Den datamatiske sprællemand

Den danske billedkunstner og grafiker, Freddi Schlechter skabte i slutningen af de glade 60’ere den “datamatiske sprællemand” til A/S Regnecentralen.

Da havde han arbejdet som freelance reklametegner (i dag AD’er) for Regnecentralen’s salgsafdeling og informations/reklameafdeling siden 1963, hvor han i øvrigt designede virksomhedens første logo til brug på en stor kontorautomationsudstilling i Forum i København, “K 63.” Der skulle lægges lidt afstand til det lidt støvede ATV-institut-image.

Senere i 60’erne kom der et nyt logo til ­ det var det berømte “r” (sort) “c” (kromorange). Det blev fra 1967 professionelt indarbejdet og levede derfor i mange, mange år. Det blev designet af industriel-designeren, Erik Blom Nielsen, der da arbejdede på arkitekt Bent Severin’s tegnestue i det indre København. Freddi Schlechter var noget pikeret over, at han ikke blev sat på dén opgave.

Vi må ha’ en sprællemand
I slutningen af 60’erne omtalte den karismatiske direktør, Niels Ivar Bech sin virksomhed som et “datamatisk værksted i vækst.” Og da den entusiastiske organisation for en stor dels vedkommende bestod af dynamiske sprællemænd, var der et kvikt hoved, der foreslog, at vi måtte have udvikleten datamatisk sprællemand. Måske inspireret af, at vi havde anvendt Leonardo da Vinci’s berømte tegning af den nøgne mand med de udstrakte arme på forsiderne af RC 4000 programmeringsmanualerne. Dét var lidt avanceret, mente nogle, men det var jo lige efter ’68.

Sprællemanden skulle være et fælles, overordnet symbol. En let genkendeligt ikon, der skulle anvendes med konsekvens i bestræbelserne for at udbrede og professionalisere budskabet om Regnecentralens virke og styrker i ind- og udland ­ i dag ville man kalde det for “branding”, men det begreb var ikke opfundet endnu. Så vi gjorde det bare ­ sådan som Niels Ivar Bech havde lært os det. Som traditionen var i de dage i det pulserende datamatiske værksted.

Freddi Schlechter fik opgaven ­ og dét var han glad for. Han tegnede og malede i slutningen af 1969 og brugte bl.a. fragmenter af de mange brochurer, han i årenes løb havde produceret for Regnecentralen. Det blev til et flot, stort og farvestrålende kunstværk, der i flere år hang på Niels Ivar Bech’s kontor i Rialto-komplekset på Frederiksberg.

Mange anvendelsesområder
Kunstværket ­ eller rettere en meget mindre, noget forenklet udgave (også en original Freddi Schlechter) – blev så reproduceret og fra vinteren 1970 i de kommende år anvendt som plakat, overføringsbilleder, selvklæbende etiketter, der kunne sættes de underligste steder, plasticbæreposer ­ ja, der blev sågar fremstillet støbejernslysestager (design: Erik Blom Nielsen) til gavebrug. Og keramikeren Engelke Tvermoes anvendte i 1971 også sprællemanden som en del af nogle specialfremstillede keramiksmykker, hvori også indgik transistorer og andre elektroniske små-komponenter.

I begyndelsen af 1970 bad vi Freddi Schlechter om at skabe endnu en sprællemand i omkring to meters højde. Den blev malet på træ og derefter udskåret, så den kunne bruges på de mange udstillinger, Regnecentralen i de år deltog i i såvel Øst- som Vesteuropa med sin nye, danske supercomputer RC 4000.

Skægt ­ eller underligt – nok blev sprællemanden vist kun brugt af Regnecentralen’s såkaldte Industrisektor. Servicesektoren syntes, så vidt jeg husker, at den var for poppet!

Hvor blev de af
Sprællemandens/mændenes videre skæbne? Efter Niels Ivar Bech’s skilsmisse med Regnecentralen i foråret 1971 – og reorganiseringen af informations- og reklameafdelingen i sommeren samme år – blev sprællemanden vist ikke rigtig brugt mere. De to originalværker kom til Regnecentralens fabrik i Præstø, hvor de blev brugt som udsmykning. Den endelige skæbne er ukendter der nogle, der ved noget?
Den forenklede original, der blev reproduceret efter, er fortsat i min varetægt ­ indrammet af en flot sølvramme.

En varm tak til Freddi Schlechter’s familie fordi den i 2000 gav tilladelse til, at vi må anvende sprællemanden som logo for Data-arkæologerne.

Peter Ambeck-Madsen (bl.a. tidligere informations/reklamechef i A/S Regnecentralen indtil sommeren 1971).