Invitation fra Dansk Datahistorisk Forening

Mandag den 23.marts 2015  kl. 19.30

Sted: Tapeten, Magleparken 5, 2750 Ballerup

Palle H. Sørensen,
Mr. Digital Signatur i Danmark  

Slides

nem-id-300x191digital_signatur

 

Elektronisk borgerkort med PIN-kode var et af de væsentlige initiativer i Forsknings-ministeriets rapport ”Info-samfundet år 2000” fra oktober 1994. Tanken var, at kortet, ud over at skulle bruges til sikker fysisk identifikation, også skulle anvendes til borgernes elektroniske kommunikation til det offentlige. Initiativet led som bekendt en krank skæbne, og siden da har det offentlige taget flere tekniske og juridiske initiativer, der skulle fremme udviklingen af den digitale kommunikation mellem borgerne og det offentlige. Den digitale signatur har været et centralt omdrejningspunkt i disse initiativer, og næppe andre offentlige IT-initiativer har været så ”hyped” og haft så stor politisk og offentlig opmærksomhed.

Indlægget om den digitale signatur vil være en retrospektiv gennemgang af de offentlige initiativer, der har været taget siden ”Dybkjærrapporten” og frem til NemID, der i dag anvendes af mere end 5,5 mio. danskere og benyttes mere end 17 mio. gange om måneden. Der vil blive fokuseret på initiativernes processer, problemer og resultater – hvorimod teknikken bag den digitale signatur kun vil blive berørt overordnet.

Palle H. Sørensen modtog i 2009 Ingeniørforeningen IDA’s BIT-pris og i 2010 DANSK IT’s Ildsjælspris.

 

Arrangementet er for medlemmer med evt. ledsager. Tilmelding ikke nødvendig.

Med venlig hilsen

Datahistorisk Forening