Nye sider

Spring til navigation Spring til søgning
Nye sider
Skjul bots | Vis redirects
  • 20. jan. 2025, 17:45 ‎IntelliTEXT (hist | redigér) ‎[811 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "thumb|intelliTEXT Windows udgave IntelliTEXT var et udvidelsekort med antennestik, som kunne overføre Tekst-TV indhold til PC'en. Det blev lanceret at hyperCOM ApS, Bagsværd i 1991. Der var to udgaver af den tilhørende software: Til MS-DOS og MS-Windows. Med Windows udgaven var det muligt vise mere end ét Tekst-TV billede samtidigt, og med <abbr title="Dynamic Data Exchange">DDE</abbr> kunne data løbende ajourføres over i andre programme...")
  • 20. jan. 2025, 15:35 ‎RC1900 (hist | redigér) ‎[1.002 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "RC1900 var et Intel 486 baseret multi-CPU system, som Regnecentralen designede og byggede i 1991. Intentionen var at RC1900 skulle indgå som en løsning mellem RC900 og RC9000 i kapacitet, således at man kunne opgradere fra RC900 og stadigvæk bruge de samme programmer. Multiprocessor-teknologien var baseret på system komponenter fra Corollary Inc. Operativsystemet var SCO UNIX. Der blev kun fremstillet få stk. == Mere information == * [https://www.1...")
  • 18. jan. 2025, 09:57 ‎Internetcafé (hist | redigér) ‎[2.481 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "thumb|C@fe Internet forside, 1996 Efter World Wide Web blev kendt i den brede offentlighed opstod der et behov for lære hvad man kunne bruge det til uden at investere i en dyr PC med modem. De første Internetcaféer blev etableret i 1995, hvor de solgte adgang til udstyr på minutbasis, samt gav undervisning i hvordan man søgte på Internettet, brugte email og skrev hjemmesider. == C@fe Internet == Danmarks første Internetcafé startede p...")
  • 16. jan. 2025, 09:56 ‎Peter Naur og Algol 60 (hist | redigér) ‎[5.432 bytes] ‎Thorkil.Naur (diskussion | bidrag) (Indledende udgave af side om Peter Naur og Algol 60.)
  • 29. dec. 2024, 08:49 ‎Midtjysk Commodore Klub (hist | redigér) ‎[1.608 bytes] ‎MJ (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Midtjysk Commodore Klub (MCK) startede formelt i juni 1985 og fortsatte som Commodore klub indtil 1995. Efter 1995 blev det mere en PC klub, men fortsatte under samme navn. Klubbens første formand var Peter Østergaard Eriksen som sammen med tre andre mødtes på Hammerum skole (ved Herning) Klubbens anden formand var Jan Pedersen, som overtog klubben omkring 1987. Kategori:Foreninger")
  • 26. dec. 2024, 14:52 ‎Bull hulkort (hist | redigér) ‎[5.734 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "thumb|Bull manuel hulkorthuller Compagnie des machines Bull var den eneste betydelige producent af hulkortudstyr, der var uafhængig af IBM og Remington Rand, Inc. (som havde erhvervet Powers Accounting Machine-firmaet i 1927). Machines Bull startede sin virksomhed i Frankrig i 1931, baseret på design af Fredrik Rosing Bull og Knut Andreas Knutsen i Norge i 1920'erne. Ligesom IBM læste Bull huller i kort elektrisk og a...")
  • 21. dec. 2024, 15:23 ‎CR400 (hist | redigér) ‎[1.133 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "CR200, CR400 og CR600 var modellerne V77-200 / 400 / 600 fra Varian Data Machines. De blev lanceret i november 1976. Christian Rovsing A/S solgte dem under egen typebetegnelse. I juni 1977 blev Varian lagt sammen med Sperry Univac, og computerne blev til Sperry Univac V77 serien. I december 1978 blev model V77-800 lanceret. CRMINI var oprindeligt skrevet i COBOL til Varian-maskinerne og blev porteret til CR801 ved at lade det amerikanske firma Seidel...")
