Nye sider

Spring til navigation Spring til søgning
Nye sider
Skjul botter | Vis omdirigeringer
  • 19. maj 2022, 06:11DR GEM (hist | redigér) ‎[867 bytes]Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "thumb|GEM på Piccoline GEM (for Graphics Environment Manager) er et grafisk brugerinterface som kørte ovenpå flere forskellige operativsystemer såsom MS-DOS, Concurrent DOS og Atari TOS. Brugeren kunne dermed undgå at bruge kommandolinje værktøjer og GEM blev opfattet som et operativsystem på samme måde som de tidlige udgaver af Microsoft Windows. Version 1.0 blev lanceret af Digital Research i februar 1985. <gallery> F...") oprindeligt oprettet som "GEM"
  • 18. maj 2022, 19:12Microsoft Windows (hist | redigér) ‎[1.352 bytes]Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "thumb|Windows til Workgroups version 3.11 i 1990 lykkedes det endelig for Microsoft at lave en udgave af Windows der blev en succes. Den blev meget hurtigt dominerende på IBM PC-platformen selv om GEM fra Digital Research havde eksisteret siden 1985. <gallery> Fil:Win311write.png|Write programmet med "Den grimme ælling" </gallery> Kategori:Operativsystemer")
  • 6. maj 2022, 16:17Maskinstue (hist | redigér) ‎[8.004 bytes]Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "thumb|IBM 3380 diskenheder med diverse andet udstyr i baggrunden. SDC 1978 DASK stod i en spisestue. Det var et særtilfælde. Store EDB-anlæg kræver stærkstrøm, køling, brandsikring og beskyttelse mod tyveri eller sabotage. Derfor blev der allerede fra starten bygget specielle rum til EDB-systemer. De blev kaldt maskinstuer. ==Placering== Det kan være svært at bestemme hvor den bedste placering er, specielt i EDBens barndom,...")
  • 5. maj 2022, 20:33Betty (hist | redigér) ‎[356 bytes]Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Betty var et kommunikationsprogram og terminalemulator til MS-DOS og OS/2, som blev udviklet af firmaet Bigro. Et af dets særkender var at dens indbyggede programmeringssprog (AutoMate) til automatisering af opkald var skrevet med kommandoer på dansk. Dvs. HVIS...ELLERS, GENTAG...INDTIL osv. Version 3.0 udkom i 1989. Kategori:Kontorautomatisering")
  • 4. maj 2022, 12:24Job Control Language (hist | redigér) ‎[9.483 bytes]Poul Badura (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "==IBM – JCL- Job Control Language== På IBM’s mainframe systemer fra S/360 til nutidens system z/OS bliver programmer startet og afviklet ved brug af JCL, ligesom adgang til eksisterende data og generering af ’nye’ data styres via JCL. JCL knytter forbindelsen mellem den fysiske verden (maskinen / IO-enhederne) og den logiske verden, som applikationsprogrammet arbejder med. I princippet behøver programmøren kun at vide meget lidt om i hvilket fysisk milj...")
  • 4. maj 2022, 06:10CADone (hist | redigér) ‎[782 bytes]Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Programmet CADone var udviklet af Beyerholm & Moe. Alt om Data nr. 2 1989 har en artikel. Kategori:Grafisk databehandling")
  • 3. maj 2022, 18:49RC8000 bring-up i Hedehusene (hist | redigér) ‎[1.814 bytes]Ascanius (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Selv om RC8000 er nyere end både GIER og RC4000, er det den af de 3 som giver flest udfordringer at holde kørende. Denne side er tænkt som en slags logbog på vejen mod en kørende RC8000 i HH.")
  • 29. apr. 2022, 06:05Olivetti Programma 101 (hist | redigér) ‎[1.199 bytes]Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Erklæret som den første egentlige PC (Personal Computer), P101 blev designet omkring 1962-1964 af entusiastiske og opfindsomme Olivetti-folk. Den blev produceret i omkring 40.000 eksemplarer til en pris af daværende 3.000 dollars. Programma 101 kan beregne de fire grund­læg­gende aritmetiske funktioner (addition, subtraktion, multiplikation og division), plus kvadratrod, absolut værdi og brøkdel. Den er udstyret med hukom­melses­registre med funktioner som s...")
  • 26. apr. 2022, 12:38Storage Technology Corporation (hist | redigér) ‎[5.789 bytes]Poul Badura (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "==Storage Technology Corporation - indledning== Storage Technology Corporation var et datalagringsteknologifirma med hovedkontor i Louisville, Colorado. Produktlinjen omfattede primært dataopbevaringssystemer, som de kaldte "information lifecycle management" (ILM). Den resterende produktlinje er nu en del af Oracle Corporation og markedsføres som Oracle StorageTek, med fokus på tape backup udstyr og software til at administrere lagersystemer. I Danmark er/var Stor...")
