Velkommen

Niels Ivar Bech, Willy Heise, Bent Scharøe Petersen og H. B. Hansen arbejder med DASK på Regnecentralen, 1957.

Dette er netstedet for Datahistorisk Forening.

Hvis du klikker på DDHF Wiki, kan du gå på opdagelse og søge oplysninger om datahistorien i Danmark, primært omkring pionerfirmaerne Regnecentralen, Chr. Rovsing og Dansk Data Elektronik. Wiki’en viser med historiske billeder og artikler, hvilken fantastisk udvikling der er sket siden 1957, hvor Danmark fik sin første datamaskine DASK. Der er billeder og dokumenter, der beskriver menneskene bag udviklingen og alle de effekter, foreningen har samlet, både maskiner og programmer.

Datahistorisk Forening, DDHF, indsamler, registrerer og bevarer udstyr og dokumenter fra den danske data-udvikling. Effekterne er indtil videre placeret i magasiner i Ballerup Kommune, det meste på Tapeten, en 1000 m2 lagerkælder. Der kan du se en mængde gammelt dansk edb-udstyr, mange manualer og brochurer fra 1960 til i dag, og der er et omfattende bibliotek af ældre dansk og udenlandsk edb-litteratur, både bøger og tidsskrifter.

Foreningen arbejder endvidere for at kunne etablere et rigtigt datamuseum, hvor de historiske effekter kan udstilles og sættes i relation til moderne it-udstyr og it-anvendelser. Klik på Dansk Datamuseum og se mere om museumsplanerne.

Hvis du er medlem af DDHF, kan du logge ind på DDHF Wiki og selv være med til at bidrage til den danske datahistorie.

Klikker du på Foreningen, kan du finde mere om dens formål og aktiviteter. Der er omtale af foreningens møder, og der er lister over udgivelser, foreningen har lavet – både hæfter om historiske emner og DVD’er fra møder, hvor nogle af it-pionererne optræder.

Fordele ved medlemsskab

Når du bliver medlem af DDHF:

  • Er du med til at støtte bevaring af effekter og beretninger fra den danske datahistorie
  • Er du med til at støtte formidling af dansk datahistorie
  • Får du adgang til netværket bestående af de over 300 andre medlemmer
  • Er du meget velkommen til at deltage i det løbende arbejde hver torsdag aften
  • Får du gratis adgang til arrangementer  og gratis udgaver af de bøger og hæfter der udgives af foreningen. Endvidere kan du som medlem anskaffe foreningens DVD’er til en favorabel pris

 

Protektor


Dr. Charles Simonyi

DVDere til salg

Medlemmer af foreningen kan købe DVD-erne for 100 kr. pr. stk.