  • 21. dec. 2024, 14:42 ‎CR100 (hist | redigér) ‎[603 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "thumb|CR100 hos Jægersborg Allés Mejeri A/S CR100 var en minicomputer baseret på Intels Multibus arkitektur, som Christian Rovsing A/S forhandlede under egen typebetegnelse. Det er ukendt hvilket firma producerede denne maskine. Intel lancerede Multibus i 1976 til 8080 processoren og det første produkt var single-board computeren iSBC 80/10. Minicomputeren blev solgt fra midten af 70'erne indtil CRMINI var porteret til CR801 i 1981.")
  • 18. dec. 2024, 08:55 ‎IBM 305 RAMAC (hist | redigér) ‎[534 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "IBM 305 RAMAC var den første kommercielle computer, der brugte en harddisk med bevægeligt hoved til sekundær lagring. Systemet blev offentligt annonceret den 14. september 1956. RAMAC stod for "Random Access Method of Accounting and Control", da dets design var motiveret af behovet for realtidsregnskab i erhvervslivet. Den første danske installation var Toms Fabrikker i Ballerup i 1960. Derudover blev den brugt af SAS til deres pladsreservationssystem fra 1961...")
  • 13. dec. 2024, 07:31 ‎Liste over hulkortcentraler (hist | redigér) ‎[3.922 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Det første hulkortanlæg i Danmark blev taget i brug så tidligt som i 1912 i Statistisk Departement - det nuværende Danmarks Statistik. Efter anden verdenskrig etablerede flere store kommuner og firmaer deres egne hulkortafdelinger. {| class="wikitable sortable" |- ! Navn !! Periode !! Adresse |- | Lolland-Falsters Hulkortcentral A/S | | Jernbanegade 29 |- | Randers Hulkort Central A/S | |Brødregade 4 |- |Mejeriernes og Slagteriernes Hulkortcentraler A/S | |Al...")
  • 9. dec. 2024, 19:42 ‎Danmønt (hist | redigér) ‎[1.602 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "thumb|Danmønt kort med DSB reklame Danmønt blev introduceret i 1991 for at digitalisere betalinger med småbeløb, hvor transaktionsomkostninger var for store til Dankortet. Man købte kort pålydende 100 eller 200 kr. Derefter kunne man betale ved at sætte kortet i en kortlæser i samarbejdende kiosker. Det beløb man betalte blev nedskrevet på saldoen i kortet. DSB billetautomater, telefonbokse og parkeringsautomater blev ombygget til at...")
  • 18. nov. 2024, 18:54 ‎IBM 1401 (hist | redigér) ‎[1.395 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "IBMs første lille mainframe, IBM 1401, blev introduceret i 1959 og gjorde hurtigt indtog i erhvervslivet. I midten af ​​1960'erne omfattede det mere end halvdelen af ​​verdens computere. Det var en af ​​de første computere, der kørte på transistorer i stedet for strømkrævende og skrøbelige elektronrør, hvilket gjorde den langt mere pålidelig og kompakt end eksisterende mainframes. Til at læse og gemme data kunne 1401 både håndtere de meget b...")
  • 18. nov. 2024, 18:00 ‎Statens Hulkortcentral (hist | redigér) ‎[675 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Statens Hulkortcentral blev oprettet i 1951 under finansministeriet og blev i 1958 på forvaltningsnævnets forslag sammenlagt med Direktoratet for Vareforsynings Hulkortcentral. Centralen udførte arbejde for en række statsinstitutioner med hensyn til regnskabsførelse samt beregning og udskrivning på giroindbetalingskort af ydelser til det offentlige. Benyttelsen af Statens Hulkortcentral var ikke obligatorisk; flere styrelser havde egne hulkortanlæg. Den blev n...")
  • 16. nov. 2024, 15:43 ‎IBM 108 Card Proving Machine (hist | redigér) ‎[1.169 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "IBM 108 giver højhastighedssortering (normal og selektiv), redigering og sekvenskontrol. Den kan udføre aritmetiske operationer med addition, nettosaldosubtraktion, total overførsel, krydsfod, balancekontrol for en nul- eller ikke-nul-saldo. og kan også tilføje totaler progressivt. IBM 108 kører med en hastighed på 1000 kort i minuttet. Udskrivning og oversigtsstansning udføres serielt med en hastighed på 1000 tegn i minuttet. 108'eren er især nyttig når de...")