  • 25. apr. 2022, 16:38Luxor ABC 80/Vedligeholdelsesnotat (hist | redigér) ‎[2.517 bytes]Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Vi har 4 ABC maskiner i samlingen, mindst 2 TV, 2 kassettestationer, 1 floppydrev og 1 ekspansionsbox Det meste blev gennemgået den 24. april 2022 af Anders i Kävlinge og reparationer foretaget. == Skærm serienr. X9-070370 == Strøm til maskinen virkede ikke, men TVet kunne tænde. # Skiftet F02 sikring. Den gik med det samme. # Fejlesøgte på 4 dioder på lokation D2, D3, D4, D5. Ingen fejl. # Udskiftede kondensatorer C06 og C07 # Virker nu == Maskine nr. 120 ==...")
  • 24. apr. 2022, 12:48Sparekassernes Datacentraler (hist | redigér) ‎[3.721 bytes]Poul Badura (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "==Sparekassernes Datacentraler - Sparekassernes Datacenter - SDC== ===Datacenterets historie fortalt i 3 tidsperioder + fortælling og Gamma-30 mv.=== Forfatteren var personligt ansat i virksomheden – i driftsafdelingen - fra 1970 – 1980, i perioden hvor medarbejderstaben voksede fra omkring 50-60 til det tidobbelte, hvor datacentrene i henholdsvis Århus og Odense blev nedlagt og medarbejderne flyttet til København og hvor virksomheden flyttede fra det centrale...")
  • 21. apr. 2022, 06:00Character Magnetic Code-7 (hist | redigér) ‎[756 bytes]Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "thumb|Checkomslag med CMC-7 Character Magnetic Code-7 (CMC-7) er en magnetisk skrift - opfundet af Bull i Frankrig i 1957. CMC-7 er opbygget med 7 lodrette streger, med 2 brede (0,5 mm) og 4 smalle (0,3 mm) mellemrum. Mellemrummenes forskellige placering i hvert tegn er grundlaget for den maskinelle genkendelse. Danske check (bundlinien) var forkodet med skrift, udformet efter standarden CMC-7. Her vises et omslag med CMC-7 skrift anvendt af SD...")
  • 9. apr. 2022, 10:43Powers-SAMAS (hist | redigér) ‎[5.990 bytes]Poul Badura (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "==POWERS-SAMAS, firmahistorie== ===Indledning=== Dansk Datahistorisk Forening har et antal Powers-Samas maskiner stående på de forskellige lagre. Kun en enkelt – en Accounting Machine – er fremme i lyset i udstillingen i Hedehusene / Fortidsrummet. Se DDHF's Powers-Samas tabulator Følgende beretning er samlet og oversat fra flere kilder i internettet, primært fra den britisk Graces Guide. ===James Powers og Powers...") oprindeligt oprettet som "James Powers"
  • 3. apr. 2022, 07:08CR32 Unimaster (hist | redigér) ‎[282 bytes]Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "thumb|CR32 Unimaster I juni 1983 lancerede Christian Rovsing A/S en 32/16-bit computer ved navn CR32 Unimaster. Systemet kostede $12.500, kunne understøtte 128 samtidige brugere og op til 1 GB harddisk. == Kilder == * Computerworld USA - 20. jun. 1983")
  • 1. apr. 2022, 08:30Det Digitale Bibliotek/Micro (hist | redigér) ‎[1.304 bytes]Mikjaer (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Foreningen har en komplet samling for perioden Juni 1983, 1 årgang 1 udgivelse til December 1984, der er ikke nogen indikationer i sidste nummer på at dette skulle være det sidste, tværtimod er der flere gange opfordret til at tegne abonnement. * 1983 ** [https://datamuseum.dk/bits/30003409 Mikro årgang 1 Nummer 1 - Juni 1983] ** Mikro årgang 1 Nummer 2 - August 1983 ** Mikro årgang 1 Nummer 3 - September 1983 ** Mikro årgang 1 Nummer 4 - Oktober 1983 ** Mikr...")
  • 30. mar. 2022, 14:48Det Digitale Bibliotek/Datalære (hist | redigér) ‎[4.757 bytes]Mikjaer (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Alle udgivelser, indtil bladet ophørte med at hedde Datalære i 1989 ér indscannet. Tilladelse til publicering kan findes her. ===== 1984-01 til 1987-02: MPS Gruppen ===== * 1984 ** MPS GRUPPEN 1984-01: Det fysiske blad mangles. ** MPS GRUPPEN 1984-02: Det fysiske blad mangles. ** MPS GRUPPEN 1984-03: Det fysiske blad mangles. ** MPS GRUPPEN 1984-04: Det fysiske blad mangles. ** MPS GRUPPEN 1984-05: Det fysiske blad mangles.")
