Niels Gravesens binære kugleur

Foreningen har netop modtaget en flot gave fra Niels Gravesen, Varde: Et fungerende binært kugleur, som viser klokken (timer og minutter) i binær form. Uret kan beses hos DDHF på “Tapeten” i Ballerup.

Kugleur i haven

 

Kugleuret_og_Niels_Gravesen

Læs mere om kugleuret og dets funktion på  DDHF’s Wiki på adressen: http://ddhf.dk/wiki/Binært_Kugleur

Der vil på Wikien blive tilføjet mere information om uret i den kommende tid.

Velkommen

Fremhævet

Niels Ivar Bech, Willy Heise, Bent Scharøe Petersen og H. B. Hansen arbejder med DASK på Regnecentralen, 1957.

Dette er netstedet for Datahistorisk Forening.

Hvis du klikker på DDHF Wiki, kan du gå på opdagelse og søge oplysninger om datahistorien i Danmark, primært omkring pionerfirmaerne Regnecentralen, Chr. Rovsing og Dansk Data Elektronik. Wiki’en viser med historiske billeder og artikler, hvilken fantastisk udvikling der er sket siden 1957, hvor Danmark fik sin første datamaskine DASK. Der er billeder og dokumenter, der beskriver menneskene bag udviklingen og alle de effekter, foreningen har samlet, både maskiner og programmer.

Datahistorisk Forening, DDHF, indsamler, registrerer og bevarer udstyr og dokumenter fra den danske data-udvikling. Effekterne er indtil videre placeret i magasiner i Ballerup Kommune, det meste på Tapeten, en 1000 m2 lagerkælder. Der kan du se en mængde gammelt dansk edb-udstyr, mange manualer og brochurer fra 1960 til i dag, og der er et omfattende bibliotek af ældre dansk og udenlandsk edb-litteratur, både bøger og tidsskrifter.

Hvis du er medlem af DDHF, kan du logge ind på DDHF Wiki og selv være med til at bidrage til den danske datahistorie.

Klikker du på Foreningen, kan du finde mere om dens formål og aktiviteter. Der er omtale af foreningens møder, og der er lister over udgivelser, foreningen har lavet – både hæfter om historiske emner og DVD’er fra møder, hvor nogle af it-pionererne optræder.


Protektorer

Dr. Charles Simonyi

Dr. Charles Simonyi er født i Budapest i Ungarn. Hans far var professor ved universitetet, og der havde den unge Charles først lært at programmere den russiske Ural computer. Senere havde han ved selvstudier lært sig at programmere den avancerede danske datamaskine GIER, som han havde stiftet bekendtskab med ved en RC udstilling i Budapest.

Læs mere her.

Dir. Niels Zibrandtsen er som entreprenør stifter af det familieejede investeringsselskab, Zibra A/S. Han var en af de markante spillere i 1990’erne, da det danske tele-monopol blev brudt og vejen banet for at skabe nye forretninger baseret på innovative telekommunikationsløsninger og evnen til at eksekvere.

Læs mere her.


Firmamedlemmer