  • 16. nov. 2024, 08:16 ‎IBM 7070 (hist | redigér) ‎[3.654 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "IBM 7070 var et databehandlingssystem med decimalarkitektur, der blev introduceret af IBM i 1958. Den var en del af IBM 700/7000-serien og var baseret på diskrete transistorer frem for 1950'ernes elektronrør. Det var virksomhedens første transistoriserede lagrede program-computer. == Decimalarkitektur == En decimalcomputer er en computer, der kan repræsentere tal og adresser i decimal, og som giver instruktioner til at betjene disse tal og adresser direkte i d...")
  • 9. nov. 2024, 19:48 ‎Alt om Data/Indhold 1997 (hist | redigér) ‎[39.065 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "__NOTOC__ == Januar 1997 == * Side 4: Liv og intelligens på hjemmesiden: Java er som bekendt en glimrende opfindelse — men dette sprog stiller store krav til maskineriet. Så går det nemmere med JavaScript, der kører fint på almindelige maskiner. Steven Snedker giver et lynkursus. * Side 14: I familiens skød — test af familie-pc'er: Nu kan det snart være nok med pc-test. Men vi må nu have familiemaskinerne med: Det skal jo heller ikke ende i den rene alvor....")
  • 9. nov. 2024, 19:47 ‎Alt om Data/Indhold 1996 (hist | redigér) ‎[28.107 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "__NOTOC__ == Ingen måned 1996 == * Side mangler: Boganmeldelser: Denne gang ser vi på bøger af to forfattere, der virkelig er værd at samle på. de er nemlig begge skribenter ved Alt om Data! * Side mangler: Et netværks komponenter: At interessere sig for lokalnet er som at begive sig ind i en jungle. Vi fjerner lidt af mystikken * Side mangler: Grib fremtiden, hvis du tør: Man blander Joachim von And, Jules Verne og Georg Gearløs og får en holden mands visione...")
  • 9. nov. 2024, 19:47 ‎Alt om Data/Indhold 1995 (hist | redigér) ‎[27.515 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "__NOTOC__ == Ingen måned 1995 == * Side mangler: Halløj på WWW-hotellet: Det er dyrt at oprette en hjemmeside på Spindet. Løsningen kan være at sende sine filer på hotel i stedet == Januar 1995 == * Side 4: Kolorit på skærmen og i udskriften: Farveteknologien er i rivende udvikling, og man skal holde tungen lige i munden for at følge med * Side 12: Jysk Sengetøjslager bruger ikke edb: Vi har besøgt en velkendt virksomhed, der hidtil har holdt omsætningen i...")
  • 9. nov. 2024, 19:47 ‎Alt om Data/Indhold 1994 (hist | redigér) ‎[8.288 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "__NOTOC__ == Januar 1994 == * Side 4: ATM eller kaos * Side 12: Fra toppen af bjerget * Side 23: PC test '93 * Side 30: Big brother is watching you * Side 39: Fontminder * Side 47: HP LaserJet 4P * Side 52: Byg en database, del 3 * Side 81: Tilbage til fremtiden * Side 83: Formmaker * Side 87: Windows Complet (PC Tools) == Februar 1994 == * Side 4: Gør skoven grønnere * Side 4: Ring direkte til 1,3 millioner mennesker * Side 8: Boghuset * Side 12: Encarta, verden på...")
  • 9. nov. 2024, 19:46 ‎Alt om Data/Indhold 1993 (hist | redigér) ‎[6.366 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "__NOTOC__ == Januar 1993 == * Side 6: OOPSLA 92 * Side 14: Objektorientering, hvad er det? * Side 14: Værelse med udsigt * Side 24: Er et firma i virkeligheden et objekt? * Side 32: Dansen om en guru * Side 39: Objektorienterede databaser * Side 46: Alternativ undervisning * Side 56: Når computerne udfordrer * Side 63: Zitech 386DX/40 * Side 82: Et pas til musikken * Side 92: Sværvægtere med Intel processorer * Side 97: Parameteriserede typer * Side 109: Backuppens...")
