Medlemmer af foreningen kan købe DVD-erne for 100 kr. pr. stk.
Programmeringssproget COMAL fylder 40 år
Arrangement den 28. februar 2015 på Tapeten
COMAL blev designet af Børge R. Christensen fra Tønder Seminarium sammen med Benedict Løfstedt, DAIMI Aarhus Universitet i starten af 70’erne som en overbygning til BASIC.
Det første rigtige COMAL program kørte i august 1974, og første version kaldet COMAL I udsendtes i februar 1975.
Datahistorisk Forening markerede 40-året for COMAL lørdag den 28.februar i Ballerup med indlæg af fem af pionerne inden for skabelsen, udbredelsen og brugen af COMAL.
Sådan begyndte det i Tønder
Per Christiansen og Knud Christensen
Per Christiansen og Knud Christensen tog som studerende i Tønder i 1974 med ildhu fat på at implementere Børge’s og Benedict’s Comal, og allerede ved årets udgang havde man en brugbar standalone version til Regne-centralens RC7000. Senere fulgte mange års yderligere arbejde med Comal
Comal implementeringer på mange platforme
Freddy Kristiansen
Freddy Kristiansen skrev sin første COMAL fortolker til Sinclair ZX Spectrum. Siden blev det til en stribe forskellige versioner inden Freddy i 1989 slog sig sammen med UniComal og var med til at lave COMAL til Unix. Freddy forlod COMAL verdenen i 1991, for at gå til Dansk System Industri og derefter Micro- soft
Comal i folkeskolen
Erling Schmidt
Erling Schmidt startede med Comal på Aalborg Seminarium (ASDA) og blev ansat på Sofiendalskolen, hvor Aalborg Skolevæsens dataafdeling DAKS blev dannet. Formand for Datalæreforening fra dennes start og sideløbende pædagogisk konsulent for Regnecentralen
Comal i gymnasieskolen
Frank Bason, Ph.D.
Frank Bason underviste i fysik og matematik på Silkeborg Amtsgymnasium i1971 – 2011, skrev bøger om Comal og udviklede programmer til måling m.v. Har opbygget eget firma SolData Instruments
Den digitale signatur fra “Dybkjærrapporten” til NemID
Arrangement den 23. marts 2015 på Tapeten
Elektronisk borgerkort med PIN-kode var et af de væsentlige initiativer i Forskningsministeriets rapport ”Info-samfundet år 2000” fra oktober 1994.
Tanken var, at kortet, ud over at skulle bruges til sikker fysisk identifikation, også skulle anvendes til borgernes elektroniske kommunikation med det
offentlige. Initiativet led som bekendt en krank skæbne, og siden da har det offentlige taget flere tekniske og juridiske initiativer, der skulle fremme udviklingen af den digitale kommunikation mellem borgerne og det offentlige.
Den digitale signatur har været et centralt omdrejningspunkt i disse initiativer, og næppe andre offentlige IT-initiativer har været så “hyped” og haft så stor politisk og offentlig opmærksomhed.
Indlægget om den digitale signatur er en retrospektiv gennemgang af de offentlige initiativer, der har været taget siden ”Dybkjærrapporten” og frem til NemID, der i dag anvendes af mere end 5,5 mio. danskere og benyttes mere end 17 mio. gange om måneden.
Der fokuseres på initiativernes processer, problemer og resultater – hvorimod teknikken bag den digitale signatur kun berøres overordnet.
Alexis Køhl – opfinder af kryptoapparater
Arrangement den 22. oktober 2015 på Tapeten, Ballerup
ved
Niels Ole Faurholt, leder af den historiske samling i Forsvarets Efterretningstjeneste
Alexis Køhl (1846 – 1920) var gået helt i glemmebogen, da Niels Ole Faurholt tilfældigt fik fat i nogle af hans produkter og begyndte at forske lidt i hans meget omskiftelige liv.
Alexis var som så mange opfindere af kryptoapparater overbevist om deres uovertrufne egenskaber. Han havde ikke mange succes’er, hverken med sine kryptoapparater eller med sine andre opfindelser og døde ensom i 1920.
Niels Ole fortæller historien om Alexis Køhl og fremviser nogle af de overlevende apparater samt billeder af andre sager.