Nye sider

Spring til navigation Spring til søgning
Nye sider
Skjul botter | Vis omdirigeringer
  • 1. dec. 2022, 12:06BEC - Tidl. Bankernes EDB Central (hist | redigér) ‎[6.082 bytes]Poul Badura (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "==BEC – oprindelig Bankernes EDB Central== I 60’erne begyndte de store danske banker at tage edb i brug. For at sikre sig samme konkurrencekraft gik provinsbanker landet over sammen og oprettede datacentraler. Med rødder tilbage til 1964 har BEC været it-leverandør til danske banker i over 50 år. Koncernen BEC består af to selskaber: *Modervirksomheden BEC Financial Technologies a.m.b.a. er et dansk full service it-hus, som hjælper finansvirksomheder på...")
  • 29. nov. 2022, 12:55KMD - tidligere Kommunedata (hist | redigér) ‎[7.662 bytes]Poul Badura (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "==KMD – tidligere Kommunedata== ===Indledning=== KMD hører til blandt de største danske it-virksomheder og udvikler og leverer software- og serviceløsninger til kommune-, stats- og erhvervssegmentet i Danmark samt udvalgte segmenter i Skandinavien. KMD er det tidligere kommunedata, der blev etableret i 1972 ved en sammenlægning af kommunale edb-centraler. KMD var indtil 2009 ejet af Kommune Holding A/S. KMD blev i 2009 privatiseret og solgt til kapitalfonden...")
  • 29. nov. 2022, 12:35Statens IT historie (hist | redigér) ‎[7.587 bytes]Poul Badura (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "==STATENS IT - historien== ===Grundlaget for Statens IT=== Grundlaget for Statens It var en rapport om ”Etablering af administrative ser-vicecentre i staten” fra februar 2008. Rapportens hovedanbefaling var: "Der anbefales etableret ét servicecenter i Økonomistyrelsen, som skal vareta-ge opgaver på løn-, bogholderi- og regnskabs- samt rejseområdet, og et ser-vicecenter i Skatteministeriets koncern, som skal varetage opgaver på admini-strativ it-drift og s...")
  • 29. nov. 2022, 12:09NINE - og TRIFORK (hist | redigér) ‎[2.720 bytes]Poul Badura (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "==NINE== Nine blev etableret i 2007. I dag er vi over 150 medarbejdere, der digitaliserer den offentlige og private sektor i Denmark. Vi startede med fire medarbejdere – i dag (2022) er vi over 25 gange flere. Allerede fra start blev alle administrative systemer lagt i skyen hos Google og udviklingsopgaver blev, hvor det var muligt, løst med open source AWS hos Amazon. Vores konsulenter arbejder med løsninger centralt i den offentlige it-infrastruktur; eksempel...")
  • 19. nov. 2022, 17:36MultiMate (hist | redigér) ‎[970 bytes]Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "thumb|MultiMate 3.12 for Corona PC MultiMate, der oprindeligt hed WordMate, er et tekstbehandlingsprogram designet til at efterligne brugergrænsefladen på Wang-tekstbehandlingsmaskiner. Det blev primært solgt til store virksomheder, men blev efterhånden populært blandt hjemmebrugere, der var fortrolige med Wang tekstbehandlingsprogrammer. Programmet hedder WP.EXE for Word Processor, og dokumenternes suffix er <code>.DOC</code>. ==...")
  • 14. nov. 2022, 17:15Microsoft Excel (hist | redigér) ‎[294 bytes]Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Microsoft Excel (og forgængeren Multiplan) er et produkt fra den afdeling, der var blevet oprettet med Charles Simonyi som chef-arkitekt. Det var oprindeligt udviklet til Apple Macintosh. Excel 2.0 udkom i november 1987 til Microsoft Windows 2.0. Kategori:Kontorautomatisering")
  • 11. nov. 2022, 15:55Danmarks Tekniske Universitet (hist | redigér) ‎[396 bytes]Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Danmarks Tekniske Universitet, ofte bare benævnt DTU er en selvejende statslig uddannelses- og forskningsinstitution til uddannelse af civilingeniører og diplomingeniører samt forskning inden for ingeniørvidenskab. Det var oprettet i 1829 på initiativ af Hans Christian Ørsted. Fra 1933 og indtil 1994 var navnet ''Danmarks Tekniske Højskole (DTH)''.")