  • 9. nov. 2024, 19:46 ‎Alt om Data/Indhold 1992 (hist | redigér) ‎[7.993 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "__NOTOC__ == Januar 1992 == * Side 4: Jagten på den forsvundne nyhed * Side 12: En fisk uden vand * Side 22: Windows ad libitum * Side 28: Santa Cruz Operation * Side 36: Kopister * Side 68: Windows programmering, del 2 * Side 74: Skriv med stil * Side 82: De (næsten) grafis glæder * Side 88: PC'ens tændkabler * Side 94: Filinens magiske effekter * Side 103: Udskiftningsalderen * Side 105: DOS for perlehøns * Side 109: Geoworks == Februar 1992 == * Side 4: Intel 8...")
  • 9. nov. 2024, 19:45 ‎Alt om Data/Indhold 1991 (hist | redigér) ‎[39.851 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "__NOTOC__ == Januar 1991 == * Side 6: Edb-cirkus i Las Vegas: Alt om Data har besøgt udstillingen og fortæller her om de nye grafiske programmer, bærbare printere, UNIX m.m. * Side 14: igang med hvad på 5 minutter ...: Vi tester IBM's nye familie-computer PS/1, hvor brugervenligheden er i top … ligesom prisen er det. * Side 20: VGS-opgradering til småpenge: Læs om den nye CEG-DAC chip fra Analog Devices. Chippen spås at ville få utrolig stor betydning for P...")
  • 9. nov. 2024, 19:44 ‎Alt om Data/Indhold 1990 (hist | redigér) ‎[29.586 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "__NOTOC__ == Januar 1990 == * Side 8: Bærbare, der er til at bære: Vi tester tre små bærbare PC'er fra Compaq, Toshiba og Zenith, der alle vejer lige omkring tre kilo. * Side 18: Trip, trap, træsko: Bærbare findes i forskellige pris- og ydelsesklasser, og vi har fundet repræsentanter frem fra hele markedet. * Side 27: Fakta om de bærbare: Skærmfotos og hastighedstests af alle de bærbare PC'er vi anmelder i dette nummer. * Side 30: Sprogmagister: Test af et sp...")
  • 9. nov. 2024, 19:43 ‎Alt om Data/Indhold 1989 (hist | redigér) ‎[1.157 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "__NOTOC__ == Januar 1989 == * Side mangler: GEM på dansk * Side 3: Harddisk til spotpris * Side 22: Borland pascal * Side 32: DOS 386 (Concurrent DOS 386) hvor der er mulighed for flerbrugersystem med Concurrent DOS 386 (CDOS) * Side 52: Gutenberg, Vor tids Det var Apples LaserWriter, der startede hele desktop publishing revolutionen. Men uden PostScript var det aldrig kommet så vidt. (Se PostScript) * Side 52: PostScript på skærmen. Adobe Systems er kendt for la...")
  • 9. nov. 2024, 19:42 ‎Alt om Data/Indhold 1988 (hist | redigér) ‎[6.613 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "__NOTOC__ == Januar 1988 == * Side 9: Status over 1987. Året hvor den nye generation af PC'ere kom til, og hvor desktop publishing holdte sit indtog i DK * Side 14: Comdex 1987. Computermesse i Las Vegas i USA * Side 20: Arkitektur krigen * Side 22: Multitasking. Med multitasking operativsystem har du pludselig flere computere i en. Princippet bag multitasking * Side 27: DESQwiew 2.0 * Side 30: Windows 2.0. Microsoft Windows er netop kommet med i en ny udgave der udm...")
  • 9. nov. 2024, 17:21 ‎Alt om Data/Indhold 1987 (hist | redigér) ‎[10.195 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "__NOTOC__ == Januar 1987 == * Side 8: MS WORD på dansk * Side 10: Computerens Historie II * Side 10: Datamatens Historie II * Side 10: PC'en og dens fædre. Computerens historie 2 * Side 10: PC'en og dens fædre. Computerens Historie II * Side 16: Kildall. Gary Kildal opfinder CP/M. Verdens første softvare standard * Side 16: Kildall, Gary opfinder CP/M. Verdens første software standard * Side 20: Sådan fungere tapestreameren * Side 20: Tape back up, sådan virker...")
