT-17E ** Side 12 Autostereo: Alpine, Clarion og Pioneer * BESKRIVER ** Side 24 Den elektroniske bil ** Side 84 Tekst-TV og Teledata * ALT OM DATA ** Side 41 Te...")
3. apr. 2024, 19:06 ‎Ny Elektronik/Indhold 1982 (hist | redigér) ‎[6.121 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "__NOTOC__ E-pages.dk: https://www.e-pages.dk/audiomedia/folder/5720/ == Januar 1982 == * Side 6: Aktuelt og nyheder * Side 10: Afprøvning: Jostykit AF-500 MOS-FET udgangsforstærker * Side 14: Konstruktion: Modul meter (1) * Side 18: Data-test: Commodore VIC-20 4-farve mikrodatamat * Side 22: Beskrivelse: Nordisk Mobil Telefon system * Side 27: Konstruktion: Lygte alarm * Side 30: Afprøvning: Sony TA-AX4 og Technics SU-V5 forstærkere * Side 36: Video-test: Philips V...")
3. apr. 2024, 18:43 ‎Ny Elektronik/Indhold 1989 (hist | redigér) ‎[6.162 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "__NOTOC__ E-pages.dk: https://www.e-pages.dk/audiomedia/folder/5727/ == Januar 1989 == * Side 4: Søværnets overvågningscentral: SOK's bunker udenfor Århus er stoppet til randen med hemmelig overvågningselektronik * Side 14: Flot lyd til prisen: Onkyo M70 — hi-fi racket der også er en perfekt kopicentral * Side 18: Stereolyd på CD- niveau i fjernsynet: Med NICAM er tv-lyden i hi-fi-kvalitet * Side 20: Imperials kejserlige lydsystem: Reportage fra biografen med...")
27. mar. 2024, 16:16 ‎Politiken On Line (hist | redigér) ‎[1.495 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "thumb|Politiken On Line Dagbladet Politiken lancerede i 1995 et socialt medie ved navn ''Politiken On Line''. Det var baseret på produktet FirstClass fra SoftArc Inc. Dagbladet anser det som vigtigt at have tæt kontakt til læserne for at være medvirkende til den åbne, demokratiske debat. At have et online forum blev set som en naturlig forlængelse heraf. == Funktionalitet == Man fik udleveret en diskette med...")
25. mar. 2024, 15:07 ‎Ny Elektronik/Indhold 1979 (hist | redigér) ‎[1.592 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "__NOTOC__ == Januar 1979 == * Side 6: Nyheder * Side 10: Konstruktion: Spændingsstyrede forstærkere * Side 15: Fra tommer til meter * Side 17: Afprøvning: JK-Serien * Side 18: Besøg hos Hi-Fi mand * Side 20: Afprøvning: Akai 1150 receiver * Side 24: Breve fra læserne * Side 27: Komponenter: Modstande * Side 28: Konstruktion: Fire-cifret tæller (1) * Side 32: Datalogien og dens fremtid * Side 34: Bedre lyd med computer-teknologi * Side 38: Pladeanmeldelser: 13 ri...")
25. mar. 2024, 14:51 ‎Ny Elektronik/Indhold 1976 (hist | redigér) ‎[1.699 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "__NOTOC__ == Marts 1976 == * Side 8: Test National SC 2070 L * Side 25: Test: Pioneer SA 8500 * Side 13: Nyt fra opfinderkontoret * Side 15: Supervagabonder med millionudstyr * Side 34: Lær om Hi-Fi * Side 36: Giv døde dias liv med lyd * Side 47: Video-besøg hos SAS * Side 50: Ishøj Lokal-TV * Side 52: Elektronik-spots * Side 56: 3 1/2 ciffer frekvenstæller * Side 70: Emmylou Harris — en overraskelse * Side 72: Lone Hertz-debut på LP * Side 73: Frem med skovlen...")
25. mar. 2024, 07:02 ‎Ny Elektronik (hist | redigér) ‎[1.428 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Tidsskriftet Ny Elektronik var et søsterblad til High Fidelity og dækkede den tidlige del af hjemmecomputerrevolutionen i Danmark. Det blev udgivet fra 1976 til 1989, hvorefter firmaet gjorde Alt om Data til deres hovedprodukt. Inden Audio Media blev overtaget af Computerworld havde de en [https://web.archive.org/web/20220704091129/https://www.altomdata.dk/retro/ retro-sektion], hvor alle numre af Ny Elektronik kunne læses. Disse er stadigvæk tilgængelige på E-p...")
23. mar. 2024, 15:37 ‎Homebanking (hist | redigér) ‎[2.437 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "I 1996 begyndte de mindre banker at tilbyde ''homebanking''. Det var en selvbetjeningsløsning, hvor man kunne lave de mest almindelige banktransaktioner hjemmefra med sin Windows-PC og modem. Man besøgte sin bank og blev oprettet som bruger. Det kostede typisk 50 kr. Derudover var et abonnementsgebyr på 5-10 kr. per kvartal. Man fik derefter et par disketter udleveret med software. Den mest typiske operation var at betale regninger. Det gjorde man ved at starte pro...")