  • 9. nov. 2022, 19:16Bent Scharøe Petersen (hist | redigér) ‎[1.509 bytes]Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "1928 - 27. september 2022. Civilingeniør (svagstrøm) 1953. Efter endt eksamen som civilingeniør blev Scharøe sendt til Stockholm for at studere de svenske tiltag omkring udvikling af elektronhjernen BESK. Her deltager han også i programmeringskurser for BESK. Arbejdede med konstruktion af SMIL i Lund og forberedelse af DASK, 1953-55. Parallelt hermed arbejdede han også ved Laboratoriet for Telegrafi og Telefoni (senere Teleteknisk Forskningslaborat...")
  • 8. nov. 2022, 07:03Elektronrør (hist | redigér) ‎[1.981 bytes]Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Begyndelsen af det 20. århundrede bød på en opfindelse med stor betydning for elektronikkens udvikling. Det drejede sig om elektronrøret, som i består af en lufttom glasbeholder, som indeholder metalelektroder. Elektronrøret fandtes i flere udgaver. Den helt enkle var dioden med to elektroder; nemlig en anode og en katode. Elektronrøret fungerer ved at katoden bringes til at gløde med en elektrisk strøm. Det medfører at der frigøres elektroner. Hvis man der...")
  • 6. nov. 2022, 07:08Gamle Nyheder (hist | redigér) ‎[526 bytes]Phk (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "== 1967 == 1967-07-28 https://www.e-pages.dk/ingarkiv/9955/6 Som Licentiatarbejde er udviklet et nyt EDB-sprog til afløsning af net-modeller (Ingeniørens Ugeblad)")
  • 4. nov. 2022, 11:56Integreret kredsløb (hist | redigér) ‎[1.089 bytes]Poul Badura (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "=Computere bygget med integrerede kredsløb (IC) chips== Et integreret kredsløb eller monolitisk integreret kredsløb (også omtalt som en IC, en chip eller en mikrochip) er et sæt elektroniske kredsløb på et lille fladt stykke (eller "chip") af halvledermateriale, normalt silicium. Efter radiorør og transistorer fulgte de integrerede chips, hvor komponenterne ikke længere fremstår som fysisk selvstændige komponenter, men er 'bygget' op og sammen i en avancer...") oprindeligt oprettet som "Computere bygget med integrerede kredsløb (IC)"
  • 1. nov. 2022, 18:55ToDo/Renovering af Tektronix4010 (hist | redigér) ‎[307 bytes]Cb (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "===Renovering af Textronix 4010=== ==Beskrivelse== ==Deltagere== * Peter Andersen * Tobias Rathje ==Ressourcer== Tektronix_4010 Maintenance Manual Service Manual")
  • 1. nov. 2022, 18:50ToDo (hist | redigér) ‎[89 bytes]Cb (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Base for ToDo emner, der oprettes som undersider.")
  • 1. nov. 2022, 07:18RC890 (hist | redigér) ‎[275 bytes]Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "RC890 er en terminalkoncentrator. Regnecentralen anvendte samme kabinet til disse som til RC Partner. Typisk Ethernet <-> RC Circuit, hvor sidstnævnte er to fysisk terminalnet til henholdsvis tegn- og blokorienterede protokoller (f.eks. 3270). Kategori:Hardware")
  • 30. okt. 2022, 17:45Danplan (hist | redigér) ‎[559 bytes]Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Danline Software manglede et regneark, og på en rejse til Californien besøgte de Adam Osborne. Han havde et regneark, som han solgte for 99 dollars. Danline fik lov til at sælge det i Danmark for 20 procent af hans pris pr. solgt pakke. Desværre fik Danline ikke adgang til kildekoden, så firmaet måtte debugge sig til en dansk udgave. Dermed havde firmaet et dansksproget regneark, der kunne stort set det samme som det dominerende Lotus 1-2-3. Det blev solgt u...")
  • 29. okt. 2022, 14:00Commodore 900 (hist | redigér) ‎[3.781 bytes]Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "thumb|Commodore 900 Commodore byggede denne prototype UNIX-arbejdsstation/server-computer i samme tidsramme (1984-1985) som deres Amiga og PC-klon. De besluttede derefter, at de kun havde produktionskapacitet til to ud af tre, og Commodore 900 tabte. Alle de omkring 300-500 prototyper blev tilbagekaldt til destruktion, men på grund af en form for "fejl" kom netop denne maskine, som var udlånt til en yndet kunde i Danmark,...")
