Danskerne og Datamaterne –

50 års samspil med computerne

 

En særudstilling arrangeret af Dansk Datahistorisk Forening og Post & Tele Museum i fællesskab.

Engang var computeren at finde i kølige haller blandt mennesker i hvide kitler. Senere fandt de vej til skrivebordene på arbejdspladserne. Så dagligstuerne, teenageværelserne, hjemmekontorerne og nu lommerne hos folk på farten.

I 50 år har vi trykket, tastet og klikket. Vores maskiner har regnet den ud for os, husket for os, kommunikeret og underholdt. I dag kan vi svært forestille os en hverdag uden vores computere.

Udstillingen viser historien om, hvordan danskerne og deres datamater lærte at forstå hinanden.

Udstillingen blev vist på Post og Tele museum i foråret/sommeren 2013 og kunne også ses på DTU Bibliotek i november og december 2013.

Læs mere om udstillingen her.