21. mar. 2024, 17:26 ‎Edda Sveinsdottir (hist | redigér) ‎[4.153 bytes] ‎Andersfuf (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Edda Sveinsdottir. Danmarks første kvindelige datalog og første kvindelige institutleder ved Datalogisk Institut. Københavns Universitet. Dansk-Islandske Edda Sveinsdottir var foregangskvinde i dansk datalogi. Fra begyndelsen af 1960'erne studerede hun matematik og fysik ved Københavns Universitet, hvorfra hun blev kandidat i 1965.") oprindeligt oprettet som "Edda sveinsdottir"
18. mar. 2024, 16:19 ‎Rovsing 11002380 og 11002381 (hist | redigér) ‎[4.792 bytes] ‎Holger.Straadt (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "== Bit arkæologi på 2 CR80 Disc Packs ( ILS ) == https://datamuseum.dk/wiki/Bits:30005798 https://datamuseum.dk/wiki/Bits:30005799 15.03.2024/Holger Straadt Dette er blanding af information fra diskene og undertegnedes hukommelse. .... udvides løbende .... === Generelt === Begge diske har været brugt til udvikling og test af ILS (ved ikke hvad det var). De har været brugt til generering af XAMOS boot moduler ( UP.C, UP0.C, UP1.C, UPX.C ), til ILS systemet....")
17. mar. 2024, 16:46 ‎RcMikronet (hist | redigér) ‎[480 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "RcMikronet var et CSMA/CD Ethernet på 1 Mbps og brugte BNC-stik. Det var oprindeligt udviklet til RC Partner, og blev også tilgængeligt på RC891, RC39, RC3502 og RC8000. Den oprindelige max-længde var 1.000 meter, men i 1986 blev der lanceret repeatere. Ved anvendelse af 2 repeatere øges RcMikronets maksimale udstrækning til 3 segmenter af hver max. 1000 m. Den maksimale udstrækning af nettet var dermed...")
17. mar. 2024, 15:28 ‎RcCircuit (hist | redigér) ‎[1.497 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "RcCircuit var en teknologi til at tilslutte op til 32 terminaler og 32 printere på en fælles transmissionslinje. RcCircuit kablet bestod af to twisted-pair forbindelser, hvor de to sæt ledninger blev anvendt henholdsvis tegn- og blokorienterede protokoller. Hastigheden var på 250 Kb/s. RcCircuit blev oprindeligt udviklet med henblik på tilslutning af transaktionsorienterede (eller blokmode) RC855 terminaler. Systemet bestod af en RC890 terminalkoncentrato...")
13. mar. 2024, 16:51 ‎Rovsing 11002378 (hist | redigér) ‎[5.507 bytes] ‎Holger.Straadt (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "== Bit arkæologi på 11002378 CR80 Disc Pack ( MINICAMPS ) == https://datamuseum.dk/aa//cr80/b8/b8af24a88.html 01.03.2024/Holger (udvides løbende ....) === Generelt === Minicamps er en bootbar SMD disk, der formentligt har været anvendt til test af et "mini" CAMPS netværk. Den indeholder utilities til udvikling af programmer i PASCAL, SWELL og Assembler. Desuden er der værktøjer til generering af boot moduler. Hvis den kan bootes op på Datamuseums CR80,...")
13. mar. 2024, 14:35 ‎Rovsing 11002379 (hist | redigér) ‎[4.624 bytes] ‎Holger.Straadt (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "== Bit arkæologi på 11002378 CR80 Disc Pack ( MINICAMPS ) == https://datamuseum.dk/aa//cr80/b8/b8af24a88.html 01.03.2024/Holger (udvides løbende ....) === Generelt === Minicamps er en bootbar SMD disk, der formentligt har været anvendt til test af et "mini" CAMPS netværk. Den indeholder utilities til udvikling af programmer i PASCAL, SWELL og Assembler. Desuden er der værktøjer til generering af boot moduler. Hvis den kan bootes op på Datamuseums CR80,...")
2. mar. 2024, 17:25 ‎Cambridge Z88 (hist | redigér) ‎[970 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "thumb|Cambridge Z88 Efter Clive Sinclair solgte rettighederne til Sinclair varemærket og hele den eksisterende produktserie til Amstrad, valgte han at arbejde videre med Pandora projektet, der skulle have været en bærbar computer, men var lagt i mølpose i midten af firserne. Han oprettede Cambridge Computer Ltd til at sælge det nye produkt, nu med navnet Z88 i 1987. Det var en batteridrevet bærbar mikrocomputer på ca. 900 gram og i...")
29. feb. 2024, 21:32 ‎C&B Tekst 5 (hist | redigér) ‎[524 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "C&B Tekst 5 fra C&B Mikrodatainformation (CVR: 87844811) var et tekstbehandlingssystem, der blev lanceret i 1991. Det udmærkede sig ved at være 100% grafisk i sin præsentation på skærmen. Det var ikke baseret på Microsoft Windows, og man kunne f.eks. ikke bruge mus eller indsætte grafiske illustrationer. Dets styrker var at vise dokumentet så tæt på udskriften som muligt, og stilarter. Det kan anses for at ligge mellem klassisk tekstbehandling og desk...")