  • 28. okt. 2022, 15:55Beocord 8000 (hist | redigér) ‎[2.131 bytes]Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "thumb|Beocord 8000 med åbent låg thumb|Beocord 8000 med lukket låg Beocord 8000s mest interessante tekniske funktion var båndtælleren, som gav en direkte aflæsning på minutter og sekunder. Dette var blevet set før på professionelle åbne spoleoptagere, men var normalt baseret på en optaget tidskode, og ville derfor kun fungere med bånd fra den optager. Systemet, der blev brugt i Beocord 8000, brugt...")
  • 20. okt. 2022, 08:25IBM System/360 (hist | redigér) ‎[9.407 bytes]Poul Badura (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "==IBM S/360== Introduktionen af IBM S/360 d. 7. april 1964 (med levering fra 1965) var et vendepunkt for brug af datamaskiner – ikke mindst til kommerciel anvendelse. Tidligere var datamaskiner udviklet til specifikke formål, f.eks. videnskabelige til universiteter og lignende eller f.eks. bookingsystemer til luftfartsselskaber. Med S/360 gjorde IBM databehandling til ’hvermandseje’ – i hvert fald for mellemstore og store virksomheder som nu kunne starte me...")
  • 4. okt. 2022, 14:13DikuMUD (hist | redigér) ‎[309 bytes]Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Se https://da.wikipedia.org/wiki/DikuMUD")
  • 25. sep. 2022, 21:24Det Digitale Bibliotek/Nascombyt (hist | redigér) ‎[5.495 bytes]Mikjaer (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Nascom Nyt var et brugergruppeblad der blev udgivet på ren amatør basis, de første udgivelser er klippet og klistret sammen, og fotokopieret på det lokale bibliotek. Vi har tilladelse af foreningens sidste formand til at publicere disse udgivelser. * 1. Årgang 1979/1980 ** BIT 1977 9. Måned - Indscannet ** BIT 1977 10. Måned - Indscannet * 2. Årgang 1981")
  • 24. sep. 2022, 09:20BOGIKA Tekstbehandlingssystem (hist | redigér) ‎[1.842 bytes]Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "thumb|Opstart af programmet Simpelt tekstbehandlingsprogram til CP/M fra 1981. == Virkemåde == Et særkende er at markøren altid er på midterste linje. Man flytter hele siden op/ned for at komme til det sted hvor man ønsker at skrive. Dette er nok gjort for at simulere en skrivemaskine.")
  • 11. sep. 2022, 07:17DSI-tekst (hist | redigér) ‎[1.421 bytes]Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "thumb|DSI-tekst vers. 2.16 DSI-tekst var det første og primære produkt fra Dansk System Industri. Det blev senere udvidet til DSI-System. Tekstbehandlingspakken blev udviklet af Thomas Hejlsberg, og Anne Grethe Pind præsenterede den første udgave på Kontor & Data oktober 1984. Allerede et år efter introduktionen havde DSI-tekst opnået en markedsandel på 16 % af tekstbehandlings-markedet i Danmark, og efter 3 år en markeds...")
  • 10. sep. 2022, 08:16IBM Port-A-Punch (hist | redigér) ‎[433 bytes]Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "thumb|IBM Port-A-Punch Denne enhed er fra omkring 1960. Hulkortperforatoren kunne ligge i en lomme og muliggjorde derfor registrering af data "i marken". Der anvendes nogle specielle hulkort med 40 kolonner og perforering, således at det er let at trykke et hul ud med den medfølgende pen. På eksemplaret her har man kunnet registrere salg af sodavand mm. samt datoer herfor. Kategori:Lagringsmedier")
  • 10. sep. 2022, 07:57BusyPack (hist | redigér) ‎[1.114 bytes]Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "BusyPack eller Busy-Pack var en serie af produkter fra Dansk Software Center, som kunne leveres til et bredt spektrum af computere i "mindre" eller "større" versioner. Det komplette BusyPack system indeholdt fuldt integreret finans-, debitor-, kreditor-bogføring, fakturering og lagerregnskab. Man kunne starte med et eller flere af disse moduler, og siden udvide med flere. Det var oprindeligt udviklet til MS-DOS, og blev senere porteret til Commodore 64 og C...")