  • 9. nov. 2024, 17:18 ‎Alt om Data/Indhold 1986 (hist | redigér) ‎[12.844 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "__NOTOC__ == Januar 1986 == * Side 4: GEMmeleg. Sådan fungerer GEM * Side 12: Sony F 500P MSX 2. Malermester * Side 18: Nye Commodore diskdrev * Side 20: Danmarks hurtigste 64'er * Side 24: PC Show 86 * Side 27: De danske Gyrons * Side 28: Commodore, Danmarks hurtigste * Side 42: Joysticks * Side 46: Computeren designer sko. En skospids foran * Side 51: C 64 Rambo * Side 52: C 64: Robot * Side 56: Amstrad: Kreml Defense * Side 59: Comal, Bliv klog på * Side 60: Sharp...")
  • 9. nov. 2024, 17:18 ‎Alt om Data/Indhold 1998 (hist | redigér) ‎[1.486 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "__NOTOC__ == Marts 1998 == * Side 19: Skærme, mekanikken bag de flade skærme * Side 25: Nettets Historie, af Steven Snedker * Side 41: Farvel til de nationale værdier: Af Kjeld Heising. Som en tysk ingeniør, ansat i en amerikansk videokort producents europæiske hovedkvater, fortalte mig: Vi lider lidt under, at amerikanerne ikke bruger nok energi på at understøtte os. De betragter Europa som et let marked. De beholder hænderne i lommen. De ved, at Europa aldrig...")
  • 9. nov. 2024, 17:02 ‎Alt om Data/Indhold 1985 (hist | redigér) ‎[5.909 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "__NOTOC__ == Januar 1985 == * Side 4: MSX stortest: Yashica YC-64 og Sony HB-75 B computere. * Side 11: Program sikring. * Side 14: Stjernekrigeren: The Last Starfighter. * Side 19: Spectrum Tricks (6). * Side 22: Piraterne slår igen. * Side 25: SOFT Sektion: Nye programmer. * Side 29: SOFT Børsen. * Side 38: Top-25 Bitlisten. * Side 40: Boghjørnet. * Side 42: Bits & Bytes: Nyheder. * Side 45: Vi vælger årets computer og spil. * Side 48: PC-siderne: MS-DOS (4) * S...")
  • 9. nov. 2024, 17:00 ‎Alt om Data/Indhold 1984 (hist | redigér) ‎[5.254 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "__NOTOC__ == Nr. 1: Februar/Marts 1984 == * Side 4: Politiets vågne øje. Computere og Fingeraftryk * Side 12: Trussel mod IBM? * Side 20: De danske hackere * Side 30: Molecular udvider SM200 med Serie 9. Serien anvender operativsystemet n/STAR, der er kompatibelt med CP/M, CP/M 86, MP/M og MP/M 86 samt MS-DOS * Side 41: Optisk datamaskine under udvikling. Ny Teknologi * Side 44: Diskette lagre til Oric 1 * Side 45: 8" plads på 5 1/4". Det japanske firma TEAC har p...")
  • 9. nov. 2024, 16:56 ‎Alt om Data/Indhold 1983 (hist | redigér) ‎[1.331 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Den 20. oktober holdt "NY Elektronik" dåben over sit første computermagasin, der fik titlen "Alt om Data SPECIAL". == Nr. 1, 1983 == https://www.e-pages.dk/audiomedia/2145382899/html5/ * Side 6: Sådan laver computeren kunst. * Side 10: Vi afslører Sinclairs hemmeligheder. * Side 14: Test: Sharp MZ-700. * Side 20: Min computer forstår mig ikke… * Side 24: Wargames: Hjemmedatamaten erklærer atomkrig. * Side 26: Bits & Bytes: Nyheder. * Side 30: Test: Atari 600...")
Hentet fra "https://datamuseum.dk/wiki/Speciel:Nye_sider"