24. feb. 2024, 17:49 ‎Opkaldsinternet (hist | redigér) ‎[6.902 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "thumb|Internet in a Box opkaldspakke == Internetleverandører == Pr. juni 1996: ;Agora :Tidligere hed de Danish KeyBoard BBS. Der tilbydes to forskellige former for opkobling. Opkoblingen kan ske enten via et BBS, "Agora Omega", hvor der er adgang til det meste af Internet undtagen WWW og Telnet. Ønsker man fuld adgang til Internet, kan Agora tilbyde "Alpha"-løsningen, der giver Telnet, WWW og mulighed for egne Web-sider. : http://www.agor...")
24. feb. 2024, 14:59 ‎Teledata (hist | redigér) ‎[4.150 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "thumb|Teledata hovedmenu KTAS, JTAS, <abbr title="Fyns Kommunale Telefonselskab">FKT</abbr> og P&T gik sammen i om at etablere en videotex tjeneste. Det startede som et forsøg den 27. marts 1982 i henholdsvis Silkeborg og Lyngby-Tårbæk kommune, hvor man ville forsøge at give borgerne mulighed for nyheds- og informationssøgning ved hjælp af EDB. Man skulle bruge sit TV, en telefonlinje og en boks med tastatur, hvormed man kunne sende k...")
16. feb. 2024, 20:37 ‎Philips Data Systems (hist | redigér) ‎[4.956 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Philips Computer Industry (PCI) er det oprindelige navn for en industrikoncern, som Philips etablerede i 1963 i Apeldoorn, Holland med det formål at fremstille computere. Navnet skiftede senere til Philips Data Systems. De blev tilsidst opkøbt af Digitial Equipment Corporation (DEC). == Produkter == ;P1000 mainframe serien :PCI startede med udviklingen af en IBM System/360-lignende (men ikke kompatibel) familie af mainframes kaldet P1000, der til slut bestod af...")
4. feb. 2024, 07:45 ‎JDC Data A/S (hist | redigér) ‎[3.841 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Etableret i 1964 i Vejle under navnet Jydsk Data Center (A/S43920) og opløst efter fusion med NCR Danmark i 1997. I 1973 byggede JDC Data et datacenter på 4000 kvm på Hældagervej i Bredballe. == Mere information == * [https://arkiv.dk/soeg?searchString=Jydsk%20Data%20Center%20A%2FS%20-%20Vejle&ValgteArkiverIds=321 Vejle Stadsarkiv] Kategori:Virksomheder")
27. jan. 2024, 16:19 ‎Q1 Microlite (hist | redigér) ‎[7.754 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "thumb|Q1 Microlite solgt af JDC Data Dette var en alt-i-én personlig computer. Den tredje generation vist på billedet havde en Zilog Z80 CPU og et 24x80 plasma display. thumb|left|Modelnr. Kategori:Personlige computere")
23. jan. 2024, 19:28 ‎RC747 Båndstation (hist | redigér) ‎[654 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "RC747 var en 7-spors båndstation til ½-tomme magnetbånd og blev brugt til RC3600 og RC4000 fra slutningen 1960'erne. Den første kunne læse/skrive i tre tætheder: 200 bit/inch, 556 bit/inch og 800 bit/inch. Dataene blev læst i blokke på fra 1 til 960 tegn med et longitudinal redundancy check (LRC) for hver blok. Båndet har 7 spor med nummer t1 til t7. Hvert tegn på båndet består af 6 data bit og en paritetsbit (p), som er genereret af båndstationen...")
21. jan. 2024, 17:23 ‎RC749 Båndstation (hist | redigér) ‎[848 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "9-spors båndstation til ½-tomme bånd. Den blev brugt til RC3600 og RC4000.")
21. jan. 2024, 16:07 ‎RC709 Båndstation (hist | redigér) ‎[1.110 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "RC709 var en 7-spors båndstation til ½-tomme magnetbånd. Den kunne optage med en tæthed på 800 bit/inch. Dataene blev læst i blokke på fra 1 til 768 tegn med et longitudinal redundancy check (LRC) for hver blok. RC709 kunne også læse/generere et cyclic redundancy check (CRC) tegn for enden af hver blok som defineret i <q>Data Interchange on Magnetic Tape, 9 Tracks/800 BPI (ECMA/TC166/37).</q> Læsehastigheden var max. 24.000 cps. Båndtransporten anvendte en...")
21. jan. 2024, 15:58 ‎RC707 Båndstation (hist | redigér) ‎[1.211 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "RC707 var en 7-spors båndstation til ½-tomme magnetbånd. Den kunne optage med en tæthed på 200/556 og 556/800 bit/inch. Dataene blev læst i blokke på fra 1 til 960 tegn med et longitudinal redundancy check (LRC) for hver blok. Båndtransporten anvendte en enkelt servodrevet kapstan, vakuumtape-buffer-dæmpere, servostyrede spolemotorer og indbyggede taperensere. Tapen blev holdt i kontakt med kapstanen af en lav, ensartet spænding afledt af vakuumkamrene (...")

Nye sider

Navigationsmenu