  • 30. mar. 2022, 10:40Det Digitale Bibliotek/MicroComputer User Group (hist | redigér) ‎[3.448 bytes]Mikjaer (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "===== 1985-01 til 1987-02 MPS Gruppen =====")
  • 30. mar. 2022, 10:32Det Digitale Bibliotek (hist | redigér) ‎[1.920 bytes]Mikjaer (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "===== Det Digitale Bibliotek ===== Disse udgaver vil indeholde kurerede udgaver af bøger og tidsskrifter som vi i Dansk Datahistorisk Forening har modtaget tiladelse til at publicere, siderne tjener også til formål at holde styr på hvilke digitaliseringsprojekter vi er igang med, hvem der har ansvaret for disse samt hvor langt i processen de er. ===== MPS GRUPPEN / MUG / MCUG ===== Den tidligste udgave vi kender til er fra 1985, men i dette blad omtales tidligere...")
  • 30. mar. 2022, 10:31DetDigitaleBibliotek (hist | redigér) ‎[0 bytes]Mikjaer (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "===== Det Digitale Bibliotek ===== Disse udgaver vil indeholde kurerede udgaver af bøger og tidsskrifter som vi i Dansk Datahistorisk Forening har modtaget tiladelse til at publicere, siderne tjener også til formål at holde styr på hvilke digitaliseringsprojekter vi er igang med, hvem der har ansvaret for disse samt hvor langt i processen de er. ===== MPS GRUPPEN / MUG / MCUG ===== Den tidligste udgave vi kender til er fra 1985, men i dette blad omtales tidligere...")
  • 30. mar. 2022, 09:52Mikrofilm - Mikrofiche (hist | redigér) ‎[4.399 bytes]Poul Badura (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "==Papirprint vs. Mikrofilm (COM – Computer Output Microfilm)== Med reference til papirprint, hvor man på de såkaldte ’hammerprintere’ eller ’anslagsprintere’ kunne printe formularer med kopi(er), flere papirbaner med karbonbaner imellem, giver brug af filmteknologi nogle helt andre fordele, men også visse ulemper. ===Papir=== Fylder meget, både før og efter print. Stor efterbehandling med fraskæring af fremføringskanter, adskillelse i perforeringer,...")
  • 30. mar. 2022, 09:32IBM 3800 Printer (hist | redigér) ‎[2.443 bytes]Poul Badura (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "==IBM 3800 – en del af en serie af laser printere til IBM 3081 m.fl.== Se: https://en.wikipedia.org/wiki/IBM_3800 på Wikipedia Sideprinter (Page printer – Laser printer). Kom på markedet i 1976. Printer en hel side ad gangen – sammenligneligt med en fotokopimaskine. Printertypen kaldes ogs ’non-impact’ printere i modsætning til ’impact – anslags-/hammer-printerne). Papirbanen kører kontinuerligt uden de SPACE og SKIP, der kendes fra linje prin...")
  • 30. mar. 2022, 09:23IBM 3211 Printer (hist | redigér) ‎[4.224 bytes]Poul Badura (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "==IBM 3211 – en del af familien af printere til IBM S/370 m.fl.== Se IBM Manualen om IBM 3211: http://bitsavers.informatik.uni-stuttgart.de/pdf/ibm/3811/GA24-3543-0_3211_Printer_and_3811_Control_Unit_Component_Description_Jun70.pdf Linjeprinter. (Line printer). Printer én linje ad gangen på max. 132 karakterer. Hver printer har sin egen sammenbyggede 3811 kontrolenhed. Printer i bedste fald 2000 linjer/min. Afhænger af tegnanvendelsen på de 5 karaktersæt r...")
  • 30. mar. 2022, 09:13IBM 1403 Printer (hist | redigér) ‎[5.481 bytes]Poul Badura (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "==IBM 1403 – en del af familien af printere til IBM S/360== Se: https://en.wikipedia.org/wiki/IBM_1403 IBM 1403 på Wikipedia Linjeprinter (Line printer). Printer én linje ad gangen på max. 132 karakterer. Styres af en 2821 kontrolenhed med to printere per kontrolenhed. Printer – afhængig af model mellem 600 og 1.400 linjer/min. Afhænger af tegnan-vendelsen på de 5 karaktersæt rundt på kædens i alt 240 tegn. Anvendes der et tegn som kun er i eet...")
