Invitation til arrangement om NEUCC – tirsdag 18.september 2018

Invitation fra Dansk Datahistorisk Forening

Tirsdag den 18.september 2018  kl. 19.30

Sted: Tapeten, Magleparken 5, 2750 Ballerup

Historien om de første år for NEUCC

v. projektleder, civ.ing. Per Gjerløv

NEUCC – Northern Europe University Computing Center – var et stort datacenter ved DTH (nu DTU). Centret var opbygget omkring en stor computer doneret af IBM.
Driften startede i august 1965.

Ved arrangementet vil civilingeniør Per Gjerløv fortælle historien om NEUCC: de politiske diskussioner omkring donationen, installationen af en dengang meget stor computer, om starten og de første års drift.

Per Gjerløv var projektleder for NEUCC fra de første ideer om donationen indtil sommeren 1969.

 

Arrangementet er for medlemmer med evt. ledsager. Tilmelding ikke nødvendig.