Dansk Datahistorisk forening starter nu en kampagne for at skaffe flere virksomhedsmedlemmer. Til det formål har vi udarbejdet en “flyer”, som beskriver foreningen, vores situation og de fordele man får som virksomhedsmedlem.
Kender du en virksomhed der kunne have interesse i et medlemskab, er du meget velkommen til at sende vores “flyer” til dem eller tage fat i formanden.
Bliv virksomhedsmedlem af Dansk Datahistorisk Forening
Dansk Datahistorisk forening er drevet af frivillige og er en non-profit organisation. Bestyrelsen består ligeledes af frivillige, der ikke modtager noget honorar for arbejdet. Bestyrelsesmedlemmer, som via deres erhvervsmæssige arbejde, har nogen form for arbejdsmæssig relation eller potentiale for sådan, med et virksomheds- eller firmamedlem, potentielt eller eksisterende, er inhabile og samarbejdet håndteres af et habilt bestyrelsesmedlem.