  • 24. mar. 2022, 19:33Memorex (hist | redigér) ‎[1.626 bytes]Poul Badura (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "I ’gamle’ dage var Memorex et stort og kendt navn i relation til IBM Mainframes o.a. Memorex startede i 1961 med salg af magnetbånd og ekspanderede med salg af diske og diskdrev samt andre IBM kompatible enheder, og var op gennem 1970’erne og 1980’erne en af de største uafhængige leverandører af diske og kommunikationskontrollere kompatible med IBM systemerne. Memorex kunne f.eks. levere ekstra storage, som kunne kobles på IBM 370/155, og Memorex solgte di...")
  • 24. mar. 2022, 19:22IBM OS/MVS (hist | redigér) ‎[2.903 bytes]Poul Badura (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "==OS/MVS Multiple Virtual Storage== Maskinernes processorkapacitet er vokset og tilsvarende gælder størrelsen på det teknisk mulige interne lager, hvor det drejer sig om hvor høje lageradresser systemet kan adressere. På dette tidspunkt kan systemerne maksimalt adresser op til 16 MB med en 24-bits adressering. I et MVS system, får hvert program tildelt et virtuelt lager på 16 MB i modsætning til tidligere, hvor programmerne skulle deles om eet fælles adresseru...")
  • 24. mar. 2022, 19:20IBM OS/VS2 (hist | redigér) ‎[624 bytes]Poul Badura (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "==OS/VS2 SVS Virtual Storage Ver. 2 – Single Virtuel Storage== Systemet er en videreudvikling af OS/MVT, men nu med virtuelle teknikker, hvor programmerne ikke kun deles om det fysiske interne lager, som kunne være vokset til 1-2 MB, men også om et fælles virtuelt lager på 16 MB liggende på en ekstern harddisk. Hele program- og lagerstrukturen opdeles i 4K enheder som systemet administrerer mellem det interne og eksterne lager. VS2 var primært rettet mod størr...")
  • 24. mar. 2022, 19:19IBM OS/VS1 (hist | redigér) ‎[656 bytes]Poul Badura (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "OS/VS1 Virtual Storage Ver. 1 Systemet er en videreudvikling af OS/MFT, men nu med virtuelle teknikker, hvor programmerne ikke kun deles om det fysiske interne lager, som kunne være vokset til 1-2 MB, men også om et fælles virtuelt lager på 16 MB liggende på en ekstern harddisk. Det krævede samtidig lidt kraftigere maskiner som f.eks. IBM 370/158 eller /168 Hele program- og lagerstrukturen opdeles i 4K enheder som systemet administrerer mellem det interne og eks...")
  • 24. mar. 2022, 19:17IBM OS/MVT (hist | redigér) ‎[1.703 bytes]Poul Badura (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "IBM OS/MVT (Multiprogramming with Variable number og Tasks) Systemet blev, som MFT, lanceret i 1967 til brug på IBM mainframes med de største interne lagre og kørselsbehov. Med introduktionen af S/370 og tilhørende maskiner f.eks. som modellerne /135 /145 /155 voksede lagerkapaciteten. Med et lager på f.eks. 512 MB var der ikke mere behov for an fast opdeling af det interne lager. Når et program blev startet søgte det så højt op i lageret som muligt. Var der...")
  • 24. mar. 2022, 19:13IBM OS/MFT (hist | redigér) ‎[1.154 bytes]Poul Badura (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "IBM OS/MFT (Multiprogramming with Fixed number og Tasks) Systemet blev lanceret i 1967 (og revideret i 1968) til brig på IBM S/360 mainframes. Størrelsen på det interne lager (hos IBM kaldet: Storage) var at tekniske årsager begrænset, men stort nok til at man kunne afvikle flere programmer sideløbende. Med et lager på 256 MB kunne det i bedste fald deles op i 2-4 partitioner, naturligt kaldt P1, P2 osv. I 1960’erne krævede programmerne ikke så meget plads...")
  • 24. mar. 2022, 18:21IBM 3420 (hist | redigér) ‎[3.381 bytes]Poul Badura (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Denne type magnetbåndsstation var vidt udbredt i 1970’erne og 1980’erne. Hvor tidligere bånd lå i kasser/æske med låg og bund hvor båndet skulle tages, ud, monteres og føres igennem båndstationens ruller og brønde, var båndene til IBM 3420 blot sat i en kassette-ring, med en tap og et hul hvorved båndstationen selv kunne ’pakke båndet ud’, suge bådet ud af hullet i kassette-ringen og automatisk føre det til modtagerspolen. Det enkelt bånd blev me...")
  • 18. mar. 2022, 13:39IT Sikkerhed (hist | redigér) ‎[13.509 bytes]Poul Badura (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "==IT SIKKERHED - Fra mainframe til internet== ===Central databehandling=== I ’tidernes morgen’ – tilbage i 1960’erne og frem til PC/Serverens fremkomst i starten af 1980’erne – kørte stort set al databehandling på de såkaldte main-frames, det være sig maskiner og systemer fra Regnecentralen (RC), IBM, Siemens m.fl. Der var tale om central databehandling hvor data typisk blev skabt på hulkort og/eller på papirkodebånd, og hvor man ikke havde direk...")
  • 17. mar. 2022, 18:46Clive Sinclair (hist | redigér) ‎[2.750 bytes]Poul Badura (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med ";Fulde navn: Sir Clive Marles Sinclair ;Tids- og aktivitetsforløb: Levetid: 30. juli 1940 – 16. september 2021 Engelsk opfinder og udvikler, mest kendt for sine aktiviteter indenfor computerindustrien. Se: [https://en.wikipedia.org/wiki/Clive_Sinclair Clive Sinclair - Wikipedia]. Grundlægger af flere virksomheder som producerer forbrugerelektronik ;1958: I en alder af 18 år udvikler og sælger Sinclair via postordre et elektronisk samlesæt til en selv-bygger...")
  • 13. mar. 2022, 10:16Uniras A/S (hist | redigér) ‎[4.170 bytes]Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "thumb|Logo Uniras var et firma, som var startet i 1979. Det specialiserede sig i computergrafik. Uniras lukkede i 1988. == Produkter== * Picture Manager * Unimap 2000 er designet til analyse og visning af videnskabelige og tekniske data i to, tre eller fire dimensioner, farve eller monokrome billeder. * Uniedit 2000 er en grafisk editor, der gør det muligt for brugere at ændre billeder produceret af anden Uniras-software. == Kilder == * htt...")
  • 13. mar. 2022, 07:30CR5 Compass (hist | redigér) ‎[263 bytes]Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "thumb|CR5 Compass CR5 Compass terminal fra Christian Rovsing A/S. Terminalen arbejder efter ANSI X3.64 controlsekvenser - ligesom DEC VT100. Bemærk den usædvanlige kraftige jernramme rundt om skærmdelen. Kategori:Terminaler")
  • 6. mar. 2022, 15:07Eliza (hist | redigér) ‎[1.854 bytes]Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Eliza er et program, som tager almindeligt engelsk som input, og fører en nogenlundende sammenhængene samtale baseret på Carl Rogers' psykoanalytiske teknikker. Det går grundlæggende ud på at få patienten til at uddybe sine tanker ved at finde nøgleordet i sætningen og inkludere det i det næste spørgsmål. Princippet er at være så neutral så muligt for ikke at lægge lægens moralske værdier ind i samtalen. Eliza blev skrevet i 1965 af Joseph Weizenbaum...")
  • 6. mar. 2022, 10:07IBM Mainframe driftsuddannelse (hist | redigér) ‎[8.076 bytes]Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "== Den tidligste uddannelse hos IBM == Fra starten i 1960 med annonceringen af IBM S360/serien blev der etableret en række kurser på IBM’s kursuscenter, primært omkring software, programmering og lignende, men ingen specifik uddannelse omkring drift eller af af driftsoperatører. I slutningen af 1960’erne havde IBM et kursuscenter på hotelsiden (opr. Hotel Europa) op mod Langebro, hvor der også blev afholdt kurser i brug af hulkortmaskiner. På grund af den...")
  • 27. feb. 2022, 08:26Dragon 32/64 (hist | redigér) ‎[3.873 bytes]Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "I 1981 og 1982 havde legetøjsproducenten Mettoy haft en del økonomiske vanskeligheder, og de valgte at udvide med elektronisk legetøj. En af deres afdelingsledere, Tony Clarke, kontaktede Motorola i Skotland for at høre hvad de kunne foreslå. Motorola foreslog, at han kiggede på deres "68xx"-referencedesign, som i det væsentlige var et salgskatalog for en række Motorola-integrerede kredsløb, hvoraf centralt var MC6847, en videodisplaygenerator. På dette tidsp...")
  • 24. feb. 2022, 18:37Norton Commander (hist | redigér) ‎[177 bytes]Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "En populær file-manager fra 1986, der gjorde det nemmere at arbejde på en DOS PC og et fint eksempel på en tekstbaseret brugergrænseflade. Kategori:Kontorautomatisering")